Sonali Kolhatkar, medlem af ledelsen af Afghan Women’s Mission, talte den 14. august med RAWA (den Revolutionære Sammenslutning af Afghanistans Kvinder) om den aktuelle udvikling i landet.

af Sonali Kolhatkar, RAWA

RAWA har i mange år taget skarpt afstand fra USA’s besættelse, og nu, hvor den er bragt til ende, er Taliban tilbage. Kunne præsident Biden have foretaget tilbagetrækningen på en måde, hvor Afghanistan ville have været i en mere sikker situation end den, vi ser nu? Kunne han have gjort mere for at sikre, at Taliban ikke så hurtigt ville være i stand til at tage magten?

 

I de sidste 20 år har et af vores krav været, at USA og NATO skulle trække sig ud, og endnu bedre, hvis de tog deres islamiske fundamentalister og teknokraterne med sig, og lod vort folk selv bestemme over sin skæbne. Det var en besættelse, der kun har ført til blodsudgydelser, ødelæggelser og kaos. De gjorde vort land til det mest korrupte, usikre, narkomafia-plagede og farlige sted, især for kvinder.

 

Vi havde forudsagt lige fra starten, at det ville blive sådan. I besættelsens allerførste dage erklærede vi: ’Fortsættelsen af USA’s bombetogter og det hastigt stigende antal uskyldige civile ofre giver ikke alene Taliban et påskud, men vil også styrke de fundamentalistiske kræfter i regionen og i verden i det hele taget.

 

Den vigtigste grund til, at vi var imod besættelsen, var støtten til terrorisme under den indbydende parole ’krig mod terror’. Lige fra den første begyndelse, da røverne og morderne fra den Nordlige Alliance blev genindsat ved magten i 2002, og til de såkaldte fredsforhandlinger og aftaler i Doha og løsladelsen af 5000 terrorister fra fængsler i 2020-21, var det lysende klart, at ikke engang tilbagetrækningen ville ende godt.

 

Pentagon leverer klare beviser på, at ingen af de begrundelser, der er blevet givet for invasionen eller anden indblanding, har holdt vand. Alle imperialistiske magter invaderer lande ud fra deres egne strategiske, politiske og økonomiske interesser, men ved hjælp af løgne og de magtfulde mediekoncerner forsøger de at skjule deres virkelige dagsorden og motiver.

 

Det er både til at le og græde over, når det bliver sagt, at ’kvinders rettigheder’, ’demokrati’ ’, ’genopbygning af landet’ osv. var værdier, der var vigtige med hensyn til, hvad USA og NATO ville i Afghanistan! USA var i Afghanistan for at sende regionen ud i ustabilitet og terrorisme for at omkranse de rivaliserende magter, især Kina og Rusland, og underminere deres økonomier med regionale krige. Men USA’s regering havde ikke tænkt sig, at det skulle føre til en så katastrofal, vanærende og pinlig exit, der endte med så kaotiske tilstande, at de blev nødt til inden for 48 timer at indsætte tropper igen, for at få kontrol over lufthavnen, så de i sikkerhed kunne evakuere deres diplomater og andre medarbejdere.

 

Efter vores opfattelse trak USA sig ud af Afghanistan på grund af deres egen svaghed, og ikke fordi de blev besejret af deres egne frembringelser (Taliban). Der er to meget væsentlige årsager til denne tilbagetrækning.

 

Den vigtigste årsag er den mangesidige, kombinerede interne krise i USA. Tegnene på denne kunne iagttages i den svage og famlende respons på Covid-19 pandemien, angrebet på Capitol Hill og de omfattende demonstrationer i de seneste år. De politiske beslutningstagere blev tvunget til at trække tropperne ud for at kunne fokusere på uomgængelige indenrigspolitiske problemer.

 

Den anden årsag er, at krigen i Afghanistan var ekstremt dyr, den løb op i billioner, alle sammen hentet ud af skatteydernes lommer. Det svækkede USA økonomisk i en sådan grad, at de blev nødt til at trække sig ud.

 

Den krigsgale politik viser, at det aldrig var deres hensigt at gøre Afghanistan til et mere sikkert sted, og heller ikke nu, hvor de trak sig ud. De vidste også udmærket, at tilbagetrækningen ville blive kaotisk, og alligevel satte de den i gang og gennemførte den. Nu er Afghanistan i rampelyset igen, fordi Taliban er kommet til magten, men sådan har situationen været igennem de sidste 20 år, og hver dag er hundredvis af afghanere blevet dræbt og vores land fuldstændigt ødelagt. Det hørte man bare ikke så meget om i medierne.

