Hverken unge eller gamle blandt dem, der slutter op om Enhedslisten, kan være tjent med den splittelse, som dannelsen af ”Rød Grøn Ungdom” (RGU) lægger op til. Enhedslistens årsmøde bør gøre alt, hvad der er muligt, for at kalde til samling.

af SAPs Forretningsudvalg

Det bedste argument mod en splittelse er, at den er unødvendig. Og det er denne splittelse. For allerede i efteråret besluttede SUF, som er den ungdomsorganisation, som Enhedslisten har samarbejdsaftale med, at man – i lyset af noget, man nok må kalde en aktivitetsmæssig nedtur – ville ’genopfinde sig selv’, for at sikre opbygningen af en bredere, inkluderende og aktivistisk ungdomsorganisation.

 

Dette er ikke en proces, SUF’erne har gået stille med. I januar kunne man således i ”Solidaritet” læse om ”forandringsprocessen” – herunder ideer om et tættere samarbejde med Enhedslisten, forslag til nyt navn, Ø-ungdom eller Rød Grøn Ungdom (!) m.m. Som et led i processen har der været afholdt åbne ”organisatoriske laboratorier” osv.

 

På den baggrund var det en overraskelse i den virkelig triste ende, at der den 1. marts pludselig blev dannet en ny ungdomsorganisation, der øjensynligt har et udtalt ønske at blive et alternativ  til SUF (medlemskab af SUF er simpelthen forbudt i RGU). De angiveligt 130 deltagere – eller i hvert fald initiativtagerne – til det stiftende møde har på den måde i udgangspunktet lagt sig fast på at stifte en alternativ organisation, altså en splittelse. De har bevidst fravalgt muligheden for at deltage i den fælles proces med de omkring 300 unge SUF-medlemmer af EL om at opbygge det nye ’RGU’ sammen med dem.

 

Splittelse som konfliktløsning
Der er sikkert en del af RGU’s nye medlemmer, der ikke har været særlig bevidste om dette valg: at splitte, frem for at prøve at holde sammen. For eksempel dem, der aldrig har været medlemmer af SUF.

 

Der er sikkert også nogen, der har været medlemmer af SUF og har haft dårlige oplevelser der, af den ene eller den anden slags. Ubehagelige politiske eller organisatoriske sammenstød, frustrationer, skænderier og personkonflikter er set før i politiske organisationer, utallige gange, også i ungdomsorganisationer. Og guderne skal vide, at det sagtens kan give lyst til bare at starte noget nyt. Det virker da altid lidt fristende kun at være sammen med vennerne; dem, man er allermest enige med!

 

Men problemet ved den måde at løse problemer på er bare, at vi så om et øjeblik står med en flok konkurrerende ungdomsorganisationer, der hver for sig kæmper mod hinanden for at vinde Enhedslistens unge og Enhedslistens gunst.  Og helt ærligt: Hvorfor var det lige, vi dannede en Enhedslisten?

 

Det gjorde vi, fordi vi har fælles politiske mål, som det endda hele to gange i vores historie er lykkedes os at samle bred enighed om at formulere i et principprogram. Og fordi vi så i vores fælles politiske praksis har besluttet at kæmpe sammen – og at lade flertallet bestemme, de (mange!) gange, der har været uenighed om noget. For selvfølgelig er der uenigheder, også om væsentlige spørgsmål. Men på trods af det, på trods af ind imellem heftige debatter og konflikter, er det hjerteblod – forhåbentlig stadig for os alle? – at vi holder sammen. At vi har et parti sammen.

 

På den baggrund er det heller ikke overraskende, at Enhedslisten på årsmødet i 2012 – på baggrund af et meget lignende forsøg på at oprette ”en alternativ ungdomsorganisation” – besluttede bl.a. følgende:

 

”Derfor afviser vi enhver tanke om at nedtone samarbejdet med SUF, eller (at) der skal opbygges alternativer til SUF. Vi har intet behov for to konkurrerende ungdomsorganisationer med sympati med Enhedslisten. Det er en unødvendig splittelse, som vil svække arbejdet (…)”

 

Og bekræftede dette på årsmødet i 2018, under overskriften ”Vores ungdomsarbejde foregår i SUF”:

 

”Enhedslisten ønsker at styrke ungdomsarbejdet på venstrefløjen. Udgangspunktet for dette arbejde er EL’s samarbejdsaftale med SUF og årsmødets beslutning i 2012 om ”Enhedslisten og ungdommen: Solidaritet med SUF”.

 

Det er naturligvis helt afgørende, at Enhedslistens ledelse og valgte arbejder loyalt for Årsmødets beslutninger – alt andet vil være skuffende, illoyalt og problematisk. Dette er en anden, men også vigtig diskussion, som handler om EL’s partidemokrati. Mere om den ved en senere lejlighed.

