content-picture.php

Regeringens finanslovsforslag er for tyndt til både at rykke på både velfærd og klima. Der skal findes flere penge hos de rigeste og virksomhederne, hvis finansloven skal rykke på både den sociale og den grønne dagsorden.

af SAPs Forretningsudvalg

Det er Enhedslistens hovedopgave i finanslovsforhandlingerne at sikre, at løfterne fra socialdemokraterne om både at sætte ”velfærd først” og være den mest ambitiøse klima-regering bliver indfriet.

 

Finanslovsforslagets volumen er pustet op i medierne. Det fremgik således af mediet Altinget allerede i september, at regeringen med sit forslag ville flytte rundt på cirka 10 milliarder kroner på både udgifts- og indtægtssiden. Umiddelbart er det et stort beløb, men det dækker både over, at de 3,2 milliarder kroner til kommuner og regioner i 2020 og frem inkluderes på udgiftssiden, at en del af det såkaldte råderum og endda det, at man ikke fremover har et 2%-omprioriteringsbidrag fra uddannelse, regnes med. Det er med til at få det samlede regnskab til at se større ud.

 

Bundlinjen er, at finanslovsforslaget skal suppleres med flere indtægter, hvis der skal være penge til både et velfærdsløft og mærkbare skridt i den grønne omstilling. For regeringen regner med, at det offentlige forbrug vil stige med 6½ milliarder kroner i 2020, når man medregner de 3,2 milliarder kroner, som er givet i løft i kommune- og regionsaftalerne. Det svarer til en stigning på 1,3 procent i det samlede offentlige forbrug sammenlignet med 2019, og er ikke et dårligt udgangspunkt for et løft af velfærden, selvom en del af løftet også går til politiet og det hårdt trængte skattevæsen, som ikke er direkte velfærdsydelser. Men forudsætningen for dette regnestykke er imidlertid, at hele den afsatte forhandlingsreserve udmøntes til offentligt forbrug og ikke til klimaindsatser. Så der er med andre ord ikke råd til at lave både velfærdsløft og klimaindsatser, hvis rammen i finanslovsforslaget ikke udvides med flere penge.

 

For lidt solidarisk omfordeling til at bekæmpe uligheden
Regeringens finanslovsforslag er også for tyndt målt på den sociale omfordeling. Der hentes for få penge gennem fx nye skatteforslag, som kan bekæmpe uligheden og øge ligheden.
Årsagen er blandt andet, at en stor del af indtægterne kommer fra omprioriteringer. Det drejer sig om fx omprioriteringsbidraget på uddannelse – ca. 700 millioner kroner – som gives tilbage til uddannelsesområdet. Ligeledes skal det store, grønne slagnummer, den grønne forskningsmilliard, findes inden for forskningsreserven. Og omprioriteringsbidraget fra kulturområdet, som – helt uacceptabelt – ikke er tænkt ført tilbage, bidrager også til indtægterne på finansloven. Endelig bruges det finanspolitiske råderum på omtrent 4 milliarder kroner i 2020, ligesom en del af det fremtidige råderum på 2,3 milliarder kroner også inddrages.

 

Der er ganske vist nye finansieringsinitiativer på finansloven, som sender regningen det rette sted hen. Men de er for få og har for lille volumen. Det vigtigste er øget skat på virksomhedsarvinger (tilbagerulning) for 1 milliard kroner årligt, tilbagerulning af skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt telefon for knapt 600 millioner kroner årligt, aktiesparekontoens loft hæves ikke, og forlængelse af arbejdsgiverperioden i sygedagpengeperioden fra 30 til 40 dage, hvilket indbringer cirka 200 til 500 millioner kroner. Der hentes i 2020 altså blot ca. 1¾ milliard kroner i nye skatter med en social fordelingsprofil.