 

Talibans ledere siger, at de vil respektere kvinders rettigheder, så længe de er forenelige med islamisk lov. Der er vestlige medier, der maler et rosenrødt billede af det. Sagde Taliban ikke det samme for 20 år siden? Tror du, at der er tale om en ændring af deres holdning til menneskerettigheder og kvinders rettigheder?

 

Mediekoncernerne prøver bare at strø salt i vort ødelagte folks sår. De skulle skamme sig over den måde, hvorpå de prøver at kandisere så bittert et bagværk som det brutale Taliban. Talibans talsmand har udtalt, at der ikke er nogen forskel på Talibans ideologi i 1996 og så i dag. Og det, som de siger om kvinders rettigheder, er nøjagtigt de samme fraser, som de anvendte i deres tidligere dystre regeringstid: at føre Sharia ud i livet til punkt og prikke.

 

Taliban har lige erklæret amnesti i alle dele af Afghanistan, og deres slogan er, at ’hvad amnestien kan bringe af glæde, formår hævnen ikke’. Men virkeligheden er, at de slår folk ihjel hver eneste dag. Så sent som i går var der en dreng i Nangarhar, der blev skudt, fordi han viftede med Afghanistans grøn-hvid-sorte flag, og ikke med Talibans hvide flag. De henrettede tre tidligere kontoransatte i hæren i Kandahar, arresterede en ung afghansk lyriker, Mehran Popal, i Herat-provinsen for at skrive anti-Taliban opslag på Facebook, og der er stadigvæk ingen, der ved, hvor han er. Det er bare nogle få eksempler på de voldshandlinger, som de bliver ved med at køre frem med, på trods af deres talsmænds ’pæne’ og polerede ord.

 

Men vi tror, at deres påstande måske bare hører til de skuespil, som Taliban opfører for at vinde lidt mere tid til at organisere sig. Tingene er sket så hurtigt, og de forsøger at strukturere deres magtapparat, etablere deres efterretningstjeneste og Ministeriet for Udbredelse af Dyd og Bekæmpelse af Moralsk Fordærv.

 

Det er det ministerium, der er ansvarlig for at kontrollere de mindste detaljer i hverdagslivet, såsom skæggets længde, det tøj, som man må have på, og at kvinder altid skal ledsages af en mand, når de færdes i det offentlige rum. Taliban hævder, at de ikke er imod kvinders rettigheder, så længe de er inden for rammerne af islamisk lov/sharia.

 

Islamisk lov/sharia er meget uklar og fortolkes forskelligt af islamiske regimer, så den tilpasses deres egne dagsordener og regler. Taliban går så videre, og vil også have Vesten til at anerkende dem og tage dem seriøst, og alle disse påstande indgår i forsøget på at tegne et uskyldsrent billede af dem selv.

 

Det kan være, at de efter nogle måneder siger, at nu vil de afholde valg, fordi vi tror på retfærdighed og demokrati! Den slags påskud kommer ikke til at ændre på deres sande natur som islamiske fundamentalister: kvindehadere, umenneskelige, barbariske, reaktionære, antidemokratiske og antiprogressive.

 

Hvorfor faldt den afghanske nationale hær og den USA-støttede afghanske regering så hurtigt fra hinanden?

 

Af de vigtigste årsager blandt mange kan nævnes:

 

1) Alt blev udført i overensstemmelse med aftalen om at overdrage Afghanistan til Taliban. USA’s regering, der forhandlede med Pakistan og andre regionale aktører, fik tilslutning til, at der blev dannet en regering, der i det væsentlige blev sammensat af Taliban. Så soldaterne var ikke med på at blive slået ihjel i en krig, når det allerede var blevet besluttet bag lukkede døre at bringe Taliban til magten. Zalmay Khalilzad, der anførte den amerikanske delegation under forhandlingerne med Taliban, er forhadt af afghanerne på grund af hans forræderiske rolle som den, der gav magten tilbage i hænderne på Taliban.

 

2) De fleste afghanere forstår udmærket, at krigen i Afghanistan ikke var afghanernes krig eller til gavn for dem, men blev ført af udenlandske magter ud fra deres egne strategiske interesser, og at afghanerne bare var kanonføde. Flertallet af unge, der meldte sig til hæren, gjorde det på grund af fattigdom og arbejdsløshed, så de følte sig ikke moralsk forpligtede til at kæmpe. USA og Vesten havde i 20 år forsøgt at fastholde Afghanistan som et samfund, der bare producerede til eget forbrug, og de havde spærret vejen for industriel vækst. Det var en situation, der skabte en bølge af arbejdsløshed og fattigdom og banede vejen for marionetregeringen, Taliban og væksten i opiumproduktion.

