content-picture.php

Ligesom at SAP opfatter Enhedslisten som det parti, vi vil opbygge og videreudvikle, er SUF ungdomsorganisationen. SAP mener, at opbygningen af en selvstændig ungdomsorganisering er vigtig for, at de unge socialister selv kan gøre erfaringer gennem egne beslutninger om aktiviteter og politik.

af SAPs landsmøde den 23. november 2019

SUF’s rolle

Ligesom at SAP opfatter Enhedslisten som det parti, vi vil opbygge og videreudvikle, er SUF ungdomsorganisationen. SAP mener, at opbygningen af en selvstændig ungdomsorganisering er vigtig for, at de unge socialister selv kan gøre erfaringer gennem egne beslutninger om aktiviteter og politik. SUF’s overordnede opgave er at vinde unge for socialistisk politik, organisere og uddanne unge aktivister og udvikle de bevægelser, hvor unge er eller potentielt kunne blive aktive. For at vinde unge for socialistisk politik må SUF henvende sig til alle unge, således at SUF’s politik og virke er kendt.

Ungdommens situation 

SUF’s muligheder og handlerum er betinget af de materielle og kulturelle vilkår, der eksisterer for dem, SUF organiserer, nemlig ungdommen. 

Disciplineringen af ungdommen

Den neoliberale konkurrencestat har som mission at forme fremtidens arbejdskraft gennem disciplinering og kontrol. Ungdommen oplever det på sin egen krop gennem evigt stigende krav, massive angreb på rettigheder, mere usikkerhed og færre muligheder for at slappe af og vælge om. Fremdriftsreform, karakterkrav, dimensionering, ungeydelse, SU-nedskæringer, uddannelsesloft, stigende boligpriser i uddannelsesbyerne, prekært arbejdsmarked for nyuddannede og meget mere er alt sammen med til at holde ungdommen nede. 

Den neoliberale politik har fire formål: 

  1. At disciplinere ungdommen til et liv som lydige konkurrencesoldater
  2. At individualisere ungdommen, dvs. spille unge ud imod hinanden som konkurrenter
  3. At forbedre unges arbejdskraft som en vare
  4. At forringe unges arbejdsvilkår som en murbrækker mod de generelle løn- og arbejdsvilkår

Ungdommens forpligtelser

Ungdommen er først og fremmest forpligtet til at investere i sin fremtid. Det kendetegner ungdommen, at den har fremtiden foran sig; man er ”ved at blive voksen,” og voksenlivet skal være så godt og sikkert som muligt. Dette kræver, at man investerer i sin fremtid, det vil sige i sig selv som projekt.

Man skal have et godt job, hvilket i dag ofte både kræver en god uddannelse og et relevant studiejob eller en læreplads. Man skal også have et godt netværk, altså kende de rigtige. Dette foregår som sagt ovenfor i et uddannelsessystem og på et arbejdsmarked, der bliver stadig mindre sikkert og mere prekært. 

Dertil kommer idealet om kernefamilien, der også sætter ungdommen under et konstant pres i jagten på den perfekte partner. Særligt unge kvinder bliver i høj grad målt på deres parforhold eller mangel på samme og bruger rigtigt meget tid og energi på deres kærlighedsliv.

Disse forpligtelser har en relativt usynlig og umålbar karakter; hvornår er ens studiejob relevant nok? Hvornår har man networket nok? Hvornår er man fagligt god nok på sin uddannelse? Denne uvished betyder, at man aldrig ved, om man er tilstrækkelig, og at man kan fortsætte med at investere i sig selv og sin fremtid ud i det uendelige alt efter, hvor usikker man er. Med andre ord har vi altså en gæld til fremtiden og derfor nogle afdrag, der skal betales af. Men vi får aldrig en opgørelse over, hvor meget vi endnu har at betale tilbage. 

Ungdommens bevidsthed

Resultatet er en ungdom, der er mere presset, stresset og deprimeret end nogensinde før. Det betyder, at den har svært ved at prioritere andet end investeringer i selvet som projekt (det vil sige uddannelse, job eller andre ting, der ”ser godt ud” på CV’et). Politisk arbejde i SUF hører ikke altid til på denne liste, og derfor oplever et stigende antal unge, at de ikke har tid til at lave SUF-arbejde. 

