I sommeren 2016 udkom en ny bog om Stalin af den russiske revolutionsleder, Lev Trotskij. Ny - hvordan? Kom hans Stalin-biografi da ikke for længst? Faktisk ikke, og nu foreligger der nyt, hidtil ikke offentliggjort materiale til det store værk, som Trotskij aldrig fik gjort færdigt, før han myrdet af en stalinistisk agent.

af Svend Vestergaard Jensen

Da Lev Trotskij blev myrdet i august 1940, var hans "Stalin" kun halvt færdig med en masse materiale tilbage i form af udkast og noter. Første del blev så godt som færdiggjort i forfatterens levetid. Anden del forblev absolut ufærdigt. Den nye version indeholder 30 procent mere materiale end den, der blev udgivet i 1946 på et amerikansk forlag. Den nye er desuden blevet renset for den tidligere redaktør, Charles Malamuths personlige kommentarer og politiske ændringer.

I den nye bog "Stalin" – med undertitlen "en vurdering af manden og hans indflydelse" – er samlet alt materiale fra de engelsksprogede Trotskij-arkiver – og det vil sige hovedsagelig Harvard Universitys Trotskij-arkiv, men også fra andre. Bogen er suppleret med materiale oversat fra russisk, som man har fundet på Harvard.

Den nye udgave er restaureret omhyggeligt over et årti. Det store værk på næsten 1000 sider er et glimrende studie i, hvordan de særlige personlige karaktertræk og psykologi hos Stalin indgik i historiens begivenheder. Hvordan kunne dette monster, dette uhyre, spille den rolle, som han gjorde?

Han startede som revolutionær på et præsteseminarium i Georgien og endte med at blive det modsatte – som leder for et bureaukratisk diktatur, en parti-maskine, der likviderede som godt som alle dem, der havde stået i spidsen for revolutionen. Udrensningerne bredte videre ud i verden for politisk og fysisk at ødelægge den Tredje Internationale, Den Kommunistiske Internationale. Stalin kom ikke til magten takket være sine personlige kvaliteter, men på grund af et upersonligt apparat. Det var ikke ham, der skabte apparatet, men apparatet, der skabte ham. Og han tog kontrol over det.

Også psykologi
Er forklaringen på udviklingen af et sådant menneske at finde i genetiske faktorer eller i hans opvækst? Ved at trække på omhyggeligt indsamlet materiale fra forfatterens personlige arkiver og mange andre kilder giver Trotskij svaret på disse spørgsmål. Trotskijs "Stalin" er et unikt værk indenfor marxistisk litteratur, da bogen forsøger at forklare nogle af de mest afgørende begivenheder i det 20. århundrede. Ikke bare de russiske revolutioner, men en levende gennemgang af de begivenheder, der fandt sted i perioden fra slutningen af 1800-tallet frem til den dag, en stalinistisk agent satte en stopper for forfatterens mange forskellige arbejder og ikke mindst denne bog.

Bogen sætter desuden perspektiv på, hvad der senere skete, ikke mindst gennem det omfattende noteapparat. Værket er skrevet i historiens lange perspektiv for at forstå fænomenet og drage sammenligninger med tidligere historiske epoker. Her tænkes ikke mindst på den franske revolution for teoretisk at forstå og analysere historiens vingesus og udvikle begreber og metoder til at forstå og til at handle – noget Trotskij var fremragende til.

Ud over selve biografien indeholder bogen fem tillæg, blandt andet "Den Franske Thermidor". Netop "parallellen" til situationen efter den franske revolution for at kunne forstå og udvikle analyser af den russiske revolutions nedtur og degenerering. Bogen er derfor også et teoretisk værk, der beskæftiger sig med problemstillinger på den tid og i nutiden.

Biografien er også en psykologisk beskrivelse af en aktør i et stort historisk drama – af manden, der stille deltog i begivenhederne, og som blev chefslagteren af revolutionen. "Stalin" er ikke blot skrevet af en kvalificeret marxist. Værket er skrevet af netop en forfatter, der var en levende del af dramaerne. Samtidig havde Trotskij godt kendskab til psykologiske aspekter, hvilket går igen i andre af hans værker og handlinger. Trotskij levede i 1908-14 i Wien, hvor han blandt andet omgikkes folk inden for det psykoanalytiske miljø, hvis grundlægger var Sigmund Freud.

Forvanskning af manuskriptet
Udgivelsen af "Stalin" blev iværksat, da Trotskij levede. New York-forlaget Harper Brothers købte rettighederne i februar 1938. Bogen – det daværende og ufærdige manuskript – udkom i 1946. Manuskriptet blev oversat fra russisk til engelsk af Charles Malamuth, som efter mordet på Trotskij fik det ufærdige arbejde både til oversættelse og redigering.

Lev Trotskij og hans kone, Natalia Sedova var allerede fra 1938 utilfredse med dette. Rettighederne havde New York-forlaget, der forudbetalte Trotskij for arbejdet. Også de rådgivere, redaktøren anvendte, var de utilfredse med. Angsten for, at manuskriptet forsvandt undervejs, var stærkt tilstede. Stalin og co. fulgte fra Kreml systematisk udviklingen af arbejdet med biografien, der i verdensoffentligheden ville afsløre diktatoren i Sovjetunionen, som det han var.

