content-picture.php

Den Europæiske Centralbank har lige afsløret, at den har fået en profit på 61 milliarder euro ud af sin intervention i kriseramte lande som Grækenland, Italien, Spanien, Irland og Portugal.

af Stan Jourdan

Siden sidste år har Positive Money Europe (se note) været meget aktive med at skabe opmærksomhed på det faktum, at Den Europæiske Centralbank har fået enorme profitter som følge af krisen i Grækenland. Ifølge vores forskning, der er baseret på brudstykker af information spredt ud over forskellige rapporter fra ECB, IMF og andre offentlige institutioner, anslår vi, at ECB har opnået en profit på 18 milliarder euro.

 

Nye data afsløret af ECB for nogle få uger siden bekræfter ikke bare vores påstand, men afslører, at ECB ikke kun tjente penge på Grækenland, men også på Spanien, Portugal, Italien og Irland til et beløb på omkring 73 milliarder i alt.

 

Profitten er kommet ud af det såkaldte ”Securities Market Programme” (SMP), der blev iværksat i maj 2010, da markederne var ved at gå i panik over Grækenlands mulighed for at overholde sine gældsforpligtelser og den sandsynlige afsmitning på andre sydeuropæiske lande. For at inddæmme krisen har ECB opkøbt obligationer for mindst 218 milliarder euro i de nødstedte lande.

 

Selvom det ikke var intentionen endte SMP-programmet med at blive en enorm pengemaskine for eurosystemet. Ifølge data, der blev afsløret i begyndelsen af april, har ECB akkumuleret en profit på 61 milliarder euro fra 2010 til nu, med en forventning om yderligere 12 milliarder, indtil programmet endeligt afsluttes. Dertil kommer, at nogle centralbanker har opnået yderligere profitter gennem deres såkaldte ”ANFA”-operationer, der er forbundet med centralbankernes egne investeringer. Desværre har ECB ikke mulighed for at offentliggøre ANFA-data fra de nationale centralbanker.

 

Afsløringen af tallene fra ECB er kommet efter pression fra Positive Money Europe og EU-Parlamentet. Takket være et ændringsforslag fra Positive Money Europe, der blev fremsat af det belgiske EU-parlamentsmedlem Philippe Lamberts og det irske medlem Matt Carthy, blev der medtaget en opfordring til mere gennemsigtighed i forhold til profitten fra SMP i parlamentets årlige resolution om Den Europæiske Centralbank, der blev vedtaget i januar.

 

Vi hilser det velkomment, at Den Europæiske Centralbank har indvilget i at komme med tallene i sin ”tilbagemelding” til EU-Parlamentet.

 

Det er ikke desto mindre en skuffelse, at Eurogruppen, der i første omgang tog beslutningen om tilbagebetalingen, ikke var i stand til at præstere den samme gennemsigtighed. På trods af vores hjertelige kommunikation med præsidenten for Eurogruppen, var hans kontor ikke i stand til at komme med brugbare informationer ud over dem, der kom fra ECB.

 

Grådige kapitalfonde kan være misundelige på ECB

Et simpelt regnestykke viser, at SMP-porteføljen indbragte ECB en kæmpegevinst på hele 33 procent – et afkast, mange investeringsfonde ville misunde. Årsagen til, at afkastet er så højt, er naturligvis, at ECB begyndte på disse massive opkøb på et tidspunkt, hvor de fleste spillere på markedet solgte disse obligationer af frygt for en gældssanering – meget i stil med det, en grådig kapitalfond typisk ville gøre. Når vi ser nærmere på det land for land fremgår det, at afkastet på de græske obligationer var særlig højt (52 procent), mens afkastet på spanske og italienske obligationer var mere moderat, men stadig meget højt (omkring 25 procent).

 

Retfærdigvis skal nævnes, at ECB ikke bare beholdt profitten fra operationen på 73 milliarder euro for sig selv. Som enhver anden indkomst, der kommer fra ECBs monetære politik, beholder ECB kun en del af profitten fra SMP til at opbygge sine reserver, mens resten (som ECB her forklarer) fordeles til alle nationale centralbanker efter deres andel af ECBs kapital. Herfra giver de nationale centralbanker noget af deres profit videre til deres nationale regeringer.

 

Denne fordelingsnøgle forklarer sandsynligvis delvist, hvorfor 10 milliarder euro mangler fra den tilbagebetaling, Eurogruppen lovede Grækenland. Vi anslår, at ECB tilbageholdt omkring 2,5 milliarder, mens resten sandsynligvis endte i de nationale centralbankers og regeringers lommer.

 

På den baggrund er det ikke bare problematisk, hvorfor Eurogruppen ikke enedes om at tilbagebetale hele profitten, men det er endnu mere uanstændigt, at nogle lande brugte deres indflydelse på at blokere eller forhindre tilbagebetalingen som et afpresningsmiddel for at opnå yderligere strukturreformer fra de græske myndigheder.

 

18. april 2019

 

Se også en opdateret kommentar fra samme hjemmeside.

 

Oversat fra Positive Money af Poul Bjørn Berg.

 

Note:Positive Money Europe er en non-profit organisation der laver forskning og kampagner med det formål at få pengesystemet til at understøtte en retfærdig, demokratisk og bæredygtig økonomi. Vi undersøger Den Europæiske Centralbank og udvikler politiske forslag til reformer af det monetære system i Eurozonen.” (fra Positive Money Europe’s hjemmeside, OA).

 

single.php