Disciplineringen, kontrollen og de forværrede vilkår medfører også, at man har mindre tid til og færre muligheder for at udvikle en kritisk bevidsthed, der ikke bare er apatisk og apokalyptisk. De unges tillid til egne evner og handlinger er blevet svækket i takt med, at selvevaluering og testkultur er blevet støt mere omfattende og trænger længere og længere ind i børn og unges selvforståelser. Vi har glemt at tænke dette ind i måden, vi skoler folk i SUF på – det er nemlig langt fra nok at skole unge i marxistisk eller feministisk analyse, vi har også et stort behov for at skole unge til handling i sig selv. Mange kan godt se, at tingene går den forkerte vej, men de færreste ser mulighederne for at ændre verden til det bedre gennem kollektive organiseringer. Der er tale om noget, der kunne ligne en kollektiv depression forstået som politisk handlingslammelse. Det er katastrofalt for socialismens fremtid, men passer perfekt i det neoliberale projekt om at skabe lydige soldater til konkurrencestaten.

Organiseringen af den progressive ungdom

På trods af trange kår er ungdommen stadig den befolkningsgruppe, som er hurtigst til at organisere og bevæge sig. Netop fordi ungdommens forpligtelser er umålbare og ukonkrete, er forpligtelserne ikke tidsdefinerede. Man kunne beskrive dette som en ‘relativ frihed’ set i sammenligning med den brede arbejderklasses forpligtelser som f.eks. fast arbejde og familie. 

I de seneste år har vi set en flugt fra de permanente bevægelser såsom elev- og studenterbevægelsen og den unge fagbevægelse henimod de mere spontane bevægelser, specielt i den unge klimabevægelse. 

Denne bevægelse, og andre som denne, kræver handling og konkrete løsninger og netop her, skal en organisation som SUF kunne spille ind. En bred antikapitalistisk organisation som udogmatisk kan tilgå arbejdet og pege i en systembrydende og antikapitalistisk retning. Derfor er det også nødvendigt, at ungdommens organisation er selvstændig. Det er essentielt, at der ikke eksisterer en ‘det har vi prøvet før’ mentalitet, så ungdommen kan begå fejl og skabe egne erfaringer.

Det er vigtigt at slå fast, at vores prioritering af SUF ikke er afledt af vaner eller sentimentalitet. Tværtimod er det, fordi SUF i dag er den organisation, som er det bedste svar på at opsamle den radikaliserede ungdom og til at organisere denne i bevægelserne. 

For at kunne samle den progressive ungdom behøver vi en organisation, som kan favne umiddelbar og instinktiv modstand og handling, som Enhedslisten ikke kan. Vi har brug for en organisation, som kan sætte ord på frustration og opgivenhed og skabe et politisk rum, som fordrer fælles handling. 

Forudsætningen for, at et sådant rum kan eksistere, er at man kan skabe et socialt rum, som er mest muligt inkluderende. 

SUF’s fordele og ulemper

SUFs medlemsbase

Medlemmerne af SUF er i høj grad kendetegnet ved at være unge mellem 15-22 år og at være under boglig ungdomsuddannelse eller universitetsuddannelse. Aktive i SUF har også en ret kort aktivitetsperiode. Derudover favner SUF det politiske spektrum til venstre for SF Ungdom, altså i princippet både den parlamentariske og udenomsparlamentariske fløj. Foreningen af disse to fløje kommer ud fra en erkendelse af, at tidligere sekteriske nederlag har gjort venstrefløjen mere skade end gavn. De taktiske overvejelser har altså vægtet højere end den ideologiske forskellighed. Den taktiske enighed har ført til en bredere koordineret indsats på nogle områder, men har også ført til store interne splittelser. 

Splittelse

Vi har af flere omgange set forskellige politiske organiseringer i SUF, hvoraf SAPU har været den eneste kontinuerlige. Der har dog også været flere organiseringer, Socialistisk Standpunkt (2007) og Enhedslistens Ungdomsnetværk (2011), som ikke har arbejdet loyalt for opbygningen af SUF. Vi tror på, at organiseringer skal være åbne omkring deres mål og metoder i SUF og først og fremmest have til formål at styrke SUF. Vi har også set forskellige forsøg på anarkistiske organiseringer i og omkring SUF. Her står Libertær-Socialisterne og LibSUF frem. Disse organiseringer holdt dog ikke ved. Der er derfor i skrivende stund ikke andre kendte organiseringer i SUF end SAPU. Fra SAPU’s side vil vi hilse enhver anden organisering velkommen. Dette er ikke for at skabe fløjkrige, men derimod for at etablere klare ideologiske fællesskaber i SUF. SUF er ikke en ideologisk homogen organisation. Vi repræsenterer forskellige ideologisk positioner, og vi mener, at styrkelsen af de forskellige ideologiske positioner kan gavne SUF. 

