content-picture.php

Valget i Grækenland den 7. juli indeholdt en overraskelse, som internationale medier ikke havde forudset. Syriza klarede sig overraskende godt.

af Andreas Sartzekis

Det højreorienterede Nyt Demokrati vandt ganske rigtigt en stor sejr – med 2,25 millioner stemmer og 39,85 procent (sammenholdt med EU-valget i maj 2019 med 1,873 millioner og 33,12 procent og valget i maj 2015 med 1,526 millioner og 28,09 procent). Med 150 mandater [ekstra-mandater, som tildeles det største parti, o.a.] og størst i næsten alle regioner kan det danne regering på egen hånd, hvilket også var også partiets mål. Det er en stor succes for arvtageren af Mitsotakis-dynastiet, som bygger på støtte fra medierne og de store arbejdsgivere [Kyriakos Mitsotakis er den ny statsminister, hans far Konstantinos Mitsotakis var statsminister 1990-93, o.a.].

 

Så selvfølgelig er det et nederlag for Syriza, og alle Tsipras’ kommentarer om tabte væddemål kan ikke skjule den grundlæggende årsag til nederlaget: den umådelige skuffelse, da Syriza afviste at bryde med trojkaen [EU, den Europæiske centralbank og IMF, o.a.] og den fortsat høje arbejdsløshed, lave lønninger og mange med løs tilknytning til arbejdsmarkedets periferi – trods nogle sociale forbedringer.

 

Efter Syrizas dårlige resultat i EU-valget spåede mange eksperter endnu en tilbagegang. Det modsatte blev imidlertid tilfældet. Syriza har klaret sig ret godt. Det har udløst PASOKs vrede, som stillede op under navnet Kinal. De fik 8,1 procent af stemmerne, hvilket var en svag fremgang. Det har også fremkaldt dårligt humør hos KKE,  det græske kommunistparti, som med 299.000 stemmer og 5,3 procent forsætter tilbagegangen i såvel stemmer som procent (2009: 517.000 stemmer og 7,54 procent). Syriza er størst i mange fattige arbejderdistrikter og i flere regioner:

 

·         Hele Kreta, Achaia (40 procent mod NDs 32 procent!) og i arbejderkvartererne i Attika.

·         Og i områder, hvor venstrefløjen tidligere har tabt magten: Egaleo, Kaisariani.

 

Man kan sige, at befolkningens mistillid til Syriza kom til udtryk i den lave valgdeltagelse – et fænomen, der er tiltagende: 42,1 procent mod 36,1 procent i 2015. Først og fremmest følger den lokale valgdeltagelse klasseskellene: I i de rige forstæder var der ofte en valgdeltagelse fra 66 til 72 procent, men i arbejderforstæderne 51-55 procent, sammenlignet med 63-67 procent i januar 2015.

 

Hvad er fremtidsperspektivet?

ND samlede bredt – fra midtergrupper og dele af den yderste højrefløj: På den ene side mistede Gyldent Daggry sine mandater, til gengæld kom en anden fascistisk gruppe ind og overtager Gylden Daggrys funktion med 3,7 procent af stemmerne. Selvom Mitsotakis gentager, at han vil regere til alle grækeres bedste (hvad med andre nationaliteter?), så vil det ultraliberale program, som ND ønsker at gennemføre, nok skubbe markøren meget langt til højre. Den lov og orden-dagsorden, som er på programmet, afspejler den den vægt, som den yderste højrefløj har i NDs ledelse, hvorfra flere er blevet valgt ind.

 

Stillet over denne udfordring må venstrefløjen gøre status, især den antikapitalistiske venstrefløj i Antarsya som kun fik 23.000 stemmer og 0,4 procent. Det politiske venstre er dybt splittet (udspaltningen fra Syriza LAE/Folkelig Enhed fik 0,28 procent…)

 

Men først og fremmest vil det være nødvendigt at løse det paradoks vi oplevede, hvor hele den venstrefløj, der var imod memorandummet [EU’s diktat om nedskæringer, o.a.], er blevet yderligere svækket, og hvor mange unge og arbejdere derfor udtrykte deres håb om modstand ved at stemme på Syriza.

 

Det allermest påtrængende er på den ene side at genopbygge en bedt anti-kapitalistisk venstrefløj, som rækker ud over Antarsyas snævre miljø. På den anden side kampen for at opbygge modstandsfronter, selv om det bliver vanskeligt på grund af den udbredte sekterisme. Vi må skabe aktionsenhed, der kan forene det revolutionære venstre, radikale militante, KKE og Syriza og endog tidlige finansminister Varoufakis Mera 25, som det lykkedes at komme over spærregrænsen.

 

Parti Procent Mandater Ændring
Nyt Demokrati 39,85 158 + 83
Syriza 31,53 86 – 59
KINAL (PASOK) 8,10 22 + 5
Græsk Løsning 3,70 10 ny
KKE (komunister) 5,30 15
MeRa 3,44 9 ny
Gyldent Daggry 2,93 0 – 18
Antarsya 0,41 0
Folkelig Enhed 0,28 0
I alt 300

 

Andreas Sartzekis er medlem af Fjerde Internationale og den græske sektion OKDE-Spartakos

 

Artiklen er oversat fra International Viewpoint af Leif Mikkelsen

 

Se nærmere baggrund for det græske valg her: https://tpt4.org/2019/06/22/greece-between-two-elections/

 

single.php