Foto: Den højrepopulistiske André Ventura udtalte under valgkampen, at venstrefløjens Marisa Matias malede sine læber røde som en vittighed. Det blev straks imødegået med en kampagne med hashtagget #VermelhoEmBelem (Rødt i Belem [præsidentpaladset), som på få dage fik over 12.000 tweets og et utal af fotos med røde læber på de sociale medier.

Socialdemokraten Ana Gomes opstillede som uafhængig kandidat. Hun fik 13 procent af stemmerne – det bedste stemmetal nogensinde for en kvindelig præsidentkandidat. Resultatet kan synes skuffende i et land, som er ledet af den socialdemokratiske statsminister António Costa, hvis parti fik næsten 28 procent af stemmerne i 2019.

Men en god forklaring er, partiledelsen ikke støttede Ana Gomes, som tilhører en kritisk venstrefløj i Partido Socialista (det socialdemokratiske parti – ikke at forveksle med det borgerlige Partido Social Democrata), men i stedet anbefalede at stemme på Rebelo de Souza, som har suspenderet sit medlemskab i PSD, siden han første gang blev valgt til præsident i 2016.

Enhedslistens søsterparti i Portugal, Bloco do Esquerda (BE – Venstreblokken), stillede med Marisa Matias, som fik 3,9 procent, lidt mindre end den kommunistiske kandidat João Ferreira, som fik 4,3 procent. Især for Bloco, men også for kommunisterne (som opstiller sammen med De Grønne i koalitionen Den Demokratiske Enhedsliste) var det en tilbagegang i forhold til det seneste parlamentsvalg i 2019, hvor de fik henholdsvis 9,5 og 6,3 procent).

Det yderste højre går frem

Imidlertid var den største overraskelse, at Andre Ventura fra partiet Chega (som betyder “Nok” på portugisisk) kom ind på en tredjeplads. Chega er et populistisk parti på den yderste højrefløj, som den 38-årige, tidligere sportskommentator dannede i 2019. Med 11,9 procent er det det største stemmetal, den yderste højrefløj nogensinde har fået i Portugal.

Ventura fremstiller sig selv som en stemme for folket og mod systemet. Han blev valgt til det portugisiske parlament i 2019 og har blandt andet foreslået at nedsætte antallet af medlemmer af parlamentet fra 230 til 100 og skære ned på deres løn.

I januar 2020 foreslog han, at et parlamentsmedlem født i Guinea Bissau skulle “sendes tilbage til sit hjemland”, efter at hun havde foreslået, at museumsgenstande fra tidligere portugisiske kolonier skulle returneres til de oprindelige lande.

Chega er et parti fuld af interne konflikter, som bliver holdt sammen af Venturas personlige karisma. Partiet spænder fra småborgere, der er presset af storkapitalen og en “byudvikling” som kun giver plads til de rigeste, til  kendte fascister med en kriminel løbebane.

Valgkampagnen gav Ventura nye muligheder for at komme ud til sine tilhængere og vise over for sine finansielle støtter, at hans projekt er kommet for at blive. Chega er endnu langt fra at skabe splittelse i den herskende klasse og blive en fascistisk trussel. Men det er meget tættere på, end noget andet parti har været siden 1974.

På mindre end to år har Chega opbygget stærke forbindelser med evangeliske lobbygrupper, allieret sig med den yderste højrefløj i andre lande (vært for Marine Le Pen som æresgæst) og bygget alliancer med utroligt velhavende folk fra den portugisiske diaspora. Det har også skubbet det kristendemokratiske CDS længere mod højre, til en diskurs langt tættere på den katolske ultrakonservatisme, der engang styrede Portugal.

Brød og cirkus

I Portugal har præsidenten slet ikke de samme beføjelser som for eksempel i Frankrig, USA eller Brasilien – rollen er frem for alt ceremoniel. Det handler om at lede nationale begivenheder, være vært for andre statsoverhoveder og officielt udpege premierministeren.

Men de sidste par år har dog også vist, at præsidenten ikke er ren symbolik. Da valget i 2015 ikke gav nogen vinder, bad daværende præsident Aníbal Cavaco Silva en PSD-CDS-koalition om at danne en mindretalsregering – til stor irritation for venstrefløjen, der blev nødt til at vente et par måneder på at overtage magten, efter at højrefløjen måtte opgive efter den første udfordring. Og i 2020 fik præsidenten endnu en gang en særlig rolle, da kun præsidenten kan erklære undtagelsestilstand og godkende udgangsforbud.

Men måske endnu vigtigere ligger præsidentens magt i den måde, han (indtil videre ingen “hun”) optræder på. Det passer akkurat til en showman som Ventura, der lever efter mottoet “brød og cirkus” og ofte kopierer retorikken og stilen fra Donald Trump og Jair Bolsonaro.

