Den 26. november vedtog det portugisiske parlament finansloven for 2021 med 108 stemmer for (kun socialdemokraterne), 105 imod (Venstreblokken og højrefløjen) og 17 undlod (blandt andet kommunisterne).

af Bloco de Esquerda

Talsperson for Venstreblokken (Bloco de Esquerda, herefter BE) Catarina Martins, har tidligere forklaret, at Venstreblokken gik til forhandlinger med fire prioriteter, som den socialdemokratiske mindretalsregering ikke ønskede at komme i møde.

 

De fire krav var disse:

1. Tage ved lære af pandemien. Styrke det nationale sundhedsvæsen

2. Forsvare beskæftigelsen og faglige rettigheder gennem krisen

3. Social sikkerhed, som ikke efterlader nogen på perronen

4. Nyt banksystem, som skal have eneansvar for kapitalindsprøjtninger.

 

Catarina Martins gjorde det på et pressemøde klart, at ”i de indledende forhandlinger med regeringen fra det Socialistiske [socialdemokratiske] Parti var der på de fleste områder ikke tilstrækkelige indrømmelser.”

 

Derfor ville BE stemme imod finansloven og være I opposition til regeringens nuværende finanspolitik, for finanslovsforslaget for 2021 vil ikke effektivt kunne tackle den nuværende økonomiske og sundhedsmæssige krise.

 

Hvad angår social sikkerhed, er regeringen ”ubøjelig i sin modstand mod at hæve dagpengene.”

 

I forhold til arbejdsmarkedet “overvejer regeringen ikke nogen strukturelle ændringer i arbejdsmarkedslovgivningen og har allerede annonceret et tilbageskridt i planerne for opdatering af den nationale minimumsløn, et tilbageskridt som betyder 140 euro mindre i 2021 for en million lønmodtagere, som bliver aflønnet til den nationale minimumsløn.”

 

Catarina Martins minded om forslagene til en ny arbejdsmarkedslov, som uden at have direkte konsekvenser for finansloven, “er grundlæggende for at sikre, at støtte og økonomiske hjælpepakker fører til jobs og lønninger”, som kan forhindre krisen ”fra at skabe endnu en ny generel indskrænkning af lønningerne og skabe en strukturel og vedvarende forarmelse af dem, der lever af deres arbejde, sådan som det skete i den sidste krise.”

 

Med hensyn til det nationale sundhedsvæsen, minder BE o, at initiativerne til at ansætte mere sundhedspersonale og implementeringen af  en National Sundhedsplan, som blev forhandlet på plads I finansloven for 2020, endnu ikke er gennemført, men at der på det seneste er registreret ”færre læger og flere uden en familielæge”. BE kræver derfor ”en fuldstændig opfyldelse af det, der blev aftalt i tidligere finanslove og en planlagt fortsættelse af sundhedsvæsenenet næste år.”

 

Hvad angår Novo Banco – en portugisisk bank oprettet af den portugisske nationalbank for at redde værdier fra den kollapsede Banco Espírito Santo (BES), så vil BE ikke acceptere, at tabene hos Novo Banco, som administreres af Lone Star Funds – et amerikansk aktieselskab, som investerer i usikre papirer over hele verden – fortsætter med at blive garanteret, direkte eller indirekte, af de portugisiske skatteborgere.

 

“Vores uenigheder med regeringen er ikke bare detaljer,” sagde Mariana Mortágua, som er parlamentsmedlem for BE.

 

Hun understregede, at uenighederne om budgettet for 2021 ikke er om småting, men om substansen. Og hun forklarede, hvorfor BE er så krævende i sine forslag, idet hun understregede, at det ikke var muligt ar acceptere de generelle forudsætninger i forslaget og samtidig ”holde døren åben” for forhandlinger.

 

Mariana Mortágua mente, at “dette er et anderledes budget, fordi det er forpligtet og har et ansvar for at svare på en af de mest alvorlige kriser, vi har oplevet: en social, økonomisk, men også offentlig sundhedskrise, med store konsekvenser for folks liv.”

 

“I dag er det andre tider,” understregede Mariana Mortágua, og advarede om, at krisen vil ramme de fleste mennesker, så 2021-finansloven ”skal indeholde konkrete, stærke tiltag, som giver resultater.”

 

”Vores uenigheder med regeringen er ikke bare småting”, gentog hun og understregede, at ”det er uenigheder om det strategiske svar på krisen.”

 

Redigeret efter Esquerda Net af Åge Skovrind

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com