Udskiftning af aktive og overgangen til Enhedslisten

De forgange år har vi set en stor variation i deltagerantallet på nationale arrangementer og stormøder, men i de seneste år har der generelt været få deltagere. En af forklaringerne på dette har været historien om et såkaldt generationsskifte. 

Sådan et generationsskifte kan ikke på nuværende tidspunkt ses i organisationen. Der mangler nogle klare fællesnævnere for medlemsudskiftningen før, at der kan tales om generationsskift. Derimod er der tale om en løbende medlemsudskiftning. 

Historien om et generationsskifte skaber en sovepude for organisationen. Den skaber illusionen om et automatisk bedre i morgen. Ved at forstå det som en løbende medlemsudskiftning giver det et pejlemærke for, hvad der skal til for at opbygge organisationen, nemlig løbende skoling. Denne skoling skal løbende opkvalificere organisationen ud fra erfaringsniveau. Basisskoling er der i høj grad brug for, men skolingen skal gå igennem hele vores organisation; vi skal også kunne skole folk, så de har de organisatoriske værktøjer til at lede en organisation efter blot halvandet år. Dette skal skabe den løbende erfaringsudveksling, der er brug for på nuværende tidspunkt. Det ville måske også kunne udkrystallisere forskellige generationer i organisationen, ikke på baggrund af alder, men på baggrund af rolle i organisationen.

Udfordringen med udskiftning af aktive går hånd i hånd med et andet problem – nemlig problemet om ‘fritidssocialisme’. Det er en udfordring for SUF at have medlemmer, som ‘går til SUF’. SUF må ikke blive et projekt, man deltager i til et ugentligt lokalgruppemøde. Derimod skal SUF give aktive en forståelse af, at socialisme er noget, man gør hver dag. At man er ligeså meget socialist på sin skole og sin arbejdsplads, og at de primære kampe og den primære organisering må foregå, hvor man er. 

SUF’s store medlemsnedgang i 2018/19 skal også ses i denne kontekst. Der har kontinuerligt været medlemsfremgang i hele SUF’s levetid, men aktivitetsniveauet er ikke fulgt med. En stor medlemsbase er rent økonomisk en fordel, men hvis vi ikke formår at mobilisere medlemmer og rekruttere aktivister frem for støttemedlemmer, er det ikke en medlemsbase, som kan gavne den revolutionære kamp.

En løsning her kunne være at prioritere SUF’s arbejde på uddannelsesinstitutioner ud over gymnasie- og EUD-niveau f.eks. gennem dannelse af netværk på uddannelsesinstitutionerne, som kunne have til opgave at arbejde omkring: 

  • studievilkår
  • at føre generelle politiske spørgsmål ud på institutionerne, f.eks. klima og antiracistisk arbejde 
  • kritik af fagenes indhold og funktion og etableringen af kritiske marxistiske miljøer.

Dernæst må vi ændre kulturen i organisationen for, hvornår man bliver ‘for gammel’ til SUF. For at have tid til at skole medlemmerne og skabe kadrer, som kan bære kampen videre, kræver det, at medlemmer bliver hængende i længere tid end et par år. Med aktivitet i SUF må der også følge en forståelse af, at vores forskellige kampe er forbundet, og denne forståelse kommer lettest i forbindelse med længerevarende aktivitet.

SUF’erne er typisk farvet af en bestemt politisk virkelighed, der er meget defineret af de bestemte omstændigheder, de er i. Det giver tit kun et øjebliksbillede af den politiske virkelighed, hvorefter de stopper med at være politiske aktive, og der kommer nye kammerater til. Mange flytter til de større byer efter gymnasiet og bliver her enten aktive i andre politiske organiseringer end SUF eller mister helt tilknytningen til politisk aktivitet.