 

3) De afghanske styrker var så svage, at de kunne besejres på en uge, men de modtog også ordrer fra præsidentpaladset om ikke at kæmpe imod Taliban og at overgive sig. De fleste provinser blev fredeligt overdraget til Taliban.

 

4) Hamid Karzais og Ashraf Ghanis marionetregime kaldte i årevis Taliban for ’utilfredse brødre’, og løslod mange af deres mest skånselsløse kommandanter og ledere fra fængslet. At bede de afghanske soldater om at kæmpe mod nogen, der ikke blev kaldt ’fjender’, men ’brødre’, gav Taliban blod på tanden, og knækkede den sidste rest af moral hos de afghanske væbnede styrker.

 

5) De afghanske væbnede styrker var i helt enestående grad plaget af korruption. Alle de mange generaler (mange af dem tidligere brutale krigsherrer fra de Nordlige Alliance), sad i Kabul og ragede millioner af dollars til sig. De tog endda en ordentlig luns af de midler, der var afsat til mad og løn til de soldater, der kæmpede ved fronten. ’Spøgelsessoldater’ blev trukket frem i lyset af generalinspektøren for rekonstruktion af Afghanistan (SIGAR). Højtstående embedsmænd havde travlt med at fylde deres egne lommer, de kanaliserede løn og rationer til titusinder af ikke-eksisterende soldater over på deres egne bankkonti.

 

6) Hver eneste gang styrker blev omringet af Taliban i den hårde kamp, blev deres anmodninger om hjælp ignoreret af Kabul. I masser af tilfælde blev større eller mindre grupper af soldater massakreret af Taliban, efter at de havde været deserteret uden ammunition og mad i ugevis. Det var grunden til, at de væbnede styrkers tabstal blev så store, som de blev. På World Economic Forum (Davos 2019) tilstod Ashraf Ghani, at 45.000 fra de afghanske sikkerhedsstyrker var blevet dræbt, men kun 72 fra USA og NATO i den samme periode.

 

7) Voksende korruption, uretfærdighed, utryghed, uvished, svindel, umådelig fattigdom, narko og smugling osv. leverede til sammen årsagerne til, at Taliban vendte tilbage.

 

Hvordan kan amerikanere bedst bidrage til at hjælpe RAWA og det afghanske folk og yde støtte til kvinders rettigheder, sådan som det ser ud nu?

 

Vi føler os både meget heldige og meget glade for at have haft det frihedselskende amerikanske folk med os gennem alle disse år. Vi har brug for amerikanere, der hæver stemmen og protesterer mod deres regeringers krigspolitik og medvirker til at styrke folkets kamp i Afghanistan imod disse barbarer.

 

Det er menneskets natur at yde modstand, og det bærer historien vidnesbyrd om. Vi har de strålende eksempler fra USA med de kampe, der er ført af ’Occupy Wall Street’- og ’Black Lives Matter’-bevægelserne. Vi har set, at aldrig så meget undertrykkelse, tyranni og vold kan bremse modstanden. Kvinder skal ikke længere være bundet på hænder og fødder! Morgenen efter Taliban var gået ind i hovedstaden, var der en gruppe modige unge kvinder, der lavede graffiti på Kabuls mure med parolen ’Ned med Taliban!’ Vores kvinder er politisk bevidste og vil ikke længere henleve deres liv under burkaen – noget, som de nemt kunne affinde sig med for 20 år siden. Vi vil fortsætte vores kamp, samtidig med at vi finder på kloge måder at opretholde vores sikkerhed på.

 

Vi mener, at USA’s umenneskelige militære imperium ikke bare er det afghanske folks fjende, men den største trussel mod fred og stabilitet i verden. Nu, hvor dette system er på retur, er det en pligt for alle fredselskende, progressive, venstreorienterede og retfærdighedselskende enkeltpersoner og grupper at intensivere deres kamp imod de brutale krigsmagere i Det Hvide Hus, Pentagon og på Capitol Hill. At erstatte dette rådne system med et, der er båret af retfærdighed og menneskelighed, vil ikke alene betyde frigørelse for millioner af fattige og undertrykte amerikanere, men vil have en vedvarende effekt i selv den fjerneste afkrog af Verden.

 

Det er lige nu vores frygt, at verden vil glemme Afghanistan og afghanske kvinder, sådan som det skete under Talibans blodige regime i slutningen af 90’erne. Så progressive i USA må ikke glemme afghanske kvinder denne gang.

 

Vi vil råbe endnu højere, og vi fortsætter vores modstand og kampen for et sekulært demokrati og for kvinders rettigheder.

 

24. august 2021

 

Oversat fra Green Left af Niels Overgaard Hansen. Interviewet er forkortet og kan læses i fuld længde på RAWAs hjemmeside

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com