Da hiv-smitten især hærgede blandt homoseksuelle mænd, udnyttede nogle det således til en hetz mod bøsser. Og nu, hvor coronaen bl.a. har ramt forholdsvis mange med somalisk og libanesisk baggrund i Århus-området samt nogle polske slagteriarbejdere i Ringsted, bliver dette brugt til hadske angreb på disse grupper.

Når en farlig smitte breder sig hurtigt i en bestemt gruppe borgere, på en arbejdsplads eller i et boligområde, er der al mulig grund til at sætte alle sejl til med hjælp til at stoppe smitten.
Og i den konkrete situation er der al mulig grund til at kritisere og stille krav:Hvorfor blev Danish Crown-slagteriet ikke lukket ned og arbejderne sendt hjem med løn på et langt tidligere tidspunkt? Hvorfor skulle smitten først have lov at sprede sig så voldsomt i mange dage blandt de næsten 1000 ansatte?

Både mange af slagteriarbejderne og mange af de smittede i Gjellerup-området bor under meget trange forhold, hvor smitten nemt spreder sig, og hvor ’selvisolation’ er næsten umulig at gøre effektiv. De sidstnævnte bl.a. fordi kontanthjælpsloftet har tvunget familier med mange børn til at flytte til små lejligheder. Hvorfor er der ikke opreklameret gode tilbud om gratis ophold for dem, der har behov for selvisolering, på nogle af de mange tomme hoteller?

Oplysningsarbejdet i forhold til befolkningsgrupper, der ikke har dansk som primært sprog og måske heller ikke ser danske medier, har været pinligt underprioriteret. Der burde have være gjort en langt mere omfattende og systematisk indsats på dette område for længe siden.

Mundbind er et vigtigt middel til at stoppe smittespredning – ikke mindst i offentlig transport, men også andre steder. Maskerne må ikke genbruges, hvis de skal virke – og koster mindst et par kroner stykket. Det er en udgift, som det er helt umuligt at udrede for de mange fattige. De tvinges dermed til at undvære eller genbruge maskerne, til skade for smittebegrænsningen.

Mundbind skal indkøbes af det offentlige sundhedsvæsen og uddeles gratis til alle, bl.a. på offentlige steder (busser, tog, borgerservice, biblioteker, plejecentre, skoler, dagtilbud og selvfølgelig på hospitaler og hos læger og tandlæger).

Kravet om gratis mundbind er ikke blevet mindre aktuelt, efter at mundbind sidst i denne uge bliver obligatorisk i alle offentlige transportmidler. Systematisk genbrug af engangsmundbind, som mange ellers vil ty til, vil virke stik modsat hensigten.

Frådende fremmedhad
I stedet for at tage initiativ til omsorg, hjælp og støtte til at stoppe smitten, fører striben af fremmedhadske propagandister fra Venstre over Dansk Folkeparti til Nye Borgerlige sig frem med de mest groteske, fremmedfjendske forslag: Venstres Inger Støjberg vil – med højlydt adresse til somaliske, libanesiske og polske miljøer – sende politiet ud og kontrollere, om syge opholder sig hjemme, og ”tvangsindlægge dem”, hvis de ikke gør det.

Peter Skaarup fra DF kræver obligatoriske mundbind kun i ”ghettoerne” – og massiv politiovervågning af, at dette bliver efterlevet i ”ghettoer og moskeer”. Og hvis nogen ikke efterlever deres ”karantæne” (kun for blege danskere er der åbenbart tale om ”selvisolering”?), skal de forsynes med fodlænker…

Pia Kjærsgaard fra DF formulerer sig endnu bredere: ”Man må indkredse smitten og lukke ghettoerne ned. Det nytter ikke, at folk render ud og spreder smitte.” Pigtråd? Vagttårne…?

Pernille Vermund fra NB topper op med formuleringer som ”…indvandrere fra Stormellemøsten udgør en alt for stor del af de udfordringer, som påvirker danskernes hverdag, frihed og tryghed. Og endnu engang bliver det danskerne, der med længere udsigt til at genåbne videregående uddannelser, spillesteder og natklubber berøves deres frihed. Hvorfor skal vi have disse mennesker iblandt os? Hvad er meningen?”. Med andre ord: Der er for mange med mellemøstlig baggrund, der er smittede – udvis dem alle sammen!

Linjen er klar: De etniske minoriteter, der er særlig hårdt ramt af corona, skal ikke hjælpes, men udskammes, overvåges, udsættes for diskriminerende særregler, kriminaliseres, spærres inde i ghettoer (i dette ords oprindelige betydning) – og allerhelst udvises…

En anden dagsorden
Et par velbesøgte begravelser (der dels foregik udendørs, dels vist ikke engang er omfattede af forsamlingsforbuddet) og socialisering i forbindelse med fejringen af Eid er brugt som omdrejningspunkter for udskamningen. På en helt barok måde, når man sammenligner med omtalen af trængslen ved badesteder – eller hvordan man ville have forholdt sig til danskeres fejring af julen, hvis det nu lige havde været den årstid…

Diverse myndigheder og medier har gjort deres til at rette alle projektører mod etnicitet og religion. Til gengæld er der meget lidt fokus på de åbenlyse sociale årsager: trange boligforhold, dårlige arbejdsforhold, udsatte jobfunktioner, fattigdom. Eller på den diskrimination og politisk besluttede fremmedfjendskhed, der gør de etniske minoriteter til særligt udsatte – også i en epidemisituation.

Det er vigtigt, at venstrefløjen og de etniske minoriteter selv ikke bare dukker nakken og holder kæft, når racistiske kræfter kører deres amokløb. Der skal svares igen: Med udskamning af udskammerne. Og med de konkrete krav – jf. ovenfor – om konkret, rundhåndet og effektiv støtte til smittebekæmpelse, især blandt de mest udsatte. Der er nogen, der skal sætte en anden dagsorden, og det er op til venstrefløjen at sætte sig i spidsen for det.

SAP’s Forretningsudvalg, den 17. august 2020