content-picture.php

Den socialdemokratiske regering har sat sig for at bevise, at den er en loyal juniorpartner til USA’s imperialistiske militære aktioner rundt om i verden. Det har den gjort med en pakke af forslag om at sende danske soldater, fly og militært materiel rundt i verden. Enhedslisten er imod det meste, men desværre støtter Enhedslisten denne gang FN-missionen MINUSMA i Mali

af SAPs Forretningsudvalg

Det har folketingsgruppen foreslået, og hovedbestyrelsen har godkendt det – i modsætning til sidste gang, i 2015, da hovedbestyrelsen skulle tage stilling til et nyt dansk bidrag til missionen. Denne gang handler det om et C-130J transportfly med mandskab i ca. 6 måneder. Hovedbestyrelsens argumenter for at bakke om et dansk militær eventyr holder ikke.

 

Dårlige begrundelser
Ja, der er ”et klart FN-mandat” for missionen, men FN-mandat kan være en betingelse for at støtte militære aktioner, aldrig en begrundelse i sig selv. Dertil kommer, at den aktuelle folketingsbeslutning om at sende et fly er meget langt fra at være ”klar”, idet den fastslår, at flyet også skal operere i andre afrikanske lande – uden nærmere specifikation af hvor, hvorfor og hvordan.

 

Ja, området er ”ustabilt og farligt”, og der er ”aktører”, der mener, at FN-missionen skaber lidt mere stabilitet – som der står i HB-begrundelsen. Men området er ikke bare ustabilt, det er så kaotisk, at selv med de bedste intentioner vil militær indblanding risikere at styrke de forkerte kræfter i området. Så meget desto mere, når missionens opgave er at stabilisere den siddende korrupte og menneskerettigheds-overtrædende regering.

 

Ja, det ville være godt at ”muliggøre humanitær hjælp i området”, beskytte civile og ”monitorere” menneskerettighedssituationen, som HB bruger som begrundelse. Men det er ikke lykkedes i de første fem år af missionen, og der er ikke udsigt til, at det bliver bedre.

 

Ja, det er – i princippet – bedre, at det er FN, der intervenerer, end franske tropper, som har en lang historie med militær indblanding i tidligere franske kolonier for at forsvare franske økonomiske og magtpolitiske interesser. Men i praksis er MINUSMA ikke et alternativ til de franske tropper i området, som end ikke er krævet ud af området. Det er en samarbejdspartner, som FN-missionen blandt andet deler efterretninger og kaserne-områder med.

 

I tæt alliance med den gamle kolonimagt
MINUSMA opererer i en meget kompliceret konflikt, som har mange og skiftende parter, blandt andet disse:

  • En regering, der undertrykker mindretal i Nord (tuaregerne), som er udemokratisk, og som beskyldes for overgreb.
  • Tuareg-militser, der kæmper eller har kæmpet mod regeringsovergreb, for flere rettigheder og for selvstyre i deres område.
  • Islamistiske militære grupper, der øver terror på linje med, hvad vi kender fra Irak og Syrien.
  • Franske tropper, der siden kolonitiden har opereret i de tidligere kolonier med det primære formål at forsvare fransk indflydelse og franske økonomiske interesser.
  • En civil opposition til regeringen, især i hovedstaden.

 

I sådan en situation vil det under alle omstændigheder være svært at gennemføre en militær intervention, som er neutral, fredsbevarende eller fredsskabende. Det er heller ikke lykkedes indtil videre. Krigshandlingerne optrappes, og befolkningen har mindre og mindre tillid til FN-tropperne.

 

MINUSMA opfattes som regeringens forlængede arm
Hvordan MINUSMA opfattes af befolkningen, er helt centralt for at forstå, om den kan spille en positiv eller negativ rolle. En udefrakommende militæraktion kan hverken være fredsskabende eller fredsbevarende, hvis store dele af befolkningen anser den for at være part i konflikten på magthavernes side.

 

En meget velinformeret og rimelig neutral rapport fra det norske institut for internationale forhold fra april i år konstaterer, at hovedparten af MINUSMAS opgaver er til støtte for Malis regering, som ikke altid handler i folkets interesser, og at staten, regeringen og dens repræsentanter opfattes som illegitim og direkte aggressiv i områder af det centrale og nordlige Mali – hvor i øvrigt hovedparten af de væbnede kampe foregår.

 

Rapporten konstaterer også, at i disse områder påvirkes MINUSMAS legitimitet negativt af, at den bliver forbundet med regeringstropper, som den giver operationel og logistisk støtte, og med de franske tropper.

 

Ifølge rapporten har almindelige borgere svært ved at skelne mellem de forskellige udenlandske styrker, og den skriver, at MINUSMA er blevet anklaget for at være medskyldig i statens handlinger, herunder påstande om, at MINUSMA er med til at bevæbne selvforsvarsmilitser, der har udført grusomheder.

 

Endelig skriver rapportforfatterne, at en regering, som har begrænset støtte i befolkningen, ringe menneskerettigheds- og regeringsførelses historik, og som ifølge rapporter bruger etniske militser, er en ”akavet” partner for MINUSMA.

 

Selv om rapporten ikke konkluderer, at MINUSMA har en samlet negativ effekt, er de citerede informationer rigelig grund til at trække MINUSMA tilbage. Indtil da er det rigelig grund til, at Danmark ikke deltager – og i det mindste, at Enhedslisten stemmer imod nye bidrag til missionen.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 14. oktober 2019

single.php