Demokraternes primærvalg i USA har betydet fortsat fremgang for venstrefløjen. I Michigan forsvarede det palæstinensisk-amerikanske kongresmedlem Rashida Tlaib den 4. august sit mandat imod udfordreren Brenda Jones. Tlaibs sejr var af stor betydning, fordi hun er blevet udpeget som det medlem af The Squad, hvor der var størst risiko for, at hun ville miste sin plads i Repræsentanternes Hus.

af Emma Lundström

Foto: Rashida Tlaib vandt med 66 procent af stemmerne.

 

The Squad er øgenavnet på den gruppe af fire kvindelige kongresmedlemmer, der har gjort sig bemærket i den seneste tid, dels med deres hårde kritik af Donald Trump, og dels ved at komme i konflikt med ledelsen af Demokraterne i deres forsøg på at trække partiet mod venstre.

 

I gruppen indgår, ud over Rashida Tlaib, også Ilhan Omar fra Minnesota, Ayanna Presley fra Massachusetts og Alexandria Ocasio-Cortez fra New York.

 

Da valgresultatet stod klart, kommenterede Rashida Tlaib det sådan her på sin Twitterkonto: ’De skrev i aviserne, at jeg var det mest sårbare medlem af The Squad. Mit lokalsamfund svarede i går, og sagde, at vores ’Squad’ er stor. Den omfatter alle dem, der indser, at vi må hjælpe hinanden og prioritere folket frem for profitten. Den er her for at blive, og den bliver bare større og større.’

 

Tlaib vandt en jordskredssejr, på trods af, at udfordreren, Brenda Jones – gruppeformand i Detroits Byråd – fik omfattende økonomisk opbakning fra en såkaldt super-PAC. Super-PAC’er er organisationer, som ressourcestærke enkeltpersoner og virksomheder kan benytte sig af til at sluse store pengesummer ind i deres politiske aktiviteter, og på den måde omgå reglerne for finansiering af valgkampe. Den super-PAC, der støttede Jones imod Tlaib, Concerned Citizens for Michigan, er grundlagt af blandt andre Donald Foss. Foss, der normalt kun donerer til republikanerne, har skabt sin formue ved at starte firmaer, der tilbyder kviklån til ågerrenter.

 

Da Rashida Tlaib blev medlem af kongressen i 2018, vandt hun meget knebent over netop Brenda Jones. Denne gang blev sejren markant større. Huffington Post hæfter sig ved, at det ser ud, som om Tlaibs politiske linje, der har været udsat for hård kritik fra Demokraternes højrefløj, har ført til øget støtte fra progressive aktivister og arbejderklassevælgere i hendes valgdistrikt. Blandt de spørgsmål, som hun har lagt vægt på, er offentlig sygesikring, en minimumsløn på 15 dollars, og gratis uddannelse. Hun har også arbejdet hårdt for at forbedre folkesundheden og forhøje levestandarden i de fattige områder, som hun repræsenterer.

 

Hun har blandt andet været drivkraft for en beslutning for nylig i Repræsentanternes Hus om en stor satsning på at finansiere en udskiftning af blyindfattede vandledninger med føderale midler.

 

Rashida Tlaib har også etableret kontorer, for at dem, der bor i det område, som hun repræsenterer, skal kunne tage ting op, som de vil lave om på. I forbindelse med at Covid-19 ramte Detroit og omegn meget hårdt i marts-april, så blev disse kontorer til modtagecentre, hvorfra patienter kunne sendes videre til det rette sted i det hårdt belastede sundhedsvæsen.

 

Da Rashida Tlaib blev interviewet af Huffington Post i maj, udtalte hun, at hun ser kampen mod racisme og fattigdom i Detroit som en del af en global kamp for værdighed, på linje med kampen i de besatte palæstinensiske områder, hvor hendes farmor bor: ’Der er den her kobling inden i mig mellem det, som sker i Detroit, og det, som sker i Palæstina, og det styrker mig i kampen på begge områder, og det er det, der gør, at jeg ikke kan lade være med at sige sandheden om det, der sker begge steder.’

 

Tlaib er stærk tilhænger af den Israel-kritiske Boycott, Divestment and Sanctions-bevægelse, hvad der har ført til, at hun er blevet nægtet indrejse i landet.