Efter mordet på Trotskij havde Natalia Sedova voldsomme brevudvekslinger om biografien sammen med parrets advokat, Albert Goldman. De anvendte ord og vendinger som "Falsk, fuldstændig falsk……Trotskijs egen og fulde afslutning skulle have været brugt. Ikke en "redigeret" Life kopi". "Uacceptabel revision af historien!" "Uacceptabel". "Falsk revision af historiske begivenheder". Og så videre.

Nyt materiale
Malamuth kunne kynisk annoncere, at udgaven nu "var uden censur fra hverken trotskister eller stalinister". Stalin-biografien var oprindelig planlagt til at udkomme i 1941. Den amerikanske regering stoppede publikationen. Efter Hitlers invasion i Sovjetunionen ønskede præsident Roosevelt ikke at støde sin nye allierede – Joseph Stalin. USAs intervention i Anden Verdenskrig fandt sted senere samme år efter Japans bombardementet af Pearl Harbor. Nu var USA i krig.

I 1946 – fem år efter – lå biografien om Stalin klar. En stærkt begrænset udgave og stærkt revideret. Nu har ti års arbejde sørget for en ny bog, uden Malamuths undladelser og udeladelser – og alt det han anså som overflødigt. Nyt, men gammelt, er nu tilføjet, ligesom alt det, der ikke lige lå for og alt det materiale, der er i Harvard Universitets Trotskij-arkiver og fra andre arkiver.

Hævn
Bogen er skrevet nærmest som et drama, og det viste sig at blive et drama, som ikke holdt sig inden for Sovjetunionens grænser. Og da virkelighedens drama langt overgår fantasien, er det et drama eller dramaer – af store dimensioner, skrevet af den mand, der allerede som ganske ung i såvel Rusland som i eksilmiljøer blev kaldt "pennen" – for sin enestående litterære stil.

Der er ikke – som det kan se ud som – et brud i Stalins udvikling fra, at han indtræder i de revolutionære rækker – til det diktatoriske uhyre er skabt. Hans karakterstruktur var den samme – naturligvis – livet igennem. Bogen igennem punkteres myter om Stalin, som var og er udbredte.

Stalin befandt sig bedst i konstante konflikter, kævl, i skænderier og i fraktionelle grupperinger. Intriger var hans force. Og derfor var han bedst med en slags maskine-politik – ikke som den tænkende, reflekterende intellektuelle politiske aktør. Han var dygtig til at administrere bureaukratiet – et bureaukrati han endte med at beherske. Apparatet var hans hjemmebane – og det blev staten.

Han stod for en zig-zag-kurs – modsat hvad der er skrevet, nemlig at Stalin repræsenterede "den korrekte linje", og at han var "stålsat". Stalin underlagde sig andre gennem hele sin karriere. Han markerede sig ikke selv, men var afventende og tog så stilling, når han kunne se alliancer, han kunne lave. Middelmådigheden hos Stalin var han egen fjende i et hav af kvalificerede revolutionære.

Stalins mindreværdskompleks går igen og igen. Hævn og hævn på de langt dygtigere aktive i de politiske kredse før og efter revolutionen. Den endelige hævn får han gennem likvideringerne af så godt som hele bolsjevikpartiet, som kulminerer med de berygtede Moskva-processer. Men likvideringer af politiske modstandere foregår både før og efter, også lang tid efter Trotskijs død. Bogen beskriver også alt det mystiske omkring Lenins sygdom og død. Blev han forgiftet af Stalin? Lenin var nok den første, der indså nødvendigheden af at fjerne Stalin fra den generalsekretærpost, han havde fået.

Internationale konsekvenser
Det blev en politisk kontrarevolution, Stalin stod i spidsen for. Han var ikke særlig kendt før omkring 1924, hvor han trådte ind i kampen om magten i partiet efter Lenins død i 1924. Stalin kunne gennem sin zig-zag-kurs efterhånden blive selve symbolet på magten. En konservativ-bureaukratisk reaktion mod oktoberrevolutionen.

Det fik dramatiske konsekvenser langt uden for det parti, Stalin sad på i Kreml. Kommunistpartierne rundt om i verden – med få undtagelser, blev nu renlivede satellitter for Kremls politik. Det var ikke længere arbejderklassens og dens allieredes internationale interesser, der gjaldt, men bureaukratiets i Sovjetunionen. Stalinisternes kurs i Kina, Spanien, kampen mod Hitler i Tyskland, er blot få eksempler på, hvor katastrofal linjen fra Moskva blev.

Trotskij gennemgår de officielle biografier og beskrivelse af Stalin. Disse "eventyr" indeholder løgn på løgn om den person, der nu skulle hæves op til det geniale. Biografierne om Stalin blev fabrikeret under hans egen ledelse. Men var han i virkeligheden til stede der og der? Spillede han den rolle, som fremgik af historierne?

Den udgave, der nu efter årtier foreligger, er noget anderledes end den første. Den tidligere oversætter og redaktørs arbejde er slettet fra teksten, Trotskijs kritik af Stalin og stalinismen står nu klart som det klassiske marxistiske arbejde, det er. Og Trotskijs sidste arbejde får den rolle, det fortjener.

Bogen er forsynet med masser af fotos, en grundig kronologisk guide, et omfattende indeks og sågar en side med Stalins dæknavne gennem tiderne.

Leon Trotsky: Stalin. Wellred Books 2016.
992 sider, pris 25 pund (Paperback), 150 pund (Hardback).
Kan bestilles hos forlaget:
https://wellredbooks.net/stalin-paperback.html

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com