 

Enhed skaber styrke – splittelse det modsatte
Enheden er groet ud af 70-80-er-generationernes dyrekøbte erfaringer med, hvad en splittet venstrefløj koster, og den er en del af Enhedslistens politiske DNA. Hvis vi accepterer, at de unge blandt os bare kan splitte sig i to, når der er konflikter, svigter Enhedslisten både sig selv og dem.

 

Fordelene ved én ungdomsorganisation er lige så indlysende som ulemperne ved to.
Hvilken af ungdomsorganisationerne skal f.eks. have førsteretten til at få den lokale EL-afdeling til at opreklamere et stiftende møde? Det vil nok være en hel del lettere at samle alle EL-medlemmer om en indsats på det felt, hvis man ikke først skal have en konflikt om det! Og hvorfor i himlens navn skal afdelingerne i de mindre provinsbyer til at kæmpe med at holde ikke en, men to ungdomsorganisationer i live, når der hver sommer rykker et hold unge til storbyerne? Hvorfor skal de unge fremover bruge halvdelen af deres energi på at slås med ”den anden” ungdomsorganisation om, hvis ”unge kandidat” der skal (højest) på Enhedslistens lokale liste, hvem der skal have lov at lave hvilke fælles kampagner og arrangementer sammen med Enhedslisten osv. osv.? Hvorfor skal både de unge og EL til at bruge tid på forventeligt utallige klager over, at den ene eller den anden organisation er blevet favoriseret med hensyn til reklameplads, støtte, medlemshvervning osv. ?

 

Og for resten, hvor stopper festen: Hvis der må være to, må der vel også være tre? Det kan snildt tænkes, at f.eks. en mere anarkistisk tendens i SUF også vil finde det bekvemt at have sin egen ungdomsorganisation. Og det bliver svært at finde seriøse argumenter for, at den ene udsplitning skal have færre muligheder end den anden mht. en samarbejdsaftale med EL?
Efter at de unge så i hver sin organisation kan blive godt opdraget til at slås mod hinanden – så skal de selvfølgelig arbejde godt og tæt sammen i Enhedslisten…hm.

 

Hvor svært kan det være?
Det kan måske virke uoverskueligt at rulle splittelsen tilbage, nu hvor RGU har ”erklæret sig”. Man kan endda nemt få tanken, at nogen har spekuleret lidt i det…

 

Men hvor svært er det egentlig? Konceptet for en ”reunion” kunne være ret simpelt:
Alle unge mennesker i SUF, RGU og EL inviteres til en fælles, stiftende todages-generalforsamling i en ”selvstændig ungdomsorganisation i samarbejde med Enhedslisten”. Formelt er rammen SUF (som har lokaler, DUF-penge osv. allerede – og alt det er der ingen grund til at begynde forfra med). Reelt er det en ny organisation, der nyskabes fra grunden af dem, der er der. Og da nu alle har talt om det navn allerede, kunne man måske endda godt indkalde med forslaget om, at det er RGU, der skal (gen-)stiftes!

 

Alt er til debat og demokratisk afstemning: Politisk grundlag, vedtægter (inkl. navn), organisationsopbygning, arbejdsplan, ledelsesvalg. Forhåbentlig kan man blive enige om at udskyde færdiggørelsen af noget af alt dette til et kommende landsmøde – men mon ikke også det går?

 

Årsmødet må vise vejen
Det store spørgsmål er, hvordan Enhedslistens Årsmøde bedst muligt fremmer denne samlingsproces.

 

Og der er kun et svar: Ved venligt, men bestemt, at afvise den selverklærede ungdomsorganisations ønske om, at Enhedslisten uden videre skal acceptere splittelsen og fremover have samarbejdsaftale med to konkurrerende ungdomsorganisationer.

 

Hvis man accepterer RGU’s splittelse, er der desværre – at dømme efter udtalelserne fra talspersonerne – ingen udsigter til, at RGU vil fortryde deres hastværk og indgå i et nyskabende samlingsprojekt. SUF, derimod, har allerede måneder inden dannelsen af RGU inviteret til en sådan proces, så der er næppe tvivl om, at SUF vil være positiv.

 

Ved at opretholde den nuværende samarbejdsaftale med SUF og de nuværende beslutninger om ungdomsarbejdet kan vi derfor – måske med en supplerende vedtagelse, der beskriver og støtter en fornyelses- og samlingsproces – lægge et passende pres på den nystartede RGU, så alle forhåbentlig vil erkende og respektere, at en Enhedsliste også vil se en Enheds-ungdomsorganisation som samarbejdspartner.

 

SAPs forretningsudvalg, den 16.marts 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com