Med “fredsplanen” sigter bøddelen Netanyahu mod at høste frugterne af den store folkemordskrig: den palæstinensiske modstands overgivelse og afvæbning; frie hænder på Vestbredden, hvilket planen bevidst undlader at nævne; en regering i Gaza kontrolleret direkte af Trump og Blair [den tidligere britiske premierminister Tony Blair, red.], som en garanti for Israel, de imperialistiske interesser i regionen og dem med appetit på fast ejendom.

Netanyahus mål er en international ”stabiliseringsstyrke” i Gaza i samarbejde med Israel med det formål at udrydde enhver mulig nuværende eller fremtidig modstand. En direkte tilstedeværelse, der supplerer den israelske hær, ”indtil Gaza er tilstrækkeligt beskyttet mod enhver terrortrussel”. Det vil praktisk talt sige en permanent militær tilstedeværelse som en sikkerhedsklausul.

Trump arbejder for sin del på at samle de fleste arabiske regeringer omkring Israel for at genstarte og udvide Abraham-aftalerne [fælles erklæring om normalisering fra 2020 mellem Israel, De Forenede Arabiske Emirater og USA, red.]. Kravet om Israels undskyldning til Qatar er en del af operationen. Arabiske regimer er åbent involveret i planen som vogtere af Hamas’ overgivelse og Israels ”sikkerhed”, begyndende med Egypten og Jordan.

I denne sammenhæng er selv Iran blevet nævnt som en mulig fremtidig og yderligere partner i en større regional aftale, naturligvis i bytte for at landet bøjer sig for zionistiske og imperialistiske diktater.

Hvad angår Det Palæstinensiske Selvstyre, er det tiltænkt en hypotetisk rolle i fremtiden rolle, hvis den viser en udefineret evne til selvreform på lang sigt. I virkeligheden svarer dette til en ydmygende marginalisering.

Trumps manøvre er ambitiøs. Han søger en ny magtbalance i Mellemøsten, der vil give ham mulighed for at fokusere på Stillehavsområdet. Udvidelsen af Abraham-aftalerne er central for dette formål. Israels militære gennembrud på alle fronter truede med at kompromittere den amerikanske plan og hindre en forsoning mellem Israel og de arabiske lande. Den nuværende plan sigter mod at overvinde dette problem med en omvendt tilgang. Det er netop Israels militære kontrol i regionen, delvis takket være amerikansk støtte, der er identificeret som det nødvendige tyngdepunkt for den nye regionale balance.

Det arabiske borgerskabs kapitulation kunne ikke være mere åbenlys. Det faktum, at selv Det Palæstinensiske Selvstyre jubler over en plan, der ikke giver nogen anerkendelse til selvstyret selv, er det tydeligste mål for dens politiske korruption.

De europæiske imperialistiske magter stiller sig en efter en bag Trump-Netanyahu-planen. I de foregående måneder havde den politiske blindgyde, som Trumps operation befandt sig i, og presset fra en stærkt pro-palæstinensisk europæisk offentlighed fået flere europæiske regeringer til at komme med en mere-i-ord-end-i-praksis ”anerkendelse” af staten Palæstina. Dette var en hyklerisk og kosmetisk operation fra de selvsamme regeringer, der blot har fortsat og fortsætter med at bevæbne og finansiere Israel.

Og alligevel var det en operation, der havde til formål at udnytte modsætningerne i Trumps politik i et forsøg på at etablere deres egne relationer med Golfmonarkierne, på en eller anden måde i konkurrence med USA’s relationer. Især Macron/Saudi-planen bevægede sig i denne retning. Men nu hvor Trump har genvundet kontrollen over situationen, giver de europæiske imperialistiske lande efter for ham. Trumps plan forudsætter ikke en palæstinensisk stat, undtagen som en »forhåbning« fra palæstinensernes side (en forhåbning, som ingen kan nægte dem). Men det faktum er tilsyneladende ikke et problem for regeringerne i Den Europæiske Union. Magtbalancen mellem EU og USA og EU’s medskyld med Israel får kun den betydning, at EU tilslutter sig USA med stor respekt og påskønnelse.

Det palæstinensiske folk forbliver de udpegede ofre for det store imperialistiske og zionistiske spil. Intet har ændret sig for dem. Israels krig fortsætter i disse timer med død og terror. I Gaza og på Vestbredden. De palæstinensiske organisationer er ikke engang blevet hørt om en plan, der forudser deres ødelæggelse. Palæstinenserne i Gaza får ikke noget at sige om den koloniale regering, der er valgt for dem. Trump-Netanyahu-planen indeholder en dialogproces, der har til formål at ændre palæstinensernes mentalitet. Det vil sige at udrydde den meget enkle idé om at være et undertrykt folk og ideen om modstand. Dette er den evige ambition for enhver kolonial besættelse.

Men denne plan vil mislykkes. Uanset de umiddelbare militære resultater af den zionistiske stats og imperialismens terrorchikane, kan vi med absolut sikkerhed sige, at det palæstinensiske folk hverken vil opgive deres sag eller deres erindring. Alt vil blive husket, intet vil blive tilgivet, især efter to års folkemordskrig. Den palæstinensiske modstand vil banke på døren igen og igen i fremtiden. Vi håber, at den vil gøre det med en ny retning og et nyt revolutionært program.

Nej til koloniale protektorater i Palæstina! For et Palæstina befriet fra zionisme og imperialisme! For et forenet, demokratisk, sekulært, socialistisk Palæstina i et socialistisk Mellemøsten!

30. september 2025

Oversat af Poul Bjørn Berg