Den spanske regering, der består af det Spanske Socialistiske Arbejderparti (PSOE) med premierministeren Pedro Sánchez og Unidas Podemos (UP) med vicepremierministeren Pablo Iglesias, fremlagde under stor bevågenhed sit budgetforslag for 2021 den 27. oktober.

af Dick Nichols

Foto: Pedro Sánchez og Pablo Iglesias

De stolte forældres nyfødte skattepakke vil indlede ”en ny epoke, der definitivt forlader den neoliberalistiske fase og nedskæringerne i den offentlige sektor” (Iglesias). Det vil også ”være et vendepunkt for vores økonomiske model” (Sánchez).

 

Der er ingen tvivl om at budgettet, der bliver opreklameret som en start på ”et Spanien, der bliver mere økologisk, mere sammenhængende og mere feministisk”, er ekspansivt i en hidtil ukendt grad: de totale offentlige udgifter bliver efter planen øget med en tredjedel i 2021 (fra 287,7 milliarder euro til 383,5 milliarder euro).

 

De områder, der får mest glæde af det, er boligsektoren (med 367,9 procent større offentlige investeringer), mindre virksomheder og turismen (159 procent), ligestilling (157), infrastruktur, digitalisering og overgangen til bæredygtig energi (103,9), sundhed (75,3), uddannelse (70,2), videnskab (56,4) og kultur (24).

 

Støtten til arbejdere, der er blevet arbejdsløse på grund af pandemien, kommer til at stige med 20 procent, og budgettet til videreuddannelse og omskoling stiger med 29 procent.

 

Der er tre faktorer, der har gjort denne voldsomme stigning i udgifterne mulig. Det vigtigste er den midlertidige ophævelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt i lyset af den økonomiske krise på grund af Covid-19. Pagten er EU’s vigtigste værktøj, når medlemsstaterne skal tvinges til at føre nedskæringspolitik.

 

Med en kraftigt faldende vækst i hele Europa har selv de regeringer, der stærkest modsætter sig en voksende offentlige gæld med Holland i spidsen, modstræbende accepteret en vis stigning i det offentlige underskud. Det blev bekræftet i maj med vedtagelsen af den 750 euro store genopretningsfond ”NextGeneration EU”, der indeholder et større EU-budget og et farvel til EU’s tabu mod optagelse af gæld.

 

Forskellen fra 2008

EU’s finansministre har allerede i marts aftalt at ”handle beslutsomt for at sikre, at [Covid-] chokket bliver så kortvarigt og begrænset som muligt og ikke gør permanent skade på vores økonomier.”

 

Den 4. november forudså EU-Kommissionen, at den gennemsnitlige bruttogæld i den offentlige sektor i hele EU fra 79,2 procent af bruttonationalproduktet i 2019 ville kravle op på 93,9 procent ved udgangen af 2020.

 

I Spanien, hvor skatteindtægterne faldt drastisk og udgifterne til sundhed og løntilskud steg til vejrs, sprang dette tal fra 95,5 til 117,4 procent af bruttonationalproduktet bare i løbet af de første syv måneder af 2020.

 

Enhver øget udgift, der øger Spaniens offentlige underskud med 1 procent af bruttonationalproduktet, udløser et ekstra tilskud til økonomien på 11 milliarder euro. Ophævelsen af EU’s restriktioner betød, at 3,4 millioner arbejdere og 1,5 millioner selvstændige kunne undgå arbejdsløshed under pandemiens første bølge.

 

På trods af dette faldt hundredtusindvis – især selvstændige og dem, der arbejdede i den ”uformelle økonomi” – igennem hullerne i det underbudgetterede og underbemandede sociale sikkerhedsnet.

 

Men den spanske storkapital kom ikke til at mangle noget: den 10 milliarder euro store Strategiske Solvensstøttefond for Virksomhederne, der blev oprettet i juli, har ydet midlertidig støtte til virksomheder uden for finanssektoren med ”strategisk betydning for det nationale og regionale produktive netværk”.

 

Man skal ikke spilde en god krise

Den næste faktor, der former budgettet, er også relateret til EU: 26,6 milliarder euro (6,94 procent) af udgiften kommer som det første rate af Spaniens andel på 140 milliarder euro af ”NextGeneration EU”.

 

Programmet hviler på tre grundpiller: ydelse af finansiel nødhjælp til genopretningen, støtte til at ”sætte gang i den private investering og understøtte nødlidende selskaber” og at ”gøre det indre marked stærkere og mere modstandsdygtigt og fremskynde grøn omstilling og digitalisering”.

