Ecuadorianerne forkastede ved den nylige folkeafstemning alle de otte forslag, som de konservative støttede, mens Movimiento Revolución Ciudadana (Borgernes Revolutionsbevægelse) opnåede betydelige fremgang.

af Peoples Dispatch

Søndag den 5. februar deltog over 10 millioner ecuadorianere i lokalvalg, hvor de valgte borgmestre, rådmænd og guvernører samt medlemmerne af Rådet for Borgerinddragelse og Social Kontrol (Consejo de Participación Ciudadana y Control Social – CPCCS). Ifølge de foreløbige resultater fra Ecuadors nationale valgråd, nu hvor over 98 procent af stemmerne er talt op, har de progressive partier sejret i en række af landets vigtigste regioner.

 

Borgernes Revolutionsbevægelse, der ledes af den tidligere præsident Rafael Correa, fik valgt guvernører i ni af de 23 provinser. Partiet vandt også borgmesterposter i 60 byer, herunder hovedstaden Quito og landets største by, Guayaquil. Der blev også valgt progressive kandidater til guvernørposten i Azuay, Cañar, Guayas, Imbabura, Manabí, Pichincha, Santo Domingo de los Tsáchilas og Sucumbios.

 

Borgernes Revolutionsbevægelse takkede det ecuadorianske folk for støtten. “Efter mere end seks års forfølgelse, efter at vores politiske organisation er blevet frataget sin juridiske status, efter at vores kammerater uretfærdigt er blevet fængslet, og andre er blevet tvunget til at leve i eksil, har vi ved disse lokalvalg i 2023 vist, at vi er den vigtigste og største politiske kraft i Ecuador. Vi er mere levende end nogensinde (…) Det er en historisk sejr (…) Fra lokalområderne begynder der en ny æra for genopretningen Ecuador sammen med dem, der ved, at vi havde det bedre før!” hed det i en erklæring fra partiet.

 

Tidligere præsident Correa (2007-2017) fejrede også sit partis sejr i lokalvalgene. “Vi er endnu en gang Borgernes Revolutionsbevægelse: Vi har opnået det umulige. Vi er der næsten. Frem til sejren, altid!” tweetede han sammen med en video, hvor han synger en sejrssang.

 

Søndag deltog borgerne også i en folkeafstemning om et ændringsforslag til forfatningen, som den konservative præsident Guillermo Lasso har fremsat. Folkeafstemningen havde otte spørgsmål, som skulle få befolkningens godkendelse til at reformere forfatningen fra 2008 i spørgsmål om sikkerhed, institutioner, demokrati og miljø. Vælgerne skulle svare ja eller nej til hvert af spørgsmålene. Ifølge de foreløbige resultater vandt “nej” med stor margen i alle spørgsmålene.

 

I et af de otte spørgsmål blev der spurgt, om det skulle være tilladt at udlevere ecuadorianere, der er anklaget for forbrydelser i forbindelse med international organiseret kriminalitet. Et andet spurgte, om statsadvokaten skulle have selvstændighed og uafhængighed i forhold til staten. Endnu et spurgte, om landet skulle reducere antallet af medlemmer af Nationalforsamlingen fra mellem 130 til 150, (afhængigt af provinsernes befolkningstal) til omkring 100. Ecuadorianerne afviste alle disse forslag.

 

Andre spørgsmål bad om godkendelse til, at der fastsættes et minimum for antallet af medlemmer af politiske bevægelser, og at CPCCS’s beføjelser til at udnævne statsembedsmænd som f.eks. statsadvokaten og finansinspektøren fjernes. I spørgsmålene om miljø blev der spurgt, om lokale vandbeskyttelsesområder skulle indarbejdes i det nationale system af beskyttede områder, og om samfund og befolkninger skulle modtage en statslig kompensation for deres støtte til oprettelsen af miljøtjenester. Ecuadorianerne afviste alle forslag.

 

Præsident Lasso, der har en tilslutning på omkring 30 procent, anerkendte mandag aften i en meddelelse til nationen resultaterne og accepterede sin regerings nederlag ved folkeafstemningen. “Målet med folkeafstemningen i søndags var altid at lytte til folket uanset resultatet (…) Jeg accepterer, at flertallet ikke er enig i, at disse problemer ville blive løst med de redskaber, der blev lagt frem til vurdering ved folkeafstemningen”, sagde Lasso.

 

Resultaterne af søndagens valg og folkeafstemning, der blev betragtet som en folkeafstemning om Lasso-regeringens fortsættelse, understreger en vanskelig situation for hans regering, der har kæmpet for at dæmme op for den voksende utryghed og den udbredte vold i fængslerne. I 2022 registrerede Ecuador det højeste antal drab i syv år: 19,6 mord pr. 100.000 indbyggere [fra 5,8 i 2016, o.a.].

 

Siden præsidenten tiltrådte i maj 2021, er han løbet ind i talrige uoverensstemmelser og er gentagne gange været i konflikt med det oppositionskontrollerede parlament. I juni 2022 gennemførte oprindelige folk, bondeorganisationer og sociale organisationer ugelange nationale strejker og masseprotester mod krisen i forbindelse med stigende leveomkostninger, manglende muligheder og garantier samt mine- og olieudvindingsaktiviteter på deres forfædres jord. Disse protester resulterede i seks døde og over tre hundrede sårede, inden der blev indgået en aftale. Efter strejken afholdt Nationalforsamlingen en afstemning om at sætte Lasso fra magten, hvilket han med nød og næppe fik afværget.

 

Få dage før valget og folkeafstemningen afviste flere sociale organisationer, fagforeninger og studenterforeninger folkeafstemningen med den begrundelse, at spørgsmålene ikke løser befolkningens grundlæggende krav.

 

I erklæringen gav Borgernes Revolutionsbevægelse også udtryk for, at folkeafstemningen ikke tog fat på ecuadorianernes grundlæggende behov. “Folket sagde NEJ til denne snedige folkeafstemning, der ikke løser problemerne med usikkerhed, arbejdsløshed og fattigdom. Det er en sejr for vores folk, for vores aktivister, som aldrig har troet på løgnene, og som over for hadet reagerede med kærlighed, som aldrig mistede håbet om at genopbygge et sikkert Ecuador, med sundhedsydelser og offentlig uddannelse af høj kvalitet, med anstændigt arbejde og udvikling for de mest sårbare”, sagde partiet.

 

“Denne sejr er tilegnet alle dem, der aldrig holdt op med at tro på vores politiske projekt. Dette er kun begyndelsen på genopretningen af vores land; vores kanelfarvede land, der er indigneret over sult, ulighed og misbrug fra neoliberale regeringer. Indtil værdighed bliver det normale!” tilføjede partiet.

 

Søndagens valg, der også er en indikator for parlamentsvalget i 2025, ratificerede styrkelsen af Borgernes Revolutionsbevægelse i landet og den folkelige vilje til at vende tilbage til ”correismen”, som var kendetegnet ved store sociale velfærdsprogrammer og offentlige infrastrukturprojekter. I løbet af Correas 10-årige embedsperiode oplevede Ecuadors økonomi en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 3 procent.

 

7. februar 2023

 

Oversat fra Peoples Dispatch af Poul Bjørn Berg

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com