De tiltalte har tilstået anklagerne under tortur. Karl Marx Kapitalen blev brugt som bevismateriale. Ny bølge af undertrykkelse af den russiske venstrefløj kan forventes.

af Aleksej Sachnin, Per Leander

Der faldt ekstremt hårde domme på mellem 18 og 6 års fængsel i byen Penza d. 10. februar til de syv russiske anarkister og venstreaktivister, der var stillet for retten her. De var anklaget for at indgå i et terrornetværk – kort og godt kaldet ”netværket” (på russisk Set) – som angiveligt skulle have forberedt attentater i forbindelse med det russiske præsidentvalg og fodbold-VM 2018 med henblik på at destabilisere staten. Sådanne attentater fandt i virkeligheden aldrig sted, og strengheden af straffene fremstår derfor som usædvanligt grum, da det almindeligvis udelukkende er rigtige terrorister, der har begået virkelige terrorforbrydelser, som plejer at få så hårde domme.

 

I middelalderlig ånd byggede rettergangen næsten udelukkende på de tiltaltes egne tilståelser. Men ifølge advokater og menneskerettighedsaktivister er disse tilståelser blevet fremtvunget gennem tortur i form af bl.a. tæsk og eletriske stød. Skader som er blevet dokumenteret. Videre hævder de tiltalte, at de våben og sprængstoffer, som blev fundet i deres eje, i virkeligheden var blevet plantet af sikkerhedspolitiet. Der findes heller ingen DNA-spor, som kan forbinde våbnene til de anklagede, og de vidner som blev ført, var anonyme.

 

For nogle tiår siden var højreekstremister den store trussel på gaderne i mange russiske byer. Blot mellem 2004-2010 blev 3000 personer ofre for fascisternes angreb. Men venstrefløjen mobiliserede imod disse og antifascismen blev en samfundskraft, man måtte regne med. Da myndighederne til sidst greb ind, slog man lige skånselløst ned på både højre- og venstrefløjen, og flere tusind aktivister blev dømt til fængsel, medens andre pacificeredes eller emigrerede.

 

Men denne succes skabte et nyt problem for staten. Det forvoksede sikkerhedsapparat og alle de politichefer, som havde gjort karriere på at føre kampen mod ”ekstremismen”, havde ikke længere nogle fjender at bekæmpe. Da Rusland på dette tidspunkt endte i konflikt med Vesten, først efter Georgienkrigen og siden Ukrainekrisen, kunne regimets propaganda i stedet spille på truslen fra ”femtekolonnerne”. Dette ramte i første omgang de fredelige oppositionsledere og aktivister, der deltog i den store protestbevægelse mod Putin 2011-2013. Disse blev beskyldt for at være ”udenlandske agenter”. Ved afslutningen af 2010’erne sad de fleste af bevægelsens ledere således i fængsel eller var gået i eksil. Da der ikke længere fandtes nogen opposition af betydning, var myndighederne igen tvunget til at opfinde en fjende.

 

Med dette udgangspunkt fik sagen mod de ny dømte venstreaktivister i Penza sin start i 2017 gennem pågribelser og varetægtsfængslinger. Samtlige tiltalte i dette påstående ”terrornetværk” kommer fra fattige arbejderfamilier. De har ingen slægtninge eller venner inden for eliten, som kan lægge et godt ord ind for at forsvare dem. Da den liberale journalist Ivan Golunov fra Moskva forrige år var ved at blive knaldet for en påstået narkotikaforbrydelse, protesterede hele den liberale opposition højlydt, og Glounov blev til sidst helt frikendt. Men ingen gør en stor indsats for unge fattige anarkister, som nu er blevet idømt hårde fængselsstraffe i en lille provinsby.

 

Samtidigt repræsenterer de dømte imidlertid den befolkningsgruppe, der udgør den potentielt største trussel mod den herskende russiske elite. Gennem de sidste to år er utilfredsheden med regeringens nyliberale nedskæringspolitik vokset i Rusland. Opbakningen til Putins regerende parti er rekordlav. 90 procent af russerne siger nu, at de vil have forandringer ifølge en aktuel opinionsundersøgelse, og af disse siger 60 procent at de vil have ”radikal forandring”. Truslen fra en revolte blandt de lavere samfundslag, hvor venstrefløjen ville kunne få en afgørende indflydelse, er åbenbar for de regerende. At anklageren i Penza henviste til besiddelse af bøger som Karl Marx ”Kapitalen” som bevis mod de tiltalte ”terrorister”, er intet tilfælde.

 

”Vi er alle skyldige, fordi vi lader noget sådant ske i vort land”, sagde en af de anklagede, den 27-årige Dimitrij Pchelintsjev, i sin afsluttende kommentar, da han blev tildelt straffen på 18 års fængsel. Ud over de syv personer, der dømtes i Penza sidder fire personer, som anklages for at have forbindelser til ”netværket”, varetægtsfængslede i Sankt Petersborg, mens de venter på deres rettergang.

 

Protester til støtte for de dømte er blevet afholdt i blandt andet Penza, Moskva og Sankt Petersborg.

 

 

Oversat fra den svenske ugeavis Internationalen af Peter Kragelund

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com