’Capitulations entre Adultes’ (Kapitulation blandt voksne) udkom på fransk og græsk i marts 2020, og bliver oversat til engelsk senere i år. Bogen giver et tilbageblik på Syrizas magtovertagelse i Grækenland i januar 2015 og de følgende seks måneder, som var kendetegnet af en skarp konfrontation mellem den nye græske regering og EU.

af Philip Poutou

Som videnskabelig koordinator af analysen af Grækenlands gæld, sammen med formanden for det græske parlament, var Éric Toussaint i første parket til at overvære begivenhederne. Han kritiserer i bogen regeringens politik og redegør for, hvordan der var masser af spillerum for strategiske alternativer.

 

Trusler, afpresning, forhindringer

Det er som at læse en spændingsroman. Begivenhederne gengives detaljeret, dag for dag, og følger tråden i bogen ’Voksne til stede’ af Yanis Varoufakis, den daværende finansminister, som beretter om de skumle opgør i sidegangene. Det er som at have to forskellige synsvinkler på de samme begivenheder.

 

Det bliver med afslørende tydelighed beskrevet, hvor brutalt og kynisk de europæiske ledere opfører sig. Trojkaen (Den europæiske Centralbank, Europa-kommissionen og IMF) smadrer ganske enkelt en regering, der var valgt på at bekæmpe nedskæringer.

 

Trusler, afpresning forhindringer: de tyske, franske, hollandske og andre ledere veg ikke tilbage for noget som helst for at forhindre selv det allermindste forsøg på sociale hjælpeforanstaltninger. (Se også Costa-Gavras’ film ’Voksne til stede’)

 

EU’s antidemokratiske voldshandlinger giver dog ikke nogen udtømmende forklaring på den græske regerings nederlag. Éric Toussaint taler om ’kapitulation’, fordi der var andre valgmuligheder. Selv af Varoufakis’ fremstilling fremgår det tydeligt, at kampen mod Trojkaen reelt ikke blev kæmpet til ende.

 

Efter Éric Toussaints opfattelse er det vigtigt at forstå dette forfærdelige eksperiment og se tilbage på, hvad der skete, så det kan præciseres, hvad en antikapitalistisk eller radikalt venstreorienteret regering bør sætte i værk.

 

Der skal etableres et magtforhold. Det er frem for alt nødvendigt, at der er en social mobilisering, der kan fremme direkte intervention fra befolkningens side. Så kan der blive tale om en gennemgribende forandring af magtbalancen, der gør det muligt at gennemføre et virkelig antiliberalistisk program. Der er ingen anden vej. Varoufakis’ bog viser med al tydelighed, at når Tsipras og Varoufakis gav sig selv lov til at blive draget ind i hemmelige forhandlinger, så isolerede de sig fra resten af regeringen og fra deres eget parti og udelukkede offentligheden fra at få noget som helst indblik i, hvad der foregik, på et tidspunkt, hvor befolkningen var opslugt af kampen. Det gav Trojkaen masser af spillerum.

 

Så var der også muligheden for at oplyse og inddrage befolkningerne og aktivister i andre europæiske lande og på den måde anlægge en internationalistisk strategi, hvad der er et et uomgængeligt skridt, hvis der skal blive tale om en radikal forandring.

 

Der var også selve programmet, de basale initiativer, der ikke bare skulle kræves, men rent faktisk gennemføres. For Éric Toussaint (en ekspert på området) er den vigtigste opgave at få kontrol over bankerne ved at ekspropriere og socialisere dem, så befolkningen kan holde øje med dem. Og så, sideløbende med det, eftergivelsen af den offentlige gæld.

 

For ikke at nævne det uundgåelige brud med institutionerne, der repræsenterer dette kapitalisternes Europa.

 

Det er ikke nødvendigt at opremse alle initiativerne, sådan som bogen detaljeret fremstiller dem og forklarer, hvorfor de er nødvendige, og hvordan de er mulige.

 

Det er en fremragende bog med hensyn til at forberede morgendagens kampe, når nedlukningen er afsluttet. Kampe, der nødvendigvis vil komme. Ikke et øjeblik for tidligt.

 

 

Philippe Poutou var præsidentkandidat for NPA i 2012 og 2017 og arbejder på Fords bilfabrik i Bordeaux. Anmeldelsen er oversat fra International Viewpoint af Niels Overgaard Hansen.

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com