Er Islamisk Stat blot en i rækken af muslimske bevægelser og organisationer med udspring i Mellemøsten? Eller er IS noget særligt, der adskiller sig fra andre og skal der handles anderledes her mod dette relative nye fænomen? Og hvorfor er Islamisk Stat opstået i netop de seneste år og netop i dette geografiske område? Er Vestens militære indblanding i Mellemøsten helt uskyldig i fænomenets eksistens eller dets forudsætning? Er Vestens fortsatte intervention løsningen på problemet IS?

af Svend Vestergaard Jensen

En ny bog, "Islamisk Stat – en militærstat i Mellemøsten", fra Forlaget Solidaritet forsøger at besvare de mange spørgsmål. Bogen er, hvad forlaget kalder en minibog – også i formatet – lige til at tage med, hvor end man skal. Forfatteren er englænderen Anne Alexander, som er universitetslærer og journalist, rejsende i den arabiske verden. Hun er ikke i tvivl: Islamisk Stat er resultatet – et af dem – af de vestlige imperialismers interventioner i Mellemøsten. Især startende med den militære – herunder Danmarks – intervention og smadring af Saddam Husseins regime i Irak.

Alexander ser også sammenhængen med racisme og islamofobi i Europa, og "antiterrorlove" her, der ikke er blevet mindre gennem årene siden da. Bogen er en grundig gennemgang af historie og nutid. Uden det første kan det sidste ikke begribes, og det gør hun godt. Omformingen af Irak efter 2003 muliggjorde en omfattende ændring. Forgængeren for IS opstod som gruppe, efter "den amerikanske orden" var etableret. En orden, der ikke mindst blev kendetegnet af separatisme, sekterisme religiøse retninger imellem.

Amerikanerne indsatte shiitiske folk ved regeringsmagten efter besættelsen. Sunnierne blev nægtet de mest grundlæggende rettigheder. Her opstod så sunni-muslimske grupper i protest, nogle som ekstreme strømninger – den tekstnære sunni-tolkning af Koranen – der også kom til at omfatte mange af Saddam Husseins tidligere militærfolk. Disse knytter an til det, der udvikler sig hen imod Islamisk Stats aktiviteter på forskellige planer, bl.a. militær træning.

Dette foregik i et irakisk samfund, der var ødelagt på leder og kanter, og hvor den amerikanske besættelsesmagt indførte neoliberalistisk politik med privatiseringer, der i området betød salg af offentlige aktiver til sønner og døtre af embedsmænd fra det herskende parti. Samt til udenlandske firmaer – ikke mindst amerikanske.

Den syriske borgerkrig
Den syriske borgerkrig forstærkede krisen i og omkring Irak. Omfanget blev en katastrofe i hele området, der gav gode betingelser for netop en organisering som Islamisk Stat. Her er selve grundlaget for at oprette og konsolidere deres kalifat på tværs af de eksisterende grænser. Nu kunne IS bruge begge lande for offensive operationer i det andet land og være i stand til at flytte materiel, tropper og våben fra den ene front til den anden.

Islamisk Stat fik kontrol over rige oliefelter og skabte dermed sammen med andet materielt grundlag for stat og samfund – hvad de også kalder kalifatet. Islamisk Stat opbyggede et gennemmilitariseret statsapparat, som kontrollerer alle dets institutioner. Indtægterne går til at føre krig. Dog er kilden til indtægter ikke kun olien, men også "konfiskation" af ejendom og varer, som tegner sig for store summer. Vil midler fra udplyndring kunne fortsætte? Næppe. Kilderne vil efterhånden tørre ud for dette – med mindre nye områder erobres.

Kolonial fortid
Bogen beskriver sammenhængen mellem jihadkrigere og udvikling af den radikale højrefløj i Vesten. De forudsætter hinanden. Uden terrorister – ingen love om "anti-terror". Det rammer især de lande, der har en lang historie med kolonialisme i Mellemøsten – og det vil sige England og Frankrig. Hertil kommer situationen for efterkommere fra eksempelvis de franske kolonier, der har været klemt inde i fattigdom gennem generationer i selve Frankrig. De er blevet og bliver diskrimineret, når de søger job eller lejlighed.

Bogen består af to dele. Begge sluttes af med, hvad alternativet er – "fra neden", hvilket man næppe kan være uenig i. Til gengæld siger det ikke så meget. Det siger dog, at det betyder de arabiske befolkninger i hele området har deres eget våben: Massestrejken og protesten – som forfatteren skriver. Og naturligvis – som gennemgående og underlignende i hele bogen – ingen krigsfly og tanks fra Vesten.

Blot fra neden?
Anne Alexander tilhører tendensen Internationale Socialister, og løsningen "fra neden" er hørt mange gange tidligere fra denne strømning. Enig, men næppe nok – heller ikke i den arabiske verden. Demokratiske slogans som "indkaldelse til en grundlovsgivende forsamling". Slogans, der ikke mindst kan have sin vigtighed i de af imperialismen dominerede lande, og hvor diktaturer har eksisteret gennem generationer. Ligeledes er de positive eksempler fra den kurdiske modstand, især omkring Kobane, fraværende. Her er der befriede områder, hvor demokratiske magtorganer er opbygget, kvinder er inddraget i modstandskampen, mv.