Unge i alderen 21-25 burde være organiseret i SUF på grund af det radikaliserende potentiale i at samle unge i lignende livssituationer. Når folk rammer 25 år, er der for mange sket ændringer i deres livsituation, der gør, at aktivitet i en ungdomsorganisation ikke længere giver mening. Her kan der både nævnes det at få børn og at blive færdiguddannet. Man kan ikke lægge 100% klare retningslinjer for overgangen mellem SUF og Enhedslisten, men det står klart, at for mange i dag forlader SUF for tidligt og havner i passivitet i eller uden for Enhedslisten. Der eksisterer ikke den nødvendige forståelse i Enhedslisten som organisation for disse unges livssituation, og dette forsøger Enhedslisten at løse med ungdoms-/uddannelsesnetværk. Dette lægger sig i direkte konkurrence med SUF og fjerner det radikaliserende og skolende perspektiv for ungdomspolitisk arbejde. 

De unge, der vælger at holde fast i en revolutionær organisering omkring deres livssituation, er aktive i SUF. Der er mange valg, som ville være nemmere. Derfor har vi stor respekt for alle de kammerater, vi er organiseret med i SUF. Kort kan det siges, at SUF’erne er nogle af de modigste unge i Danmark.

Mobilisering af SUF

Aktivitetsniveauet i organisationen har på godt og ondt været præget af en tendens til spontanitet og impulsivitet. Et eksempel på, hvor dette har vist sig at være en stor styrke for SUF, var det enorme arbejde, mange SUF’ere lagde i at få stablet en flygtningebevægelse på benene i 2015.

Der er en også en tendens til at reagere, når der er aktuelle angreb på ungdommen med f.eks. nedskæringer på SU’en eller uddannelserne. 

Dog ser vi ofte, at SUF bliver overrasket over disse situationer og angreb. 

Nogle af de enkeltsagskampagner, SUF har deltaget aktivt i, har haft fokus på identitetspolitik eller miljøpolitik. De har fyldt meget i SUF’ernes bevidsthed. Her kan nævnes at stoppe brunkuldrift i Hambacher eller kampen mod tildækningsforbuddet. Disse kampe mobiliserer imod sager, og de har et konkret mål, man kan kæmpe for. Disse sager har et enormt potentiale, og den bredere kamp skal sammentænkes med enkeltsagerne, så vi kan opnå nogle sejre, der bringer den antikapitalistiske kamp fremad. Vi har i de senere år set, at enkeltsagerne har været dominerende uden en sammenkobling med den bredere kamp. Denne kobling er essentiel og opnås kun af teoretisk og praktisk erfaring. Den teoretiske kan vi give medlemmerne gennem skoling. Den praktiske skal derimod opleves i fælles kamp. Her har SUF en stor rolle at spille; i SUF har vi muligheden for at koble bevægelserne sammen. Dette kræver dog, at vi kan koble kampene på tværs, så vi står styrket i de defensive kampe, vi ser på nuværende tidspunkt. Det giver os også muligheden for at lægge os i offensiven.

Aktiviteten i SUF

Som det generelle ungdomsfokus er flyttet fra permanente bevægelser henimod spontane enkeltsagsbevægelser, har SUF’ernes fokus også flyttet sig. Dette har blandt andet betydet, at SUF’s emnegrupper overordnet ikke er velfungerende, men også, at de, som eksisterer, arbejder anderledes. Vores arbejde i den unge fagbevægelse og elev- og studenterbevægelse bliver ikke længere koordineret. Om det er et resultat af, at disse organisationer i forvejen er blevet reduceret til kun at mobilisere til én årlig demonstration arrangeret af de øverste lag i organisationerne, hvor medlemmer og andre efterlades som får, der hyrdes igennem Københavns gader, eller om vores manglende intervention i disse organisationer har ført til denne situation, er op til diskussion. Derimod centreres vores arbejde sig i dag om afgange til internationale klimaaktioner og vores engagement i bevægelser som Extinction Rebellion. Dette har både betydet, at SUF arbejder bedre i de spontane bevægelser og får medlemmer derigennem, men desværre også, at vores kollektive viden om områder som uddannelsespolitik, arbejdsmarkedsmodeller og internationale samarbejdspartnere generelt er blevet mindre og sidder på færre hænder. 

Lokalgrupperne er rygraden i SUF. For mange unge er det det første møde med politik og aktivisme, som giver et rum til at udvikle lokalpolitik og få basisskoling. Men lokalgrupperne er sårbare og vokser frem og visner med jævne mellemrum.

Ofte bliver vigtigheden af lokalgruppearbejdet undervurderet, og derfor svækkes vitale demokratiske og organisatoriske organer. Det er derfor afgørende, at unge SAP’ere organiserer sig i lokalgruppearbejdet.

