I denne workshop på Socialistisk Seminar vil vi beskæftige os med udviklingen i MeToo-bevægelsen i Danmark frem mod og efter #EnBlandtOs, som var et tværpolitisk opråb, der gjorde opmærksom på sexisme i dansk politik.

af Socialistisk Information

Workshop ved Sinem Demir

Lørdag den. 17. juli kl. 9:30 – 11:30

 

Se Program for hele seminaret 15-19. juli.

Tilmelding: https://bit.ly/3f9vTV8

Læs omtale af andre workshops

 

Vi kommer også til at dykke ned i, hvad det konkret har betydet i Enhedslisten, hvor vi har organiseret os i et kvinde+ netværk. Opstarten på dette netværk var et digitalt stormøde i efteråret, hvor der blev nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder videre med de konkrete forslag, der blev stillet på stormødet. Den proces har også resulteret i flere forslag, som var til diskussion på Enhedslistens Årsmøde i maj.

 

Workshoppen kommer til at bestå af både oplæg, hvor vi kan blive klogere på MeToo i og udenfor Enhedslisten, men også gruppearbejde og øvelser med plads til diskussion og refleksion.

 

Sinem Demir er snart faglært tjener og tidligere tillidsrepræsentant på sin nu konfliktramte tidligere arbejdsplads. Sinem er medunderskriver af #EnBlandtOs, initiativtager til #Fagligsexisme og har været med i Enhedslistens Kvinde+ netværk fra start. Sinem sidder i Københavns Borgerrepræsentation for EL, er medlem af ELs Hovedbestyrelse og medlem af 3F Københavns bestyrelse. Derudover også EL Folketingskandidat i Nordsjællands Storkreds.

…………………………………………………………………………………………………………

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com