I mellemtiden er elbilen i den grad (bl.a. af regeringen) blevet stærkt opreklameret som en miljøvenlig løsning på trafikområdet, så mange mennesker nu faktisk mener, at det ville være et velegnet bidrag til en trafikomlægning. Imod netop det har W. Wolf igennem mere end et år skrevet til alle mulige publikationer, sidst i isw-report 112/113 og nu – meget udførligt og overbevisende – i sin nye bog.
Til det formål analyserer han (i kapitel 3-5) – i den bedste tradition fra kritikken af den politiske økonomi – den oliebaserede sektors profitinteresser (dvs. olieindustrien, bilindustrien, flyindustrien og luftfartsbranchen, skibsværfterne, varetransportsektoren osv.). Frem for alt bliver bilkoncernernes strategi samt også Kinas særlige rolle i den øgede produktion af elbiler gennemgået. I disse afsnit bliver det tydeligt, at der med den fremherskende politik ikke er mulighed for nogen trafikomlægning. Tværtimod. I kapitel 9 bliver det solidt underbygget: ”Elektromobilitet øger automobilkoncernernes magt og den potentielle ødelæggelse”.
I kapitel 6 forklarer han, at elbilen – i modsætning til den herskende propaganda fra regeringen og bilindustrien – er alt andet end et fartøj med ”nul-udledning”. ”For det første starter en elbil med kæmpestor ’elektrisk rygsæk’. Fremstillingen af en elbil er i sammenligning med fremstillingen af en traditionel personbil forbundet med ekstrem meget større klimabelastning. For det andet bruger en elbil også energi. […] Frem alt er den antagelse, at strømmen til elektromobiliteten udelukkende eller primært skulle komme fra grøn energi, inden for den overskuelige fremtid – de næste ti til tyve år – en illusion. […] For det tredje er elbilismen forbundet med bagslags- eller boomerang-effekter, der yderligere øger belastningen af klimaet og miljøet.” (s. 93 f.)
Forfatteren oplister fire bagslags- eller boomerang-effekter: For det første fører den skattemæssige forskelsbehandling på benzin og elektricitet til en øget trafik. For det andet udvikler der sig allerede nu et ”funktionelt bagslag”, dvs.: På grund af elbilerne korte rækkevidde bruger ”43% af køberne af en hybrid-personbil og ligefrem 59% af køberne af en ren elbil” deres elbil som en bil nr. 2. For det tredje fører det ”mentale bagslag” til, at elbilen (som et angiveligt miljøvenligt fartøj) får en negativ indflydelse på udnyttelsen af den offentlige persontransport i nærområderne. Endelig forlænger elbilerne for det fjerde som officielle nul-udledningsbiler boomet i salget af SUV-biler (= ”regulatorisk bagslag”).
W. Wolf kommer også ind på den særlige miljøbelastning ved fremstillingen af batterierne og de begrænsede ressourcer (f.eks. af kobber til hele elektromotor-teknikken) og den forventelige højere trafiktæthed, den øgede risiko for ulykker osv.
Men heller ikke med dette er alle aspekter af de ødelæggende virkninger af automobilsamfundet slet ikke opgjort. Det drejer sig nemlig ikke kun først og fremmest om klimaforandringerne og den tekniske gennemførlighed: ”For det andet manifesterer denne krise [den motoriserede mobilitet] sig som en verdensomspændende krise for byerne. Nogle stikord er: ødelæggelse af livskvaliteten i byerne, f.eks. ’urbaniteten’, diskussionen om partikelforurening […].” (s. 21)
Det gennemgående onde i trafiksektoren er den motoriserede individuelle persontransport. Den resulterer (frem for alt i bil-landet Tyskland, hvor der end ikke findes en maksimumhastighed på motorvejene) i mange trafikdræbte og tilskadekomne. Den æder sig ind på landskabet med stadig flere veje, sørger for timelange trafikkøer, gør byerne ”ugæstfri” (Alexander Mitscherlich [tysk psykoanalytiker og bl.a. forfatter til ”Die Unwirtlichkeit unserer Städte: Anstiftung zum Unfrieden”, o.a.]) osv.
I kapitel 10 gennemgår Winfried Wolf ret grundigt og alligevel overskueligt ”nødvendigheden af en trafikomlægning”. Til det hører f.eks. ikke den anskaffelse af batteridrevne busser, der for tiden foregår i nogle byer. De giver slet ingen mening, for ikke blot er deres rækkevidde (især om vinteren, når der også skal varme på i bussen) alt for kort til at komme op på den nødvendige strækning, der skal køres i en storby (de når kun op på 200 km mod de 300-400 km, der er brug for). De slæber også rundt på kæmpemæssige batterier, en enorm vægt (hvilket også koster megen energi) og opladningen varer 8-12 timer. Her er slet ikke medregnet alle de opladningsstationer, der bliver brug for.
En trafikomlægning må først og fremmest sigte efter en forkortelse og så vidt muligt en afskaffelse af transportvejene. For det andet må man absolut prioritere de grønne trafikformer (i modsætning til automobilsamfundets virkelighed): Fodgængere skal beskyttes, cykelstierne skal udbygges i stor stil osv.
Parallelt med det skal den offentlige trafik udbygges drastisk og omstilles til økologisk meningsfulde fremdriftssystemer. Økologisk kommer sporvognene ind på førstepladsen og trolleybusserne (med køreledninger) på andenpladsen. Hertil kommer naturligvis også en udbygning af jernbanenettet til fjerntransport og billigere billetter i togene. Ikke mindst må vi henvise til, at det er nødvendigt drastisk at reducere den verdensomspændende transport af varer. Det er idioti (det giver kun mening i kapitalens interesse), at varer skal transporteres med skibe eller fly halvvejen rundt om kloden, når de også kunne fremstilles andre steder (eller helt undværes).
Når benzinen såvel som brændselsolien til skibstrafikken bliver beskattet, når flyvninger på korte strækninger under 1.000 km (W. Wolf kommer ikke med noget tal) bliver forbudt, når billetterne i den offentlige bytrafik bliver gratis og når menneskene kan tilbagelægge mindst halvdelen af deres transport i byerne på cykel, fordi det ikke længere er farligt… så kan vi tale om en virkelig trafikomlægning.
Dette og meget andet bliver let forståeligt fremlagt i bogen. Vi må dog bemærke én mangel. Bogen har ikke noget stikordsregister og ikke engang en litteraturliste. Det er et ønske til den næste udgave af bogen, men først og fremmest ønsker vi den en stor udbredelse, for det er en meget nyttig bog for alle, der vil sætte kræfterne ind på en trafikomlægning.
Winfried Wolf: Mit dem Elektroauto in die Sackgasse. Warum E-Mobilität den Klimawandel beschleunigt. Forlaget Promedia 2020. 232 sider. 17,90 euro.
Oversat fra Jakob Schäfer, Die Internationale nr. 4/2019 af Poul Bjørn Berg