Dette har også betydet, at den eneste reelt kontinuerlige ‘gruppe’ i SUF, har været SUF’s ledelse. Man skulle tro, at dette i højere grad ville centralisere magten hos ledelsen, men det har ikke været tilfældet. 

For ledelsesniveauet i SUF afspejles i høj grad af fastholdelsesproblemet i SUF. Når organisationen har en høj gennemstrømning af medlemmer, fastholdes folk ikke længe nok til, at de politiske og organisatoriske kræfter iblandt aktive opbygges i høj nok grad til, at en ledelse, der formår at fungere som et ledelseskollektiv, kan konstrueres. 

Dette betyder i praksis, at SUF’s ledelse i høj grad består af unge medlemmer, der har ét til to års erfaring i SUF. Dette risikerer at have en selvforstærkende effekt, hvor ældre SUF’ere ikke har lyst til at indtræde i ledelsen, da opgaven bliver meget stor. Når der er mange folk i ledelsen med et begrænset kendskab til organisationen, vil de få erfarne blive sat i en situation, hvor de skal agere vidensbank og samtidig løfte en uproportionelt stor del af arbejdet. Dette lægger et stort pres på de erfarne, både på grund af den store grad af politisk ansvar, men også arbejdsbyrden. Dette gør, at de erfarne i organisationen nedslides hurtigt i ledelsen eller afskrækkes af opgaven. Det resulterer i, at SUF’s ledelse ender i en negativ spiral.

Denne dynamik skævvrider også ledelsen, da de erfarne sidder på meget magt blandt de relativt uerfarne. Dette koncentrerer magten på relativt få hænder, hvor de nye sættes i situation, hvor de ikke indføres ordentligt i ledelsesopgaven. Dette kan skabe et ubehageligt arbejdsklima i ledelsen, hvor de unge udsættes for meget kritik i deres opgaveløsning, selvom fundamentet for det ikke er blevet lagt. Det kan medføre konflikter mellem erfaringsniveauerne, som ikke fører noget godt med sig. Disse konflikter kan afskrække de nye i ledelsen fra at tage opgaver og fortsætte i ledelsen på sigt. Det virker her som om, at der mangler en overlevering mellem erfaringsniveauerne. Denne overlevering kræver kræfter, og at erfarne fokuserer på at inddrage nye i positive erfaringer med organisationen og opgaveløsning. For at det erfarne lag kan få nok kræfter til det, kræver det, at der sidder flere erfarne end blot til problemløsning.

Udover skævheden i det politiske og organisatoriske erfaringsniveau i ledelsen er et af problemerne i SUF’s ledelse, at den i praksis er alt for lille. Med den nuværende konstruktion burde ledelsen på papiret bestå af 13 regionsrepræsentanter og ni stormødevalgte samt en kasserer, altså af 23 mennesker. Dette er dog langt fra virkeligheden. Regionerne har traditionelt set haft svært ved at finde en repræsentant, hvilket har resulteret i, at ledelsen allerede fra den dag, den bliver valgt, som regel mangler ca. ¼ af sine medlemmer. Dertil skal lægges, at der som regel er nogle stykker, der trækker sig fra ledelsen. Dette kan der være mange grunde til. Det kan både skyldes de problematikker, der er nævnt ovenfor, men det kan også skyldes, at ungdommen som nævnt tidligere generelt bliver mere og mere presset og får det dårligere og dårligere psykisk. Det, at der er så få ledelsesmedlemmer, resulterer i, at der er for få mennesker til at løse grundopgaverne. Udover at forstærke de mekanismer, der allerede er beskrevet ovenfor, gør det også, at ledelsen ikke bliver i stand til at fungere som politisk katalysator for resten af organisationen, men kun kan holde sig til kerneopgaverne.  

Opgaver 

SUF oplever også en tid, hvor mængden af opgaver for organisationen vokser. Disse opgaver kommer ikke ud af en stigende aktivitet fra medlemmer eller fra en aktiv prioritering fra SUF’s side. Der kommer en stigende mængde opgaver og tilbud, for eksempel skolevalg og folkemøder, fra Enhedslistens ledende lag. Disse arrangementer kunne være grundlag for et bedre samarbejde, men i realiteten pålægges de SUF med den indirekte trussel om, at hvis SUF ikke gør det, så må Enhedslisten jo selv lave en ungdomsorganisering, som kan varetage disse opgaver. 