I august 2015 indledte Islamisk Stat et storstilet angreb på den selvstyrende kurdiske Kobane kanton. Det blev slået tilbage af de kurdiske styrker. Området blev befriet, og efterfølgende blev 100 landsbyer befriet og kampen fortsætter. Inden krigen var Kobane et frirum, som en mosaik af etniske og religiøse grupper, hvor de levede i fred og samhørighed. Det sker nu igen og er en væsentlig del af løsningen i den aktuelle syriske borgerkrig, og hvor socialister kan støtte.

Klimaflygtninge
Et aspekt, som forfatteren kommer ind på, er klimaforandringer, der også her har alvorlige konsekvenser. Som følge af en ødelæggende tørke for nogle få år siden flyttede folk i titusinder fra de centrale syriske landbrugsområder til byernes forstæder og til de fattigste provinser. Og det var i sådanne områder, Islamisk Stat kunne konsolidere sig i Syrien.

Forfatteren giver god gennemgang af økonomiens udvikling i området. Hvilke dele af kapitalen, der er aktører her og der. Hvordan den neoliberalistiske politik tilpasses nye markeder, nye betingelser. Neoliberalistiske principper – indført efter 2003 – omskabte det irakiske samfund og politik fra ende til anden. Nu med lokale shia-ledere ved magten indsat af den vestlige militære intervention, men ligeså autoritært som tidligere. Og her kommer IS ind som alternativ til det nye irakiske styre, som den elitære militærorganisation, der har sine rødder i konkurrencen mellem de bevæbnede separatistiske fraktioner i det Irak, der var besat af USA og andre.

Anne Alexander skriver, at socialister ikke kan have samme holdning til IS som til Hamas, Hizbollah eller andre væbnede islamistiske styrker, som også "i det internationale samfund" stemples som terrorister. Det skyldesm skriver hun: "…at Islamisk Stats helt igennem separatistiske dagsorden, sammen med deres militære opbygning og forkastelse af alle former for et program for en politisk eller samfundsmæssig forandring, som almindelige mennesker ville kunne identificere sig med. Islamisk Stats politik er en blindgyde, ulig de foran nævnte organisationer, der til tider har ført en zigzag-kurs, men alligevel har formuleret almindelige menneskers reelle sociale og politiske behov".

Erobringer
Alternativet til IS er – som forfatteren skriver – den aktive intervention af massen af almindelige mennesker fra hele området i deres kamp for brød, frihed og social retfærdighed. Det, som blev parolerne i revolutionerne i 2011.

Konflikten i Syrien satte for alvorlig gang i Islamisk Stat. Her kunne organisationen operere i kampene mellem de regionale magters intervention og alliere sig med dele af de sunni-islamistiske tropper, bl.a. bevæbnet af Saudi.Arabien, Qatar og andre Golfstater i sammenstød med Hizbollahs shia-islamister som støttes af Iran og Assads militær.

Den hurtige forvandling af oprør til borgerkrig i Syrien fik al-Qaeda til at genopstå i Irak. Det gav plads til, at jihadistiske soldater kunne foretage deres operationer, uden at nogen stat kunne nå dem, og det satte fart i den proces, der udraderede den syrisk-irakiske grænse. Nu kunne fælles aktioner gennemføres.

Al-Qaeda i Irak tog i januar 2014 navneforandring til Islamisk Stat efter en sammenslutning med den syriske gren af al-Qaeda. De overtog nu den fulde kontrol over deres første by, Raqqa, i den nordøstlige del af Syrien. Et halvt år senere faldt Mosul, og Islamisk Stats fremmarch chokerede verden. Organisationen opbyggede derefter Islamisk Stat eller kalifatet og drev regeringsinstitutioner og en række andre aktiviteter inklusiv medier og produktionsmidler. De to første erobrede byer, Raqqa og Mosul, var ikke småbyer. Raqqa er Syriens sjette største by, og havde en befolkning på 220.000 i 2004, mens Mosul er den næststørste by i Irak med en befolkning på mellem 1,5 og 2 millioner.

For at handle
Rekruttering til IS foregår ikke bare i Mellemøsten, i de berørte områder. Det sker i mange lande – også i Europa, hvor det handler om øget stigmatisering samt en stigende grad af racisme og islamofobi, i sammenhæng med den endeløse imperialistiske intervention i Mellemøsten. Fænomener, der gensidigt er afhængige af hinanden – ja, nærmest betinger hinanden. Det er et gennemgående tema i bogen og centralt for at forstå situationen – også i Danmark.

En lille bog, der absolut giver sit bidrag til at forstå situationen her og der. Og få at kunne handle. Bogen er ført næsten op til i dag, til udgangen af 2015. Bogens indhold er højaktuelt. Det flertal i Folketinget, der for få uger siden – igen, igen – besluttede at sende Danmark i krig – burde læse den og sætte sig ind i, hvad der er sket og sker i Mellemøsten og se konsekvenserne af deres handlinger her og der.

Køb den, læs den, spred den!

Anne Alexander: Islamisk Stat – en militærstat i Mellemøsten
Forlaget Solidaritet, 104 sider, pris 20,- kr.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com