Sidste søndag, da jeg var ved at lægge sidste hånd på næste dags webudgave af SocialistWorker.org, begyndte indbakken at blive fyldt som en spillemaskine, der endelig giver jackpot.

af Alan Maass

Teksten i emnefeltet kørte over same tema: “Historisk lovgivning….” ”Fantastisk anstrengelse…” Resultat på niveau med loven om social sikring…” ”En milepæl er nået, hils den velkommen…”

Repræsentanternes Hus havde endelig stemt for en sundhedsreform, vedtaget i Senatet og støttet af det Hvide Hus, og nu fejrede liberale organisationer en længe udsat triumf i en sag, som har domineret det første år af Obamas præsidentperiode. Alle pro-demokratiske og progressive mailinglister, som jeg er tilmeldt, var i gang.
Ding-ding-ding-ding-ding-ding!

Barack Obama sendte mig en e-mail, hvor han takkede for min ihærdige indsats og for ikke at lytte til de folk, som sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Hans rådgiver, David Plouffe, inviterede mig endda til at være med til at underskrive ’denne historiske lov’. Ganske vist på hjemmesiden BarackObama.com og ikke i østværelset i det Hvide Hus.

Entusiasmen rakte ud over de valgte repræsentanter. ”Sundhedsreformen, som er vedtaget af Kongressen og underskrevet i dag af præsident Barack Obama, er progressiv reformpolitik, når det er bedst – indholdsmæssigt langsigtet i sin udformning og pragmatisk vidtrækkende i omfang,” skrev John Podesta fra det liberale Center for American Progress.

Med i heppekoret var også grupper og personer, som tidligere har kritiseret loven – folk som protesterede mod, at tilhængerne af en enstrenget sundhedsforsikring (såkaldt single-payer reform, dvs. at alle bidrag til sundhedsforsikringen går til en fælles kasse, red) ikke kom til orde; folk som advarede om, at loven ville blive en katastrofe, hvis den ikke som minimum indeholdt en stærk ’offentlig forsikringsmulighed’ for de ikke-forsikrede; folk som var imod den såkaldte Cadillac-skat på arbejdsgiver-organiserede forsikringsordninger med en uanstændig dækning.

Michael Moore siger fra
En overraskelse kom fra Michael Moore, instruktør på den enestående dokumentarfilm Sicko, som handler om sundhedskrisen i USA og en indædt modstander af både republikanernes nedrakning af en sundhedsreform og demokraternes indrømmelser til sundhedsindustrien.

Moores første udtalelse var formuleret som et ’åbent brev til republikanerne’, hvor han gjorde tykt grin med de fanatiske højrefløjsfolk, som afviste ethvert forslag til sundhedsreform som et kommunistisk kup.
Moore sagde, at han ville ”få travlt med at forsøge at få forbedret denne lov, så alle amerikanere bliver dækket.” Men især understregede han alt det gode, som loven ville føre med sig. I stedet for at fokusere på demokraternes indrømmelser, opfordrede han ”mine republikanske venner’ til at blive glade for jeres land. Vi kan gøre det bedre.’”

Men i tirsdags (23.marts, red) kom Moore med en meget skrappere vurdering af loven i et interview med tv-stationen Democracy Now!:

”Denne lov handlede aldrig om sundhed. Den gjorde et par gode ting, som kunne være gennemført når som helst, vil jeg tro. Såsom at afskaffe undtagelsesregler for børn (som giver forsikringsselskaberne ret til at kræve ekstra betaling i tilfælde af tidligere sygdomme, red). Den afskaffer det ikke for voksne de næste fire år, så man kan nå op på 20-40.000 dødsfald i mellemtiden for folk, som ellers ville have fået hjælp, hvis vi konsekvent var sluppet af med disse undtagelser for alle borgere…”

”I det store billede er det stadig de private forsikringsselskaber, som scorer kassen. Det er stadig dem, som bestemmer. Og om noget, så har de fået en stor udstrakt hånd fra regeringen som har garanteret dem nye kunder.”