Dermed ender SUF med at prioritere ledelses-, ansatte- og aktivistkræfter på arrangementer, som ingen har taget en kollektiv prioriteringsdiskussion om. Derfor ender de oftest som et acceptabelt minimum og ikke som en reel sejr med opbygningspotentiale.

SAP’s vision for SUF

Ungdomspartier er ofte politikerfabrikker, der forbereder unge til et liv som politiker eller bureaukrat i toppen af en interesseorganisation. Sådan skal SUF ikke være. SAP’s vision for SUF kan opsummeres i tre punkter: 

  1. SUF skal være en organisation, der samler alle unge, der vil kæmpe mod undertrykkelse og for et andet demokratisk og socialistisk samfund. SUF skal favne alle undertrykte unge: uddannelsessøgende og faglige, ny- og gammel-danske, ciskønnede og LGBTIQ+ personer, fra store og små byer osv.
  2. SUF skal kunne omsætte vrede I den unge arbejderklasse til håb og handling. 
  3. SUF skal være en selvstændig, revolutionær socialistisk kraft, hvor unge organiserer sig selv med hinanden som unge på ungdommens egne præmisser. SUF skal lære af ældre kammeraters erfaringer, men SUF skal aldrig lade voksnes formaninger og prioriteter styre organisationens arbejde. Selvorganisering skal være et bærende princip for SUF.

SUF og EL

SUF og Enhedslisten skal samarbejde, fordi:

  • Enhedslisten og SUF har et fælles mål om socialistisk demokrati.
  • SUF kan nyde godt af, at Enhedslisten er kendt og umiddelbart tiltrækker unge mennesker.
  • SUF kan lære af erfarne aktivister i Enhedslisten.
  • Enhedslisten kan blive inspireret af SUF’s aktivisme og lære om ungdommens situation.

Samarbejdet bør ikke være en arbejdsdeling, hvor SUF’ere er aktivisterne og EL-medlemmerne er dem, der definerer politikken. SUF og EL skal diskutere politik sammen med respekt for uenigheder og med det udgangspunkt, at man kan lære af hinanden. Gerne for at udvikle fælles forståelse, men ikke nødvendigvis for at blive enige.

SUF skal være mere end en rekrutteringsorganisation for Enhedslisten, men det burde være naturligt, at SUF’ere på et tidspunkt bliver aktive i Enhedslisten ud fra de oplevelser, de har haft af samarbejdet med Enhedslisten. Hvis det ikke er tilfældet, er det Enhedslisten, der ikke har løst opgaven med at fremstå som en organisation, man vil være aktiv i.

Hvordan kan SAP bidrage til denne vision

I SAP har vi en fordel, som SUF ikke har, når det kommer til at analysere nuværende situationer og forudsige kommende kampe – nemlig vores internationale organisering i Fjerde Internationale. Vi arbejder løbende på at give SUF samme forudsætninger specielt i forbindelse med, at det nu er SUF som afholder og kollektivt deltager i, International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL). ISUL bidrager til et skolings- og vidensniveau, som ikke kan findes inden for nationalstatens grænser, og som er tæt på uvurderligt for internationalistiske revolutionære socialister.

Herigennem har vi både tilegnet os viden om emner som f.eks. populisme, men også konkrete redskaber som f.eks. herskerteknikker, selvorganisering mv. 

Lejren og vores generelle engagement i Fjerde Internationale giver dog meget mere end skoling. Den giver muligheden for at koordinere vores arbejde bredt som f.eks. set ved COP21-protesterne. 

SAP er en revolutionær organiseret strømning, der diskuterer og arbejder i opbygningen af SUF og Enhedslisten. Ovenstående forudsætninger ville vi ikke have, hvis SAP’s medlemmer blot fungerede som enkeltmedlemmer i SUF. De erfaringer, som vi har gjort gennem dels SAP’s historie, dels vores internationale organisering, kan vi bruge til at bidrage til styrkelse af SUF. Det er desuden en opgave for medlemmer af SAP, gennem Enhedslisten, at bidrage til at styrke SUF bl.a. gennem samarbejde om politiske kampagner og netværk i sociale bevægelser. Dette samarbejde skal altid bygge på SUF’s fulde selvstændighed. Udviklingen mod en stærk revolutionær ungdomsorganisation, der kan radikalisere og koordinere de unges kampe på tværs af landet, kræver perspektiv og visioner. SAP kan og vil bidrage hertil.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com