Godkendt kampagne

Hovedbestyrelsen i Bloco vedtog efter valget en udtalelse, hvor partiet indledningsvis roser Marisa Matias og noterer betydningen af at have ført en socialistisk, feministisk, anti-racistisk og økologisk kampagne. Den gav et svar på krisen og viste modstand mod den yderste højrefløj: “Marisa stod i spidsen for en kampagne, som var modig og godt fokuseret, men hvor resultaterne slet ikke afspejler den virkelige effekt.” Mange har meldt sig ind i partiet, som vil starte en rekrutteringskampagne og forberede sig på kommunalvalget i efteråret.

Hovedbestyrelsen påpeger, at coronakrisen gjorde det vanskeligere at føre en synlig kampagne, og derfor blev det sværere at få forklaret, hvordan Marcelo Rebelo de Sousa har udgjort en bremseklods for at løse at landets presserende problemer. Udtalelsen peger på tre centrale udfordringer: Trojkaens (Valutafonden, EU-Kommissionen og den Europæiske Centralbank) fortsatte indflydelse på den portugisiske arbejdsmarkedslovgivning, beskyttelsen af den private sundhedssektor og EU’s program for centralisering af bankvæsenet, som landene i periferien af euroen skal betale.

”Tværtimod har perioden med den socialdemokratiske mindretalsregering givet Rebelo de Souza en vis kredit som en garant for stabilitet. Hans konfrontation med Andre Ventura fik den siddende præsident til at fremstå som et bolværk mod fremvæksten af den yderste højrefløj, ” hedder det i udtalelsen.

Corona rammer hårdt

Portugal er et af de lande i Europa, som er hårdest ramt af coronakrisen. Antallet af nye smittede er i de seneste uger blandt de højeste i Europa. Siden oktober er antallet af dødsfald eksploderet og ligger nu (medio februar) på omkring 1600 pr. million indbyggere – kun overgået på verdensplan af Belgien, Tjekkiet, Storbritannien og Italien. Med et indbyggertal på lidt over 10 millioner betyder det, at mere end 16.000 er døde indtil nu, mens der til sammenligning i Danmark, med cirka halvt så mange indbyggere, er registreret lidt over 2300 dødsfald.

Bloco understreger, at det er nødvendigt at sætte coronakrisen og den sociale krise øverst på dagsordenen. Kampen mod den yderste højrefløj kan ikke overskygge dette: ”Kun ved at præsentere et alternativ til venstre og komme med et svar på krisen kan vi skubbe ekstremismen ud på det sidespor, den fortjener.”

I finanslovsforhandlingerne sidste år krævede Bloco, at der blev sat penge af til en styrkelse af det nationale sundhedssystem, en indsats for at løse landets sociale krise og investeringer, der skaber beskæftigelse og genopbygger økonomien. Kravene blev ikke imødekommet, og det endte med at, at Bloco, ligesom højrefløjen, stemte imod finansloven, som blev vedtaget kun med de socialdemokratiske stemmer – kommunisterne undlod at stemme (se artikel).

Coronakrisen har udstillet hullerne i det portugisiske sundhedsvæsen og det sociale sikkerhedsnet. I den ovennævnte udtalelse kræver Bloco en række initiativer, blandt andet:

• Nye investeringer i sundhedssektoren, herunder bedre forhold for de ansatte. Den private sundhedssektor må lægges ind under det offentlige sundhedssystem for at øge kapaciteten og sikre en lige adgang til vigtig behandling.
• Social støtte, jobsikkerhed og en styrkelse af grundlæggende offentlig service er helt central for at fremme den sociale sammenhængskraft og bekæmpelse af fattigdom. Konsekvenserne af usikre ansættelsesforhold er blevet forværret i de seneste måneder: Uden jobsikkerhed er store dele af befolkningen kastet ud i et økonomisk og socialt stormvejr, fordi de enten ikke har adgang til den høje dagpengesats, ikke kan få del i hjælpepakker på grund af de betingelser, der er knyttet hertil, eller fordi de kun får kontanthjælp under fattigdomsgrænsen. Derfor er en umiddelbar styrkelse af det sociale sikkerhedsnet, nye sociale målsætninger, mere gennemgribende støtte og et løft af satserne over fattigdomsgrænsen helt afgørende.
• Nedlukning af sociale væresteder, manglende støtte til folk beskæftiget i den uformelle sektor og det svage offentlige velfærdssystem rammer især kvinderne, som samtidig er dem, der står i frontlinjen. Det faktum, at voldsmænd og ofre nu bor under samme tag hele tiden har skabt ideelle betingelser for at udøve mere kontrol og mindre mulighed for at indberette overgreb og bede om hjælp.
• Migranter og folk i marginaliserede samfundsgrupper er ulige hårdt ramt af krisen og er mere udsat for vold. Initiativer for at modgå krisen må tage hensyn til de strukturelle uligheder.