 

I den livestreamede sejrstale til sine tilhængere sagde Rashida Tlaib: ’Jeg tror på sejr for den bevægelse, som vi har startet. Vort land er rede, det er rede til sådan nogen som mig og andre, der siger: Nu er det nok, nok med selskabernes grådighed, nok med angrebene på vores familier.’

 

At USA er parat til flere venstrefløjspolitikere, viste sig allerede samme tirsdag aften, da sygeplejersken Cori Bush besejrede William Lacy Clay i primærvalget i Missouri. William Lacy Clay havde på det tidspunkt været medlem af Kongressen i 20 år. Han blev valgt ind i Repræsentanternes Hus i 2000 på den plads, som hans far lige havde forladt. Faren havde haft den i 32 år.

 

Med sin overraskende sejr spændte Cori Bush altså ben for et politisk dynasti, der spændte sig over et halvt århundrede. Cori Bush blev politisk engageret i 2014, og blev en af de mest fremtrædende skikkelser i protesterne mod politiets nedskydning af Michael Brown i Ferguson, Missouri. Hun udfordrede William Lacy Clay allerede ved primærvalget i 2018 og tabte. Men hun gav ikke op, og denne gang viste det sig, at vælgerne ville have en mere progressiv repræsentant.

 

Bush er blevet sammenlignet med Alexandria Ocasio-Cortez. Hendes forsøg på at udfordre Clay i 2018 skildres i dokumentaren ’Knock Down the House’, som også følger Alexandria Octavio-Cortez’s valgkamp i det år.

 

I talen til sine tilhængere, efter at sejren var en kendsgerning, kommenterede Cori Bush, hvordan journalister og politiske kommentatorer havde dømt hendes vinderchancer helt ude: ’De regnede os ikke for noget, jeg var bare en demonstrant, en aktivist uden navn, uden titel, og uden penge. Men i dag stillede befolkningen i St. Louis sig bag mig.’ Lidt længere henne i sin sejrstale proklamerede Bush: ’Det er historisk, at lige netop i dette af alle år sender vi en enlig, sort, arbejderklassemama, der har kæmpet for Black Lives siden Ferguson, hele vejen til Kongressens sale.’

 

Cori Bush’ sejr bliver ikke mindre imponerende af, at hendes modstander William Lacy Clay blev støttet af flere personer fra det Demokratiske Partis establishment, blandt andet ordføreren i Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, og Kamala Harris, som Joe Biden i weekenden udpegede som sin vicepræsidentkandidat.

 

Bush blev støttet af Democratic Socialists of America og Justice Democrats, en gruppe, der støtter kandidater, der udfordrer Demokrater, der har tætte relationer til de store selskaber. Hendes politiske platform indeholdt krav om en minimumsløn på 15 dollars, gratis uddannelse og offentlig sygesikring. Det var centrale punkter i Bernie Sanders’ valgkamp, som Bush også var en ledende repræsentant for i Missouri. Hendes egen valgkamp blev også støttet af Sanders, som hun fremhævede i sin sejrstale: ’Lad mig også takke én, som stillede sig bag mig, selv om han ikke havde behøvet det … jeg taler om Bernie Sanders.’

 

Sanders hyldede selv Tlaib og Bush, og kommenterede deres succes: ’Så hvad siger disse sejre os om de tilstande, der hersker? Lad jer ikke narre. Sandheden er, at trods modstand fra mægtige særinteresser, så står vi fast på, at vi vil lave totalt om på amerikansk politik. Den politiske revolution får stadig større opbakning.’

 

I og med at både Rashida Tlaib og Cori Bush vandt primærvalget i valgkredse, hvor Demokraterne er exceptionelt stærke, så er de i princippet garanteret en plads i Repræsentanternes Hus efter valget i november. Deres sejre kommer i kølvandet på tilsvarende succes ved primærvalgene i Illinois, New York og Nebraska. En af de mest fremtrædende repræsentanter for den progressive fløj, Keith Ellison, statsanklager i Minnesota, har kommenteret det på denne således. ’Man kan se på det her på mange måder, men jeg tror, at det er et bevis på, at Bernie har ret. Han vandt ganske vist ikke selv, men hans bevægelse vinder, og den bliver fortsat ved med at vinde.’

 

Oversat fra Internationalen (Sverige) af Niels Overgaard Hansen

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com