30 år er gået men Palmemordet er endnu ikke opklaret. Eksperten Gunnar Wall tror at svaret findes derude: ”Jeg synes, at man bør gennemføre en ordentlig efterforskning af Stay Behind.”

af Per Leander

Der er nu gået 30 år, siden Olof Palme blev dræbt af skud på Sveavägen i Stockholm den 28. februar 1986, og mordet er stadigt ikke opklaret. Men journalisten Gunnar Wall, som er aktuel med bogen Konspirationen Olof Palme, håber, at en ny generation af efterforskere til sidst skal kunne få sandheden frem.

– Eftersom mord i Sverige næsten altid plejer at blive opklarede, er der grund til af have mistanke om, at efterforskningen blev bemærkelsesværdigt dårligt håndteret fra starten. Man så næsten med det samme bort fra de trusselsbilleder og forskellige politiske motiver, som der kunne have været mod Palme på grund af hans rolle som kontroversiel politiker, siger Gunnar Wall.

Undersøgerne af mordet ville ikke gribe fat i følsomme spørgsmål, som hvorvidt udenlandske stater eller svenske militær- og politifolk kunne have været indblandet i mordet, mener Gunnar Wall.

– Havde man begyndt at efterforske sådanne følsomme spor, ville der være fremkommet store skandaler, siger han.

I stedet koncentrerede undersøgerne under ledelse af Hans Holmér i begyndelsen alle kræfter om det såkaldte PKK-spor. Men der var ingen beviser for, at den kurdiske terrorstemplede organisation PKK skulle have stået bag mordet, og selv mistanken herom savnede grundlag.

– Palme havde jo ofte taget stilling til fordel for undertrykte folks rettigheder, inklusive kurdernes. Desuden plejer terroristgrupper gerne at ville påtage sig ”æren” for at udføre sine gerninger, hvilket PKK altså ikke gjorde efter Palmemordet. Men Holmér opbyggede et luftkastel af denne teori, som faldt fuldstændigt sammen efter et års efterforskning uden resultat. Det blev åbenbart, at kejseren var nøgen, og Holmér blev tvunget til at gå af, siger Gunnar Wall, som også tror, at Holmér har haft den bagtanke med kurdersporet, at selvom det ikke skulle lykkes at finde selve morderen, så ville han kunne give PKK skylden og således få sagen ”løst”.

De nye efterforskere begyndte i stedet at overvåge klubben Oxen, som lå i nærheden af mordstedet og var kendt for sine ulovlige aktiviteter. De fæstnede sig ved en person ved navn Christer Petterson, som plejede at hænge ud der. Han var en småkriminel alkoholiker tidligere dømt for drab og havde visse ligheder med fantombilledet af morderen.

– Vist fandtes der grunde til at undersøge Petterson, men mistanken manglede indhold og blandt de andre mere håndfaste tips, som blev stedmoderligt behandlet af politiet, var det mærkeligt, at man brugte så meget energi på ham. Men til sidst arresterede man ham i hvert fald og lod Lisbet Palme kigge på en film af den konfrontationsopstilling, som han havde deltaget i. Og i sammenhæng med dette begik en af anklagerne den store fejltagelse at give Lisbet forhåndsinformation om, at den mistænkte var misbruger. Det første, hun sagde ved konfrontationen, var: ”Her kan man jo se, hvem der er alkoholiker”. Det gjorde konfrontationen så godt som værdiløs, og det er en af flere omstændigheder, som gør, at værdien af hendes udpegning fremstår meget svag, siger Gunnar Wall.

Petterson blev først dømt af en uenig landsret i 1989, men blev senere helt frikendt af en enig højesteret.
Ligesom PKK-sporet blev anklagen mod Petterson bygget op uden fremlæggelse af et overbevisende motivbillede eller seriøse beviser. Der var et stærkt politisk ønske om at få nogen dømt og dermed mordgåden ”løst”, så man kunne lægge den bag sig, siger Gunnar Wall.

Siden da er der ikke sket meget i mordundersøgelsen. Nu har statsadvokaten Kerstin Skarp, som har ledet Palmeundersøgelsen siden 1997, meddelt, at hun overvejer at fratræde. Gunnar Wall håber, at det kan give nyt liv til efterforskningen.

