Mandag i sidste uge lancerede regeringen sit finanslovsforslag for 2021, der både varsler smalhals i velfærden og nedprioriterer den grønne omstilling. Samtidig ønsker regeringen sin egen ”krigskasse” på hele 9,2 mia. kr., som den frit kan forhandle med hele Folketinget i løbet af året. Samlet set peger finanslovsforslaget i den helt forkerte retning.  

af SAPs Forretningsudvalg

Med sit finanslovsforslag har regeringen sendt en krigserklæring til sit parlamentariske grundlag. Forslaget lægger op til, at venstrefløjen og Radikale ikke skal forvente at få væsentlig indflydelse på regeringens kurs. I stedet må Enhedslisten føre kravet fra klimamarchen om en finanslov med 20 mia. kr. til grøn omstilling og grønne job ind i forhandlingerne.

 

Regeringen fremlagde selv sit finanslovsforslag som det ansvarlige svar på den økonomiske krise, der er fulgt med den sundhedskrise, som COVID-19 har udløst i verden og Danmark. Der forventes 35.000 færre beskæftigede i 2021 end før krisen ramte. Det presser de offentlige finanser ved lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførsler.

 

Som svar har regeringen med egne ord valgt at ”gå til budgetlovens grænse” i 2021, hvor der påregnes et underskud på den statens (strukturelle) saldo svarende til 0,5 pct. af BNP – eller hvad der svarer til 10 mia. kr. Frem mod 2025 vil regeringen gradvist reducere det årlige underskud, og sigtemålet er balance i 2025. Dette er en begrænset form for ekspansiv finanspolitik, hvor de offentlige udgifter øges gennem underskud. Midlerne skal bruges på at forbedre velfærden – dog ikke i 2021 – og flere offentlige investeringer.

 

Samtidig afsættes der en stor reserve – en krigskasse – i 2021, som formentlig vil skulle virke i flere år, på hele 9,2 mia. kr. Pengene skal kunne fyres af i løbet af året og regeringen forestiller sig altså ikke, at pengene skal udmøntes med det parlamentariske grundlag.

 

Regeringen vil fortsætte borgerlig politik hen over midten
Krigskassen skal bruges til at lave nye hjælpepakker og indsatser mod COVID-19. Problemet er imidlertid, at regeringen regner med, at den kan køre videre i brede forhandlinger med de borgerlige partier på baggrund af penge, som det parlamentariske grundlag skriver under på i finansloven. Krigskassen er 6 gange større end den afsatte forhandlingsreserve på 1,5 mia. kr. Og derudover har regeringen foreslået, at den skal have to øvrige reserver til egne højtprioriterede dagsordener på i alt 1,4 mia. kr. I alt skal regeringen altså i 2021 disponere over knapt 10,6 mia. kr., mens finanslovsforhandlingerne skal handle om 1,5 mia. kr.

 

Dette groteske misforhold virker ildevarslende, når finanslovsforslaget i forvejen indebærer smalhals for velfærden og den grønne omstilling i 2021. Forslaget vil alene medføre en vækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. i 2021, hvilket lige dækker de udgifter som mekanisk kan forventes på baggrund af flere ældre og børn (0,5 pct. vækst). Hovedparten af stigningen i det offentlige forbrug er allerede udmøntet med aftalerne om kommuner og regionernes økonomi fra juni måned. Derfor lægger finanslovsforslaget op til at der afsættes meget få yderligere midler til velfærd i 2021.

 

Samtidig er den grønne omstilling næsten ikke nævnt i finansloven andet end i rent symbolske vendinger om fx flere midler til grøn forskning.

 

Endelig vil regeringen også presse finansieringen af et ophør af de planlagte besparelser på DR ind i den i forvejen trængte forhandlingsreserve.

 

Regeringen er på afveje
Med sit finanslovsforslag har regeringen sendt en krigserklæring til sit parlamentariske grundlag. Forslaget siger klart, at venstrefløjen og Radikale ikke skal forvente at få den store indflydelse på regeringens kurs. Den vil køre videre med det store klassesamarbejdsprojekt sammen med de borgerlige partier, som den har gjort lige siden corona-krisen begyndte.

 

Forslaget afspejler den latente trussel, at regeringen har et flertal i Folketinget med Venstre alene og derfor vil kunne gå til de borgerlige og forhandle en finanslov, hvis venstrefløjen bliver for ”besværlig” – altså stiller krav om, at regeringen indfrier de forventninger, som befolkningen med rette har til markant bedre velfærd og accelereret grøn omstilling.

 

For Enhedslisten er opgaven at føre kravet fra klimamarchen 5. september 2020 om en retfærdig og grøn finanslov ind i finanslovsforhandlingerne. Kravet er, at der årligt afsættes 20 mia. kr. til grøn omstilling. For Enhedslisten er det en bunden opgave at formulere dette krav som et krav for investeringer i grønne job. Grønne job både inden for produktion og offentlig service. Det er de krav, som også et flertal i befolkningen støtter.

 

Enhedslisten må afvise regeringens forsøg på at parkere det parlamentariske grundlag og fortsætte samarbejdet med de borgerlige partier om den økonomiske politik. Partiet må for alt i verden undgå at havne i samme rolle, som under Thorning regeringen, hvor partiets magtesløshed blev udstillet, når regeringen lavede dårlige finanslove med venstrefløjen og fastlagde den økonomiske politik i løbet af året med højrefløjen.

 

Et misforstået hensyn til at udvise overdreven ”forhandlingsvillighed” af hensyn til at bevare illusionen om, at partiet kan fastholde Socialdemokratiet på en venstreorienteret kurs, vil være undergravende for Enhedslistens politiske projekt.

 

Regeringen har valgt side som et midterparti, der fører borgerlig økonomisk politik. Tiden er inde til at Enhedslisten står fast på sin vej og viser sig som en venstrefløj i egen ret – også i Folketinget.
SAP’s Forretningsudvalg, den 7. september 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com