Til Enhedslistens kommende årsmøde den 3.-4. oktober har folketingsmedlem Henning Hyllested stillet et forslag, som vil betyde en væsentlig udvidelse af den periode, partiets MF’ere kan sidde uafbrudt i Folketinget.

af Allan Krautwald

Borgerlige medier og politiske kommentatorer stiller ofte spørgsmålstegn ved Enhedslistens rotationsordning, hvor partiets heltidspolitikere – folketingsmedlemmer, rådmænd og borgmestre, har en begrænset periode, hvor de kan repræsentere partiet på disse poster, inden de roteres ud og skal have en pause, før de eventuelt kan genopstille og genvælges.

 

Forslaget fra Henning Hyllested til det kommende årsmøde vil betyde en væsentlig udvidelse af den periode, folketingsmedlemmer kan sidde uafbrudt i Folketinget, afhængigt af den sidste valgperiodes længde. For borgmestre og rådmænd vil perioden blive udvidet til 12 år i forhold til de nuværende 8 år.

 

Forhistorien

Rotationsreglerne for folketingsmedlemmer i Enhedslisten et stort set identiske med de regler, der var  i Venstresocialisterne (VS). Reglerne blev indført allerede ved partiets dannelse i 1967, og her er der ingen tvivl om, at formålet var at undgå levebrødspolitikere, som løsrev sig både fra befolkningens levevilkår og fra resten af partiet, fordi de i årevis kunne leve som politikere.

 

VS’ historie dokumenterer ikke, at rotationsordningen medfører et dårligere valgresultat, fordi de kendte og erfarne politikere ikke kan opstille. Således gik VS faktisk en smule frem ved valget i 1984, hvor Preben Wilhjelm – vel nok en af de skarpeste debattører på den danske venstrefløj – på grund af rotationsordningen ikke kunne genopstille.

 

Forslaget til årsmødet

Henning Hyllested skriver i sin begrundelse for forslaget:

 

“Rotation på vores politiske poster er en god idé. Den er – sammen med vores demokratiske processer omkring opstilling af kandidater til Folketing og kommunalbestyrelser – med til at sikre, at Enhedslistens fuldtidsansatte politikere ikke udvikler sig til levebrødspolitikere. Rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til.”

 

Det er helt korrekt, at rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til. Uden rotation havde det været svært for nye talenter som Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og de nye talenter fra valget i 2019 at komme til. Og allerede nu er mindst en håndfuld nye talenter på vej, som står til valg næste gang.

 

Hyllested skriver videre:

“Den nuværende rotationsordning er imidlertid for kort. Det tager faktisk lang tid at sætte sig ind i arbejdet som medlem af Folketinget eller som borgmester eller rådmand i en kommune. Med til dette arbejde hører også at blive et kendt ansigt i offentligheden – og dermed et effektivt talerør for Enhedslisten og for bevægelserne over for ”systemet” og pressen.”

 

“Problemet er måske særligt stort i folketingsgruppen i al almindelighed – for posten som politisk ordfører i særdeleshed.”

 

At det skulle være et specielt problem for posten som politisk ordfører kan umiddelbart være svært at forstå. For det første havde partiet ikke nogen politisk ordfører indtil 2009, hvor Johanne Schmidt-Nielsen fik posten som den første. Jeg fornærmer næppe nogen ved at skrive, at hun formentlig er den bedste kommunikator partiet har haft. Alligevel valgte partiet at foretage et skifte til Pernille Skipper i 2016, og Johanne blev roteret ud ved valget i 2019.

 

Et folketingsmedlem skrev for nylig, at han havde haft søvnløse nætter, fordi Johanne skulle stoppe, men sagen er jo, at det gik rigtig godt. Netop fordi der blev givet mere plads til nye talenter allerede kort efter valget i 2011, så Pernille var i lære til posten.

 

Selvom Pernille også er knalddygtig, vil vi også klare os uden hende, navnlig hvis Folketingsgruppen til foråret vælger en ny politisk ordfører. Vi har mindst 2-3 gode bud på en afløser, som allerede markerer sig flot både i forhandlinger og i medierne. Giv dem endnu plads!

 

Endelig skriver Henning Hyllested:

 

“Derfor disse forslag til tilpasning af rotationsordningen. Det betyder, at folketingsmedlemmer kan sidde i tre fulde valgperioder (12 år) – i nogle tilfælde mere.”

 

Dette er ikke en korrekt analyse. I alle de år, Enhedslisten har eksisteret, har det været muligt for vores folketingsmedlemmer at sidde i tre fulde valgperioder, hvis partiets medlemmer har ønsket at opstille dem (se dokumentation senere). Det skyldes både, at en valgperiode sjældent varer hele 4 år, og endnu mere sjældent at to på hinanden følgende perioder varer hele 8 år. Og desuden, at Enhedslistens årsmøde normalt ikke vil falde samme dato som sidste valg.