 

Planen ser ud til at bruge Covid-19 og klimakrisen som en anledning til at sammentømre EU’s uregerlige medlemsstater til en mere sammenhængende union. Man håber på, at unionen bliver bedre rustet til at modstå sine udenlandske økonomiske konkurrenter og også modstå interne udfordringer af dens struktur som en ”staternes klub”.

 

I det spanske budget vil EU’s rundhåndethed dække op til 21 procent af de større poster som f.eks. omstilling af industrien og energisektoren for at opfylde EU’s (helt utilstrækkelige) mål for CO2-neutralitet i 2050.

 

De ekstra penge fra EU er også øremærket til en ”styrkelse af den territoriale integritet”, et kodesprog for en svækkelse af Cataloniens bevægelse for en folkeafstemning i stil med den skotske ved at imødekomme nogle af de længe fremsatte klager fra Catalonien over tilskuddene til infrastrukturen og den offentlige transport.

 

For det tredje forudses det, at det brat stigende underskud – selv om det er stort – bliver kortvarigt, efterhånden som skatteindtægten stiger igen på baggrund af den økonomiske vækst, der ventes at blive på 9,8 procent i 2021.

 

Budgettet forudsiger en vækst i regeringens samlede indkomst på 14,7 procent, og det skulle kunne få det totale underskud i den offentlige sektor til at falde fra 11,3 procent til 7,7 procent af bruttonationalproduktet.

 

De optimistiske forudsigelser i en tid præget af hidtil uset økonomisk usikkerhed og en anden Covid-19-bølge bliver imidlertid mødt med skepsis – ikke bare fra flokken af højrefløjskommentatorer, der leder efter alle fejl i PSOE-UP’s regnskaber, men fra den spanske centralbank og Autoridad Independiente de Responsabilidad Fiscal Española [Det uafhængige institut for skattepolitisk ansvarlighed i Spanien].

 

Udgifterne

Hvad kommer de ekstra milliarder i budgettet så til at gå til? Den største stigning i udgifterne (22,4 milliarder euro, 10,3 procent) går til sociale udgifter. Hvis budgettet bliver vedtaget, vil det finansiere et løft på 5 procent i det indeks, der bruges til at bestemme størrelsen på de sociale velfærdsydelser og en stigning på 0,9 procent i pensionstillæg og løn til offentligt ansatte.

 

Også dem på bunden af det spanske samfund – som f.eks. de ældre, der prøver på at overleve på en pension uden tilskud på mindre end 400 euro om måneden, dem på understøttelse og de handicappede – kommer til at få en smule mere.

 

To eksempler: Understøttelsen på en minimumsindkomst kommer til at stige med 19,9 procent, og det vil hjælpe 850.000 familier (hvis ellers administrationen af det kommer til at fungere) og finansieringen af understøttelsessystemet vil stige med 34,3 procent og give modtagerne en beskeden stigning i udbetalingerne.

 

Andre fordele omfatter en barselsorlov til fædre, der stiger fra 12 til 16 uger, og en stigning på 59 procent i budgettet til bekæmpelse af børnefattigdom.

 

At starte fra bunden

Det sidste tal svarer imidlertid kun til en virkelig stigning på 60 millioner euro, og det er et af eksemplerne på et bemærkelsesværdigt træk ved budgetforslaget. Der er store procentvise spring i udgifterne fra et meget lavt udgangspunkt, der er overleveret fra tidligere regeringer under det konservative Partido Popular (PP) og PSOE, idet PSOE-UP regeringen prøver på at indhente de forsømte områder.

 

Et andet eksempel er krisen i den offentlige boligsektor og de astronomiske huslejer, arbejderne bliver afkrævet i de større byer som Barcelona og Madrid. Budgetforslaget bebuder en enorm stigning på 367,9 procent (1,78 milliarder euro) i investeringerne i boligområdet i forhold budgettet i 2020 på 481 millioner euro. Det finansieres overvejende af EU (1,65 milliarder euro).

 

Det ligner et stort spring fremad, og det er det også i forhold til tidligere symbolske indsatser for at skaffe et tilstrækkelig stort antal boliger, der er til at betale, i dette land, der har den mindste andel af offentlige boliger i hele EU.

