Rasmus Paludan skal gøres til manden, der satte gang i mobiliseringerne mod den tiltagende racisme i Danmark. Gør 19. maj til landsdækkende aktionsdag mod diskrimination, racisme og fascisme!

af SAPs Forretningsudvalg

Bortset fra manglen på fysisk voldelige tæskehold er det svært at se, hvad der adskiller Rasmus Paludan og “Stram Kurs” fra regulær fascisme. Det er derfor skræmmende, at en meningsmåling i denne uge hævder, at mere end 2% kunne finde på at stemme på partiet. Men Paludans forrykte fremfærd kan også blive den gnist, der antænder et helt andet bål end det, han ønsker sig: Et afsæt for en bred, folkelig mobilisering mod racismen.

 

I 2015, da flygtninge kom gående på den sønderjyske motorvej, og regeringen reagerede med politi og “smykkelove”, rejste der sig næsten fra dag til dag en modbevægelse af “Venligboere” m.v., der i løbet af få uger fik sat en helt anden dagsorden og vendt stemningen i befolkningen.

 

Måske er der håb om, at noget lignende kan ske nu. Med historierne om uhyrlighederne i Sjælsmark-lejren, den vanvittige livstidsdeportation af eks-kriminelle til karantæne-øen Lindholm og ikke mindst den fremmedfjendske og samtidig dybt asociale “ghetto-pakke”, har den galopperende statsracisme efterhånden gødet jorden for en bred, folkelig modstand mod galskaben. Paludans nazi-agtige retorik og fremtræden med er måske lige den provokation, der mangler, for at få de mange op af stolen og ud på gaden?

 

Aalborg er gået foran med initiativet “I fællesskab bygger vi bro”: En demonstration d.19. maj mod rascisme, splittelse, hetz og diskrimination. I flere andre byer er der initiativer i gang til at følge trop.

 

“Den forenede elite” er ikke et værn mod fascismen

 

Det er en dyrekøbt historisk erfaring, at arbejderbevægelsen ikke kan bekæmpe fremvæksten af fascistiske bevægelser ved at kaste sig i armene på de borgerlige og overklassen – og sammen med dem erklære sig forargede eller prøve at “tie fascismen ihjel”, mens man sammen lovpriser og står vagt om det bestående system.

 

Dels fordi det udvisker de reelle klassemodsætninger, hvis vi forbrødrer os med de ansvarlige for den klasseundertrykkelse, de forringede levevilkår og den utryghed i de svageste dele af arbejderklassen, som fascisterne målbevist prøver at gøre “de fremmede” og “landsforræderne” ansvarlige for. Hvordan skal vi nogensinde få rettet vreden det rette sted hen, hvis vi står sammen med borgerskabet om at påstå, at samfundet er godt nok som det er? Hvordan skal vi med denne alliance få “de vrede” til at tro på, at vi socialister – i modsætning til fascisterne – faktisk vil gøre op med de samfundsmekanismer, der truer deres levevilkår?

 

Men sandelig også fordi overklassen og de borgerlige partier er en fantastisk upålidelig allieret – der er parate til at gøre deres bedste for at styrke racismen og højreekstremismen, hvis dette er politisk opportunt/nødvendigt for at bremse venstrefløjen. Og endda er parate til at hjælpe fascister til magten, hvis den kapitalistiske indretning af samfundet synes truet.

 

Det førstnævnte ser vi i ubehagelig grad allerede. “Det racistiske kort” bliver og blev i stadig mere ubehagelige udgaver også før Paludan spillet fra Vermund over Thulesen Dahl til Støjberg og Pape – og endda videre til Mette Frederiksen (og på de dårligste dage, fx ved vedtagelsen af ghettopakken, desværre også Pia Olsen Dyhr). At ville lave fine udtalelser om fælles front mod fremmedhad, racisme og diskrimination med det slæng, vil – trist nok – fremstå som en dårlig vits.

 

Demonstrer (for) fællesskabet på gulvet!

Det betyder bestemt ikke, at vi skal stille os op i et hjørne for os selv og pudse glorien. Vi skal mobilisere så bredt som muligt – også gerne sammen med masser af socialdemokrater (eller endda borgerlige) fra f.eks. fagbevægelsen, hvis vi kan få dem med os.

 

For der er brug for en bred mobilisering, en enhedsfront, en massebevægelse. Det er nemlig lige netop det, der skal til, når racismen skal stoppes, og når luften skal tages ud af en spirende fascistisk bevægelse. Ikke et elitært sammenrend, der prædiker moral til “de uoplyste”, men et levende fællesskab fra skoler, arbejdspladser og boligområder, der både demonstrerer og kræver sammenhold, lige rettigheder for alle, retfærdighed og solidaritet.

 

Derfor må vi alle medvirke til, at både Enhedslistens og SUF’s afdelinger magter at gøre mobiliseringen på gaden mod diskrimination, racisme og fascisme til en vigtig del af de to valgkampe. Dette er ikke i modstrid med hverken at føre valgkamp, eller at beskæftige sig med andre politikområder – tvært imod. En aktiv mobilisering på dette område kan medvirke til en øget politisering og aktivering, også inden for andre områder, og give valgkampene ekstra styrke.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 5.maj 2019

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com