 

Endelig vil regeringen indføre afgifter. En afgift på plastik- og papirposer skal føre til, at der sælges færre indkøbsposer af plastik og træ, mens en højere afgift på tobak skal føre til et lavere salg af cigaretter. Det er dog usandsynligt, at en prisstigning på kun 10 kr. for en pakke cigaretter reelt vil føre til et lavere forbrug – til gengæld vil det med sikkerhed have social slagside.

 

For lidt til klimaet og den nære velfærd
Regeringen bruger en stor del af midlerne på at fylde huller op fra den tidligere regering. Der er ifølge regeringens service-tjek ubetalte regninger for cirka 3,5 milliarder kroner i 2020. En del af disse regninger vil regeringen få forligspartier bag forskellige aftaler til at aftale finansiering af. Men på finansloven vil regeringen fylde politiets bevilling op (ca. 1 mia. kr.) og skattevæsenets (650 mio. kr.), og samtidig løfte de to områder med samlet set omkring 1 mia. kr. Begge områder er underfinansieret og har brug for et løft, lyder det. I alt bruger regeringen altså 2½ milliarder kroner på disse to områder.

 

På det grønne område afsættes der ifølge regeringen 2,1 mia. kr. Det er imidlertid alene midler, der tages fra andre områder. For eksempel finansieres den grønne forskningsmilliard fuldstændig via omprioriteringer inden for forskningsreserven. Ganske vist tilføres forskningsreserven ifølge regeringen 300 millioner kroner i 2020, så forskningsudgifterne udgør 1 pct. af BNP i 2020. Men det ændrer ikke på, at den grønne forskningsmilliard vil føre til, at andre forskningsområder må holde for. Det vil således være et problem, hvis den frie forskning må skæres for at finansiere øget grøn forskning. Ligeledes vil regeringen tage de 600 mio. til ”klimabistand” til fattige lande fra de bistandsmidler, der ellers ville blive givet.

 

“Solidaritetsministeren” skal altså tage vaccinationer og skoler fra børn i de fattige lande for at bruge dem til at løse de klimaproblemer, de rige lande har skabt – som Enhedslistens Christian Juhl så præcist har beskrevet det.

 

Regeringen afsætter cirka 500 millioner kroner i 2020 til både flere sygeplejersker og til indsatser på det sociale og arbejdsmarkedsområdet. Derudover afsætter regeringen en forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner, som partierne bag en finanslovsaftale kan udmønte. Det er alt for lidt til at indfri ambitionerne om bedre folkeskole, påbegyndelse af minimumsnormeringer eller noget der ligner vigtige rød-grønne initiativer, fx takstnedsættelser i den kollektive trafik, som vil flytte passagerer i større målestok.

 

Problemet er, at hvis forhandlingsreserven udmøntes på borgernær velfærd, vil det for det første ikke rykke nok på de forskellige områder, som berøres. For det andet vil der ikke være nye midler afsat til den afgørende vigtige sag, at sikre grønne initiativer, der for alvor på kort sigt kan reducere klimagasudledningen.

 

Tag fra de rige!
Det må være en bunden opgave for Enhedslisten at få kæmpet igennem, at der tages langt flere penge fra de rige, så den økonomiske ramme om en finanslovsaftale øges. For eksempel vedtagelse af en række af de gode finansieringsforslag fra Enhedslistens finanslovsforslag, fx balanceskat på bankerne, eller ligestilling af kapital- og arbejdsindkomst. Det vil have den vigtige selvstændige effekt at øge den solidariske omfordeling. Og ikke mindst vil det give økonomisk rum til gennemføre den nødvendige genopretning af velfærden ude i kommunerne, samtidig med at der tages rigtige skridt for at bekæmpe klimaforandringerne.

 

Forhåbentlig vil regeringen i de kommende uger få lov at føle den varme ånde i nakken fra protester mod nedskæringer på kulturinstitutioner og ulandsbistand, såvel som fra forventningsfulde og utålmodige børneforældre og klimatosser! Det vil utvivlsomt gøre forhandlingerne lidt lettere…

 

SAP’s forretningsudvalg, den 7. oktober 2019

single.php