Støt kravet om afskaffelse af den lovgivning, som er med til at forringe vores velfærd. Deltag i demonstrationerne mod budgetloven på tirsdag!

af SAPs Forretningsudvalg

Politikerne fra de to store statsministerpartier, Venstre og Socialdemokratiet har her i valgkampen travlt med at love velfærdsforbedringer for mange milliarder kroner. Det er nemt at blive enige med dem i, at det er tiltrængt med flere penge til sundhed, daginstitutioner, skoler, ældre og meget andet.

 

Men der er al mulig grund til at tage løfterne med et gran salt. De er meget kreative når de skal fremlægge tallene, så det ser ud af meget mere end det er. Statistik er taknemmelig at manipulere med, især når man taler om udviklingen mange år frem. F.eks. snakkes der om ”flere penge” uden at tage højde for, at antallet af ældre stiger så meget, at der faktisk bliver ”færre penge” pr. ældre. Eller man lægger simpelthen de ”flere penge” igennem de næste 5 år sammen, så det ser ud af mere end det er (Venstres ”69 ekstra milliarder til velfærd”). Man kan kun undre sig over, at ingen (endnu) er kommet på, at tallet bliver endnu flottere, hvis man lægger beløbene for f.eks. 10 eller 100 år sammen…

 

EU’s økonomiske dogmer

Et emne, som kun få politikere taler om i valgkampen, er imidlertid den lov, som gennem årene har skabt allerflest forringelser af velfærd: budgetloven. Denne lov vil, hvis den ikke afskaffes, også fremover give store problemer med at sikre nok penge til at bevare og forbedre den offentlige velfærd.

 

De samme politikere, som nu lover guld og grønne skove, bakker nemlig 100 procent op om EU’s grundlæggende dogmer om den økonomiske politik: De offentlige udgifter skal holdes i kort snor. Og underskuddet på staternes budgetter skal holdes under 0,5 procent.

 

Midlet til at holde denne meget stramme økonomiske kurs er finanspagten. Finanspagten er obligatorisk for alle lande, der er tilsluttet Euroen. Alle eurolandene er underlagt budgetlove, som lægger snærende bånd om staternes udgifter.

 

Men også Danmark har som ikke-euroland tilsluttet sig finanspagten. Det skete såmænd under S-SF-R-regeringen i 2012. Det er sket uden krav fra EU og er altså udtryk for et politisk ønske fra flertallet i folketinget. Siden 2014 har stat, kommuner og regioner været underlagt stramme krav i en budgetlov.

 

Staten kan blive idømt bøder ved EU-domstolen på op til 0,1 procent af bruttonationalproduktet, hvis den overskrider rammerne.

 

For kommunerne har det betydet en skærpelse af de sanktioner, der er gældende i forhold til at overholde økonomiaftalerne med regeringen.

 

Hvis kommunerne under ét bruger mere end budgetteret, vil budgetoverskridelsen blive modregnet i bloktilskuddet i det kommende år. 40 procent af sanktionen fordeles på alle kommuner, mens 60 procent fordeles på de kommuner, som har overskredet budgettet.

 

Nedadgående spiral og kassetænkning

Truslen om sanktioner får alle kommunerne til at være forsigtige, både når de laver budgetter og med at overholde budgetterne. En af konsekvenserne er, at de bruger færre penge end de budgetterer med, og færre penge end de har aftalt med staten.

 

Fra 2011 til 2017 har kommunerne brugt i alt 31,5 milliarder kroner mindre end aftalt. Det svarer til en gennemsnitlig besparelse på godt 4,5 milliarder kroner, eller hvad der svarer til godt og vel 9.000 offentligt ansatte om året.

 

Samlet set skaber budgetloven en nedadgående spiral. Når kommunerne år for år bruger færre penge end forventet, står de dårligt i forhandlingerne med staten.

 

Men det påvirker også økonomien på andre måder. Presset for at overholde budgettet flyttes nedad i organisationen. Budgetloven virker helt ned i de enkelte afdelinger og institutioner. Og det betyder at den økonomiske fornuft forsvinder. En ellers fornuftig praksis med at overføre et evt. overskud til næste år suspenderes eller afskaffes. Så handler det om at skynde sig at bruge pengene. Daginstitutioner kan f.eks. være tvunget til i hastværk at købe farveblyanter og andre materialer sidst på året, hvor pengene måske kunne være brugt bedre til flere voksne i institutionen hele året.

 

Budgetloven fremmer en kassetænkning, som er totalt irrationel. En kommune kunne f.eks. oprette flexjob i kommunen og til gengæld spare ydelser til arbejdsløse flexjobbere. Det kan ikke lade sig gøre på grund af budgetloven. Langsigtede investeringer i klima- og miljø løber også ind i problemer.

 

Men det mest alvorlige er at loven skaber et stort demokratisk underskud. Lokalpolitikerne oplever en indsnævring af deres handlemuligheder, når politik mest handler om, hvor der skal spares. Skal det gå ud over børn, gamle eller handicappede?

 

Brede protester mod loven

Det er derfor ikke så sært, at mange borgmestre er kritiske over for budgetloven. KL’s topmøde 21.–22. marts 2019 i Aalborg vedtog enstemmigt en udtalelse med krav om at lave en opblødning af loven. Kommunalpolitikerne havde forslag, der ville fjerne nogle af de værste urimeligheder, som f.eks. et forslag om at undtage beskæftigelsesområdet og investeringer i klima og miljø.

 

Men den største urimelighed er, at velfærden ude i kommuner og regioner forringes år for år. Derfor må de samlende krav være: ”Flere penge til velfærd!” og ”Afskaf budgetloven!”

 

Det kræver blot et politisk flertal i folketinget. Danmark kan melde sig ud af finanspagten. Der kræves ingen langvarige, komplicerede forhandlinger med bureaukraterne i Bruxelles.

 

Det handler om politisk vilje til at fjerne den lov, som er med til at forhindre, at der er voksne nok i daginstitutionerne, personale nok på sygehusene og plejehjemmene og til alt det andet, der er brug for.

 

Derfor er det godt, at der nu er taget et initiativ, der skal rejse protester mod budgetloven. Tirsdag den 14. maj er der demonstrationer i flere byer. En manifestation, der her op til valget kan få betydning for fremtidens velfærd. Deltag i demonstrationerne  – og stem Ø, selvfølgelig!

 

Se hvor der er demonstrationer her:  https://skrotbudgetloven.dk/

 

SAP’s forretningsudvalg, den 12. maj 2019

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com