“Slaget på Grønttorvet” af Søren Kolstrup sætter et interessant fokus på denne “dobbelthed”. Aktionerne skabt af venstrefløjen blev besvaret af primært Socialdemokratiet med et reformprogram med sociale løft. Ikke blot i byerne omkring industrier, men også ude på landet med jordudstykninger.

En kraftig politisk reformoffensiv tog form. Den samme skete med andre strejker og bevægelser op gennem Danmarkshi storie. Som bogens titel antyder er udgangspunktet slutningen af Første Verdenskrig – en verdenskrig, Danmark holdt sig ude af, men var stærkt påvirket af.

I november 1918 stod slaget på Grønttorvet i tre dage. Oven i og efter verdenskrigen summede det af oprør med krav om arbejdermagt og revolution. Ikke blot i København, men rundt om i Europa – blandt andet gennem arbejder- og soldaterråd, der kæmpede for borger- og arbejderrettigheder. Siden i form af bedriftsråd, der skulle sikre arbejderkontrol på de store fabrikker.

Bogen en del af en serie fra Aarhus Universitetsforlag – “100 danmarkshistorier” på hver 100 sider. Forfatteren forholder sig til en række vigtige kampe og reformer. Slaget på Grønttorvet førte til reformiver – og ikke til revolution. Det store arbejderparti kunne føre noget fra denne og andre kampe ind i de parlamentariske forsamlinger.

Efter slag, strejker og aktioner rundt om i landet sendte Socialdemokratiet med Stauning i spidsen et reformprogram til vedtagelse i den socialdemokratiske rigsdagsgruppe og hovedbestyrelse en af dagene omkring “slaget på Grønttorvet”. Nu skulle arbejderbevægelsens gamle krav om 8-timers arbejdsdagen gennemføres. Endvidere kontrol med bankvæsen og produktion og sociale løft til de arbejdsløse, syge, invaliderede, ulykkesramte og ældre. Og tyendeloven skulle afskaffes. En omfattende reformoffensiv, der skulle tage brodden af de revolutionære strømninger.

Det gjaldt ikke blot reformer og krav til gavn for byernes arbejderbefolkning, men også for folk på landet med krav om jordudstykning til landarbejdere og husmænd. Begge lag og grupper i arbejderbefolkningen var hårdt pressede. Meget af dette foregik i fuld forståelse med Det Radikale Venstre. Husmandsbevægelsen organiserede småkårsfolk på landet, og i 1918 kulminerede bevægelsen i medlemstal og styrke med krav til landarbejderne og småhusmænd, mens Landarbejderforbundet endelig fik vind i sejlene i slutningen 1918 i alle landsdele. Husmandsbevægelsens ide var at skabe beskedne jordlodder af en størrelse, som en familie kunne leve af.

Verdenskrigen betød knaphed på boliger, brændsel og madvarer, som fik priserne til at stige kraftigt, mens reallønnen faldt dramatisk. Samtidig tjente fødevareproducenter og andre dele af erhvervslivets top styrtende mængder af penge. Noget de fleste kunne iagttage. Noget der var det samme over det meste af Europa – så reform eller revolution eller begge.

I Danmark blev der sat en vældig politisk reformoffensiv i gang på som nævnt mange områder i samfundet. Tyendeloven blev afskaffet i 1921 og erstattet af medhjælperloven, som afskaffede den korporlige afstraffelse og den forhadte skudsmålsbog, der blev kaldt landarbejdernes “slavemærke”.

Bogens tegner et langt rids frem i Danmarkshistorien omkring disse emner. Fx omtales storstrejkerne i 1956, hvor titusinder af arbejdere deltog. Socialdemokratiet havde ophøjet et mæglingsforslag, der ved urafstemning var forkastet af et flertal, til lov. Reaktionen på indgrebet var storstrejken. 200.000 samledes omkring Christiansborg, og kommunisterne vandt frem i fagforeningerne. Også her evnede Socialdemokratiet at transformere arbejderklassens oprør og energi ind i de parlamentariske forsamlinger. “I kan få folkepension”. Sådan blev det med folkepensionen – en velfærdsreform.

Et spændende, rigt illustreret og godt fortalt stykke Danmarkshistorie – arbejderhistorie, der gør læseren klogere, også politisk.

Søren Kolstrup: “Slaget på Grønttorvet” 1918.
Aarhus Universitetsforlag april 2024. 100 sider. 129,95 kr.