Moore ramte plet i Democracy Now! Som ledende medlemmer af Læger for et Nationalt Sundhedsprogram (PNHP) skrev i en sønderlemmende fordømmelse af loven:

”I stedet for at udrydde problemets rod – den profit-drevne, private sundhedsindustri – så vil denne nye og dyre lov berige og yderligere sikre disse firmaer. Loven vil tvinge millioner af amerikanere til at købe private forsikringsselskabers mangelfulde produkter, og flytte masser af offentlige penge over til disse.”

Kendsgerningerne
Hykleriet omkring den nye sundhedslov bliver gjort til skamme af de nøgne fakta:

— Omkring 23 millioner vil fortsat være uforsikrede i de næste ni år. Det tal kan oversættes til anslået 23.000 unødvendige dødsfald om året og et uberegneligt antal lidelser.

— Millioner af personer med en middelindkomst vil blive presset til at købe kommercielle sundhedsforsikringspolicer til en pris af op til 9,5 procent af deres indkomst, men med en gennemsnitlig dækning på kun 70 procent af deres lægeudgifter, dvs. med en risiko for en økonomisk katastrofe, hvis de bliver alvorligt syge. Mange vi finde disse policer for dyre, eller – hvis de alligevel køber dem – for dyre at bruge på grund af de den høje medfinansiering.

— Forsikringsselskaber vil få mindst 447 milliarder dollar i skatteyderpenge til at støtte købet af deres skodprodukter. Disse penge vil styrke deres økonomiske og politiske magt, og dermed deres mulighed for at blokere kommende reformer.

— Loven vil dræne betalingerne til de statslige hospitaler (safety-net hospitals) fra Medicare (den nuværende statslige sygesikring, red) med omkring 40 mia. dollar og dermed true behandlingen af de millioner, som fortsat ikke vil være forsikrede.

— Folk med arbejdsgiverbetalt betaling vil blive last fast i det begrænsede netværk af udbydere i deres sygesikringsskema, og står overfor konstant stigende udgifter og udvanding af deres dækning. Mange, eller de fleste, vil senere få en kraftig beskatning på deres udbetalinger, efterhånden som udgiften på forsikring vokser.
— Sundhedsudgifter vil fortsætte med at eksplodere, sådan som det fremgår af erfaringerne fra Massachusetts-planen (som sundhedsloven bygger på).

— De meget lovpriste forsikrings-reguleringer – for eksempel at man ikke kan nægte at tegne forsikring med henvisning til tidligere sygdomme – er fyldt med smuthuller, takket være den centrale rolle, som forsikringsudbyderne spillede i udformning af loven. Ældre mennesker kan få en regning, som er tre gange højere end deres yngre medborgere, og store selskaber med en overvejende kvindelig arbejdskraft kan opkræves en ekstra kønsbestemt betaling i hvert fald frem til 2017.

— Kvinders reproduktive rettigheder vil blive yderligere udvandet, fordi forsikring i forbindelse med abort bliver adskilt fra alle andre sundhedstjenester.

Racisme og hykleri
Det er forståeligt, hvorfor mange mennesker gerne ville have en grund til at fejre vedtagelsen af sundhedsloven.

For det første var det endelig ikke republikanerne, som kom igennem med noget i Kongressen. Det er blevet en sjælden begivenhed, især på sundhedsområdet, selv om demokraterne har det største flertal i begge kamre i en generation.

Forsamlingen af tea party-fanatikere (en hastigt voksende højrefløjsbevægelse, red) uden for det Hvide Hus, som råbte racistiske og homofobiske skældsord mod demokrater som tidligere borgerretsleder John Lewis og Barney Frank, som åbent står frem som bøsse, udstillede den hæslige grund til, at højrefløjen gik imod sundhedsloven: racisme og hykleri.

Så republikanerne tabte. Men problemet er, at demokraterne vandt – og i dette tilfælde betyder det vandt vedtagelsen af en lov, som gør mere skade end gavn for de fleste mennesker i USA.

Hvis man har fulgt mediedækningen af sundhed de sidste dage, vil man have hørt den ene person efter den anden pege på, at omkring 30 millioner vil blive dækket af sundhedsforsikring som følge af denne lov. Det lyder som et skridt fremad, men det virkelige spørgsmål er, hvor meget de skal betale, og hvad de vil få for deres penge. Der er intet, som garanterer, at den forsikring, de skal købe, er til at betale eller vil være ordentligt dækkende.