 

Men i hvor høj grad svarer dette enormt forstørrede budget til behovet? Ifølge en undersøgelse fra konsulentfirmaet Lobare skulle der investeres 136 milliarder euro for at øge udbuddet af boliger så meget, at huslejen ville blive presset ned på et niveau, der i forhold til indkomsten svarer til gennemsnittet i EU.

 

Det er ikke sådan, at det er absolut nødvendigt med så stor en øget udgift. Hvis PSOE kunne samle mod til at indfri sit løfte om at overlade kontrollen med huslejerne til byrådene og gennemtvinge udlejningen af tomme boliger, der tilhører banker og investeringsselskaber, ville det være et betydeligt skridt hen mod en løsning af boligkrisen.

 

Ikke desto mindre er der brug for en meget større investering end den, budgettet for 2021 indeholder.

 

Det samme argument kan med endnu større vægt anvendes på udgifterne til fornyelse af industrien og energisystemet, forskning og udvikling, en bæredygtig infrastruktur og det, EU kalder ”modstandsdygtige økosystemer”: De samlede udgifter løber op på 34,2 milliarder euro, det dobbelte af tallet for 2020.

 

Med udgangspunkt i det (allerede forældede) mål om klimaneutralitet i 2050 er overgangen til bæredygtige løsninger lagt i hænderne på en udbudsproces, der er domineret af de store spanske energiselskaber, som står til at kunne få en kæmpestor profit ud af den øvelse.

 

Sådan en ”økologisk omlægning” rejser sig som en karikatur af en reel plan for en omlægning af energiforsyningen til bæredygtighed. Den kan kun opnås ved at sætte et mål for reduktionen af udledningen af drivhusgasser på 90 procent i 2030, ved at planlægge den nødvendige reduktion af udledningen for hver sektor pr. år, og ved at overlade gennemførelsen af planen til en offentligt ejet myndighed for bæredygtig energi.

 

Finansieringen

En reel omlægningsplan kunne for Spaniens vedkommende hovedsagelig finansieres på to forskellige måder: for det første ved en krig mod storkapitalens skatteunddragelse, der bærer hovedansvaret for, at Spaniens skatteindkomst ligger 7 procent af bruttonationalproduktet under gennemsnittet i EU, og for det andet ved en afgift på finansielle transaktioner med få – hvis overhovedet nogen – undtagelser.

 

Det er lige netop på indkomstsiden, at budgettet for 2021 mest ser ud som en skygge af en Green New Deal. Nogle af undertemaerne for en indkomstpakke for en grøn omlægning er til stede – øgede skatter på de superrige og kapitalgevinsterne, skat på Google og på valutatransaktioner – men med et så vagt indhold, at talsmændene for den ”rige ende af byen” udstødte et lettelsens suk, da de hørte nyheden om budgettet: ”Vi havde ventet noget meget værre.”

 

For eksempel stiger skatten på formuer over 10 millioner euro fra 2,5 procent til 3,5 procent, og kapitalindkomster over 200.000 euro eller lønindkomster på mere end 300.000 euro om året går glip af nogle fradrag, men de ”skattereformer”, PP-regeringen indførte fra 2011-2018, hvor dem, hvis formue oversteg 10 millioner euro, fik tildelt i alt 8 milliarder euro ekstra, bliver ikke rullet tilbage.

 

Hvad angår skatten på valutatransaktioner, undtager den næsten alle de mere spekulative finansielle ”instrumenter”, og den rammer kun 3 procent af omsætningen.

 

Den midlertidige ophævelse af EU’s Stabilitets- og Vækstpagt har sparet PSOE-UP regeringen for nogle svære beslutninger om at bede eliten om at betale deres part: i 2021 vil den spanske stats øgede gældsætning give 19 milliarder euro til offentlige investeringer mod de 1,86 milliarder euro, der kommer fra indtægtssiden i budgettet, og de 4,2 milliarder euro, der kommer ud af andre sider af lovgivningen.

 

Det er sandt, at dette ekspansive budget for 2021 meget vel vil kunne forlænge PSOE-UP regeringens hvedebrødsdage, men hvordan bliver dens skæbne, når dens ”økologiske, feministiske og socialt retfærdige genstart” begynder at tabe pusten på grund af regeringens tøven i forhold til at gribe ind over for den spanske og europæiske elites magt og privilegier?

 

1. november 2020

 

Dick Nichols er Europa-korrespondent for australske Green Left og Links – International Journal of Socialist Renewal.

 

Oversat fra Green Left af Poul Bjørn Berg

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com