Populistiske bevægelser er lige så almindelige, som de er kortvarige. Grupper af mennesker bliver optændt af en ide, der som regel indebærer en eller anden kombination af nihilistisk destruktion og krav om, at gruppens berettigede interesser bliver tilgodeset.

af Socialistisk Information

Lørdag d. 17. juli kl. 9:30 – 11:30
Foredrag ved Einar Baldursson

 

Se Program for hele seminaret 15-19. juli.

Tilmelding: https://bit.ly/3f9vTV8

Læs omtale af andre workshops

 

Disse grupper er som regel temmelig heterogene, og inden længe begynder bevægelsens forskellige dele at gå ud af takt, og til sidste hver sin vej.

 

Hvis bevægelsen har en identitetsakse, som regel i form af en person, vil den kunne leve længere.  Men selv i disse situationer vil det blot forlænge en døgnflue til en ugebasker.

 

Grunden er, at de fleste populistiske bevægelser opfanger forskelle former for utilfredshed og sociale interesser.  Kun når bevægelsen er ny, kan alle tro på, at den er noget for dem.

 

Undtagelsesvist sker der noget særligt. Bevægelsen opstår omkring en person, der kan opildne dens forskellige dele, sådan at de hver for sig føler sig hørt.  Hvis denne foreningskraft er stærk nok og varer længe nok, bliver personen større end de grunde, der oprindeligt satte de enkelte grupper i gang. Når det sker, vil personen kunne fungere som fyrtårn og kaptajn.

 

 

Det er situationen i dag.  Et stort flertal af republikanerne er nu Trumpister. Det faktum, at de har købt valgløgnen, er afgørende.  For at tro på valgløgnen må man tage afstand fra og mistænkeliggøre samtlige dele af det offentlige USA.  I dag er trumpisterne anti-amerikanske i et omfang, der næsten er ubegribeligt. Forudsætningerne for en fascistisk bevægelse er på plads.

 

Der florerer en teori på den internationale venstrefløj, om at populismen skyldes ”neo-liberalismen”.  I så fald burde de populistiske bevægelser og mere specifikt Trumpismen i et væsentligt omfang består af ofrene for globaliseringen.  Faktum er, at trumpisterne typisk tilhører den mere velhavende og privilegerede del af den amerikanske befolkning.

 

De har det til fælles, at de føler sig truet og forfulgt. De mener, at hvide amerikanere er den mest forfulgte race i USA, og at kristendommen er den mest truede religion i USA. Mænd føler sig truet af kvinder, hvide af alle andre, og ind i dette kommer der så identitetspolitik på højre- og venstrefløj, som kaster benzin på bålet.

 

Ud fra dette vil teorien om de fascistiske og nazistiske massebevægelser være, at forestillingen (som til en vis grad er fantasi) om tabte og truede privilegier, i kombination med en høj grad af forbitrelse, skaber betingelserne for en bred antidemokratisk koalition.  Disse forudsætninger er opstået gang på gang.  Kampen mod undertrykkelse medfører sin forkvaklede antagonist: de der tror, at rettigheder er et nulsumsspil, og at demokratiet står i vejen for, at det sande flertal kan få magt som ret.

 

En gang i mellem (sjældent) opstår en person, der kan forbinde de forskellige antidemokratiske grupper så intenst og så længe, at forskellighederne udviskes.  Trump er en sådan person. Vil historien gentage sig?

 

Einar Baldursson er arbejdspsykolog og forsker, og har skrevet om bl.a. politisk psykologi.

Formen er foredrag, men der bliver også mulighed for debat.

…………………………………………………………………………………………………………

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com