– En ny generation af efterforskere, som ikke var med i 1986, og som ikke har nogen kobling til datidens magthavere, ville kunne gå til materialet på en ny måde og forhåbentlig ikke lukke øjnene for det, som er ubekvemt, siger Gunnar Wall, der håber, at mordet trods alt kan blive opklaret en dag.

– Det handler også om, hvorvidt der er et pres fra offentligheden og medierne.

I boulevardpressen dukker der ind i mellem nye såvel som nygamle teorier op om mordet, specielt i forbindelse med årsdagen. I denne uge har to forskellige teorier fået opmærksomhed i medierne. Den ene peger på Sydafrika, og den anden handler om en hemmeligstemplet indspilning fra SÄPO [det svenske PET], hvor en sovjetisk diplomat siges at tale om Palmemordet, allerede før det skete.

– Sydafrikasporet er altid interessant, da Palme var en skarp kritiker af apartheid, og det udelukker ikke, at der også kan have været indenlandske forbindelser til mordet, siger Gunnar Wall.

– Når det gælder de hemmeligstemplede materiale om den aflyttede sovjetiske diplomat, så bør det selvfølgelig også undersøges. Selvom jeg har svært ved at tro, at Sovjetunionen skulle have stået bag mordet, så kunne russerne måske via sine egne agenter have fået information om, at noget var på færde.

Har du selv en teori?
– Jeg har været forsigtig med egne teorier, men jeg synes, at man burde gennemføre en ordentlig efterforskning af Stay Behind. De havde adgang til lokaler i nærheden af mordstedet, og de walkie-talkie-mænd, som blev iagttaget i byen den aften, synes at have været Stay Behind-agenter. Når oplysninger, som peger på deres tilstedeværelse, nu er kommet frem, er der blevet lanceret en undskyldende forklaring om, at de var i gang med anti-narkotika overvågning, siger Gunnar Wall, som synes at den forklaring er kommet for sent frem, til at den uden videre skal kunne godtages.

Stay Behind var en hemmelig paramilitær struktur, der var knyttet til NATO, og som fandtes i en række lande i Vesteuropa, selv det formelt neutrale Sverige. Den havde forbindelse til højtstående politikere og officerer, men eksisterede ikke officielt. I dets rækker samledes højreekstreme politi- og militærfolk, som ikke tøvede med at bryde loven for at fremme, hvad de anså for at være en retfærdig antikommunistisk politik. Det oprindelige formål havde været defineret som at danne en modstandsbevægelse efter en sovjetisk besættelse, men i land efter land kom Stay Behind til at opstille politiske dagsordener for helt andre situationer. Hvis Palme blev offer for konservative kræfter, som ville skille sig af med en venstrefløjspolitiker, der fremførte krav om nedrustning, så var kredsene indenfor Stay Behind oplagte mulige værktøjer i en sådan operation.

– Det her burde være rent historisk, eftersom Sovjetunionen er borte, og den kolde krig for længst er ovre. Men Stay Behind og dets virksomhed er stadig et politisk følsomt emne. Ikke mindst med tanke på den aktuelle kraftige argumentation fra visse kredse, for at Sverige skal gå med i NATO. Så ville det ikke være godt, hvis der fremkom seriøse tegn på, at den vestlige militæralliance kan have haft forbindelser med Palmemordet, siger Gunnar Wall.

Der har som sagt været mange sidespor i Palmeefterforskningen, og et af de mest absurde var måske mistanken om, at den folkekære sanger Ted Gärdestad skulle have været morderen. Noget, som politiet faktisk begyndte at undersøge efter vidneudsagn, men som de hurtigt droppede.

Du tror altså ikke, at det var Ted Gärdestad?

Nej, griner Gunnar Wall, og tilføjer:
– Men hvis man skal se lidt mere alvorligt på det, så kan man konstatere, at mange uskyldige mennesker er blevet hårdt ramt og har fået deres liv ødelagt af denne efterforskning.

Oversat fra den svenske ugeavis Internationalen af Peter Kragelund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com