Nu bliver prisen hævet med 300 kr. fra 17. januar 2020 til 890 kr. Samtidigt bliver den såkaldte spærrezone, hvor kortet ikke kan benyttes i tog, metro og nogle buslinjer i Storkøbenhavn i tidsrummet 7.00-9.00 og 15.00-17.00, udvidet til også at omfatte lokaltog. For os, der bor i Helsingør kommune, betyder det, at lokalbanen til Hillerød og Hornbæk også får spærretid. Det begrundes med harmonisering, men man kunne jo også harmonisere ved at afskaffe spærretiden.
Betydningen af spærretiden er nok minimal, men er vel kun et problem for pensionister, hvis de f.eks. skal passe børnebørn på grund af forældrenes sygdom. Ellers er det mest til irritation for brugere og personale i den kollektive trafik.
Prisstigninger og forringelser begrundes jo altid med, at man skal harmonisere. Hvad med for en gangs skyld generelt at sætte priserne ned? Hele formålet med pensionistkortet er jo, at pensionister skal rejse mere, uden at skulle tænke så meget på, hvad en ekstra tur koster. Med prisstigningerne og forringelserne vil flere måske tænke over, om de vil anskaffe et pensionistkort eller betale hver gang, og dermed begrænse det at komme mere ud og besøge familie og venner og få andre oplevelser.
I foråret lykkedes det at forhindre afskaffelse af pensionist kortet. Lad os håbe på, at det lykkes at forhindre den langsomme slagtning af pensionist kortet, med prisstigninger og forringelser. Det kan også undre, at alle snakker om at styrke den kollektive trafik, men det sker ikke med forringelser og prisstigninger.
Forbered udskrift
International Viewpoint – Fjerde Internationales webmagasin
Nytårsstatus: Mettes fællesskab 
Når staten bygger bro: Elendige arbejdsforhold, løndumping og konkurstruede entreprenører 
Imperiet slår igen: Joe Bidens plan om at genetablere amerikansk dominans 
Ansvarlighed og udelukkelse fra Anarkistisk Føderation 
Update fra ungdommen: 2021- hvor er SUF på vej hen?
Det er blot et spørgsmål om tid, inden Movia får held til helt at afskaffe mimrekortet, sådan som det har været planen fra dengang man begyndte at planlægge Rejsekortet. Nok siger Movia og skiftende trafikministre det modsatte, men i praksis….
Nej Jørgen – den langsomme slagtning af mimrekortet fortsætter, men tempoet er blot nedsat en smule pga. den nuværende mandatfordeling i Folketinget. Med et blåt flertal, så er der ingen tvivl om, hvad der så vil ske.
Intet over og intet ved siden af Folketinget er en myte, der stadig har sine tilhængere, om end det hyppigt viser sig, at den ikke holder stik.
Movia har længe villet af med mimrekortet. Det har Movia hidtil ikke haft held til på grund af modstand fra et trafikpolitisk flertal i Folketinget, hvis sociale samvittighed er mere udviklet end Movias.
Sidstnævnte mener at være sat i verden for at sørge for, at kommunerne, der ejer Movia, slipper nemmest om ved forpligtelsen til at sørge for en sammenhængende, arealdækkende og billig kollektiv trafik.
I april 2020 fik Movia tiltusket sig et tilskud fra Folketinget på 12 mio kr., hvis selskabet kom med en løsning, der bevarede mimrekortet. Hvad fik Folketinget for de 12 mio. kr. ses nu med drastiske stigninger og udvidelse af spærretiden. Papkortet bevares – og tak for det – men hvor længe?
Movia er jo kendt som en instans, der ikke helmer, før man har fået det sidste ord. Prisen for at bevare papkortet er en stigning for tre måneder, fra de nuværende 595 kr. til 890 kr., og træder i kraft 17. januar 2021.
“Med det, har vi lyttet til indvendingerne,” skriver Movia i en pressemeddelelse.
Fortæl, hvem der bad om en så drastisk prisstigning? Forligsparterne (regeringen plus dens støttepartier) jubler: “Vi har kæmpet hårdt for at bevare mimrekortet – vi kan næsten ikke få armene ned.”
Over for en sådan politisk naivitet, må det have været svært for Movia ikke at bryde sammen af grin, for Movia har jo – på nær papkortet – fået det, man ville have: En klækkelig prisforhøjelse, udvidelse af spærretiden samt vist, at Folketinget er til grin.
Det er langtfra første gang, trafikselskaberne ignorer Folketinget og Trafikministeriet. Gang på gang har trafikselskaberne fået at vide, at de var alt for dårlige til at samarbejde, og at nu skulle trafikselskaberne og operatørerne handlede ad hensyn til helheden. Der blev sågar etableret et direktørsamarbejde, men lige lidt hjalp det. For det fortsatte – fortsætter – med bus- og togtider, der ofte ikke passer sammen, der opkræves betaling for cykler i metro og regionaltog, men ikke i S-tog og Lokalbanen, og Metroselskabet kan bygge uden hensyn til passagerer, miljø og klima.
Regeringens ringe interesse for passagererne viste sig sidste efterår, da man ville nedlægge Passagerpulsen – de rejsendes vagthund overfor ministerium og trafikselskaber. Passagerpulsen blev reddet, men ikke med regeringens gode vilje.
Forløbet omkring mimrekortet viser tydeligt, at Movia og trafikselskaberne stiller sig over Folketinget, når de igen og igen gør, som man selv vil – vel vidende, at det er risikofrit.