 

Tværtimod betyder Henning Hyllesteds forslag at man næsten altid vil kunne sidde i fire perioder eller 14-15 år.

 

Betyder rotationsordningen så, at folketingsmedlemmer ikke igen kan blive valgt? Nej, efter 2 års pause kan man opstille igen til en ny 11-12 års periode. I de 3-4 år, man er ude af Folketinget, får man eftervederlag i 2 år. Hvis vi antager, at nogle folketingsmedlemmer får to omgange med fuld periode, vil de kunne oppebære løn inklusiv eftervederlag i ca. 26 år ud af 30 år. Ændres rotationen som foreslået, vil tallene være 34 år ud af 38 år,g så er spørgsmålet, om ikke rotationen reelt for gengangere vil være helt væk.

 

Hvordan har ordningen fungeret siden 1994?

Hvis man analyserer effekten af rotationsordningen, siden Enhedslisten kom i Folketinget første gang i 1994, er det relativt få folketingsmedlemmer, der har været ramt af den. De fleste har enten valgt selv at trække sig efter en eller to perioder, nogle har ved vælgernes ugunst i nedgangsperioder mistet deres mandat, og enkelte er af medlemmerne stemt ud som kandidater efter en kortere periode.

 

Følgende Folketingsmedlemmer er gennem årene roteret ud:

Keld Albrechtsen: Udroteret i 2005 efter 10 år, 4 måneder og 17 dage.

Søren Søndergaard: Udroteret i 2005 efter 10 år, 4 måneder og 17 dage.

Line Barfod; Udroteret i 2011 efter 9 år, 9 måneder og 5 dage.

Frank Aaen: Udroteret i 2015 efter 10 år, 6 måneder og 28 dage.

Per Clausen: Udroteret i 2015 efter 10 år, 6 måneder og 28 dage.

Johanne Schmidt-Nielsen: Udroteret i 2019 efter 11 år, måneder og 15 dage.

 

6 af Enhedslistens 28 folketingsmedlemmer gennem tiden er altså udroteret og alle efter tre perioder. Kun Søren Søndergaard er vendt tilbage efter fuld rotation. Derudover er tre vendt tilbage efter enten at have været stemt ud af vælgerne eller selv at have trukket sig: Jette Gottlieb, Frank Aaen og Rune Lund.

 

Dokumentation

Siden 1994, hvor Enhedslisten for første gang kom i Folketinget, har der ikke været et eneste tilfælde, hvor folketingsmedlemmerne ikke har kunnet vælges tre gange alene på grund af rotationsordningen. Der har kun været en valgperiode med en varighed på under 3 år.

 

Siden 2001 har det set sådan ud:

20. november 2001: Valgperiodens længde 3 år, 2 måneder 18 dage.

8. februar 2005: Valgperiodens længde 2 år, 9 måneder 5 dage.

13. november 2007: Valgperiodens længde 3 år, 10 måneder 2 dage.

15. september 2011: Valgperiodens længde 3 år, 9 måneder 3 dage.

18. juni 2015: Valgperiodens længde 3 år, 11 måneder 17 dage.

 

Konklusion

Der kan være og er forskellige holdninger til Enhedslistens rotationsregler, men argumentet om at ændre kandidaternes mulighed for at blive valgt i tre perioder ved at udvide perioden, man kan blive opstillet som kandidat på Enhedslistens årsmøde, fra 7 år til 11 år, er ikke et af dem. Det er grundigt dokumenteret her.

 

Personligt er jeg tilhænger af ordningen, som den er nu, fordi – som Henning Hyllested skriver:

 

”Rotation på vores politiske poster er en god idé. Den er – sammen med vores demokratiske processer omkring opstilling af kandidater til Folketing og kommunalbestyrelser – med til at sikre, at Enhedslistens fuldtidsansatte politikere ikke udvikler sig til levebrødspolitikere. Rotationsordningen er med til at sikre, at nye talenter kan komme til.”

 

Talentudvikling har virket og virker. Enhedslisten har hele tiden været i stand til at udvikle nye, dygtige og skarpe talenter, således også ved sidste valg,g der står mange på spring til at tage over.

 

Risikoen for, at vores valgte tillidsfolk ender med at blive lige så magtfuldkomne som politikerne i andre partier, er til stede ved for lange perioder som folkevalgte. Ikke af ond vilje, men fordi man som politiker på Borgen lever i en osteklokke.

 

Allan Krautwald er medlem af Enhedslisten Svendborg og kandidat til Hovedbestyrelsen.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com