Dyrt og dårligt
USA’s sundhedskrise er ikke kun begrænset til den kendsgerning, at 50 millioner mennesker ikke har nogen sundhedsforsikring – hvor utroligt det end er i verdens rigeste land. Den anden side af krisen er, at langt over ti millioner er dækket af forsikringer, som kun vil være en ringe hjælp, hvis de faktisk bliver syge eller får en skade.

Hvis man har set Michael Moores Sicko, vil man huske de indledende kendsgerninger om skrækkelige sundhedshistorier: Alle ofrene havde en forsikring, i det mindste på det tidspunkt, hvor de blev syge eller fik en skade.

Nu, med den nye lov underskrevet af Barack Obama, vil millioner af mennesker blive tvunget – med trussel om en årlig bødestraf på 750 dollar – til at købe hvad lederne af PNHP så rigtigt kalder ”private forsikringsselskabers mangelfulde produkter”.

Loven giver mulighed for støtte til fattige, så de kan forsikre sig. Men for at betale for støtten, kræver loven nedskæringer i Medicare-programmet til ældre – og en ny skat på arbejdsgiver-baserede forsikringsskemaer.

Nye reformer miskrediteret
Loven vil ikke på nogen måde vende det nedadgående pres på folks nuværende forsikringsaftaler, uanset hvor rimelige de er, eftersom arbejdsgiverne vil fortsætte med at flytte byrden over på de ansatte. De elendige forsikringer, som selskaberne vil tilbyde de ikke-forsikrede, vil sænke standarderne for alle.

Kort sagt: Selv om det vil tage nogle år at opdage, så vil Barack Obamas ’reform’ indvarsle en ny æra med nedskæringer på sundheden.

Hvilket fordrejet resultat af den mulighed, som åbnede sig for Barack Obama og demokraterne for et år siden – en massiv offentlig stemning til fordel for at lave om på det dårligt fungerende sundhedsvæsen.

En anden konsekvens, som vil vise sig i de kommende år, er miskrediteringen af nye reformforslag. Bare i de sidste få måneder, var republikanerne i stand til at fremstille sundhedsloven som ’den store stygge regering’, der gik amok, ved at udnytte folks rimelige foragt for de studehandler, som fik en række demokrater til at stå fast. Forestil jer, hvad republikanerne vil gøre, når almindelige mennesker bliver tvunget af den føderale regering til at bruge hårdt tjente penge på forsikringer, som er værre end ubrugelige.

Folk vil blive ved med at hade forsikringsselskabernes udsugning – men de vil også endnu mere foragte et politisk system, hvor selskabernes interesser kommer før alt andet.

Intet at fejre
Selv de små fremskridt i sundhedsloven er tvivlsomme. De nye reguleringer for forsikringsselskabernes praksis bliver opvejet af bestemmelser, som giver det medicinal-farmaceutiske forsikringskompleks mere magt end nogensinde over almindelige menneskers skæbne.

Disse kendsgerninger må siges ligeud. På Democracy Now! sagde Michael Moore, at progressive mennesker var “for bange for at gå langt. Men helt ærligt, hvis ikke vi skal, hvem så? Hvis vi ikke siger nej til det her, hvis vi ikke siger, det er forkert, hvis vi ikke udtaler os imod det – hvem skal så gøre det?”

Behovet for en sundhedsreform – at fjerne profitmotivet – vil kun blive mere påtrængende, efterhånden som demokraternes lov træder i kraft i de kommende år. Arbejdet med at organisere et alternativ vil stå sig bedst, hvis man er helt klar på, at Barack Obamas ’historiske resultat’ – ikke er noget at fejre.

24. marts 2010. Alan Maass er redaktør af Socialist Worker (USA), som udkommer dagligt so netavis og månedligt i papirudgave. Socialist Worker udgives af organisationen International Socialist Organization.

Oversat fra engelsk af Åge Skovrind

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com