content-picture.php

"I praler med jeres medbestemmelse, men evner ikke at lade andre bestemme. I roser vores engagement, men truer de engagerede med eksmatrikulering. I soler jer i vores succes, mens vores fag bliver sammenlagt, ødelagt og spredt for vinden. I påstår at have lært af ’68. Men jeres ’68 er en gylden kalv. Vores ’68 er nu, i dag og hver dag.”

af SAPs Forretningsudvalg

(Harald Haralds tale til Københavns Universitets årsfest fredag d. 8.11.19)

Det klinger af en gentagelse af 1968, men tag ikke fejl: Dette er en ny generation med nye erfaringer, bl.a. om hvordan medbestemmelsen er blevet undergravet og tilsidesat.
Nu vil de sidde med ved bordet og forsvare uddannelsernes kvalitet .

 

Siden den 28. oktober har en stor og stadig voksende gruppe humaniorastuderende besat fakultetets ledelsesgang, og de har god grund til at være vrede. Besættelsen er en protest imod ledelsens 2023-målplan for Humaniora, der blandt andet indebærer oprettelsen af såkaldt ”brede bachelor-indgange”.

 

Endnu en spareøvelse
At oprette brede bachelorindgange på Københavns Universitet er dog blot endnu en spareøvelse: Det er en måde at lukke mindre fag på uden at kalde det faglukninger. Netop nedlæggelser af fag har humaniora været hårdt ramt af som følge af nedskæringer. Så sent som i 2016 lukkede fakultetet fagene Finsk, Indologi, Tibetologi, Indonesisk og Thai, mens Indoeuropæisk blev lagt sammen med Lingvistik, Polsk og Balkan blev lagt sammen med Russisk, og Persisk, Arabisk, Hebraisk og Tyrkisk blev fusioneret til Mellemøststudier.

 

Derfor ved de besættende humaniora-studerende, hvad de taler om, når de på en af deres flyers skriver, at dekanatets faglukninger vil ”føre til ringere undervisning, en udvandet kernefaglighed og et tab af den specialiserede viden og forskning, som Humaniora i dag bryster sig af.” Det vil som sædvanlig medføre endnu større hold, og det vil gå ud over både fordybelsen, læringen, specialiseringen, valgfriheden og trivslen. Alt i alt er det en fortsættelse af de igangværende katastrofale forringelser af vores i forvejen underfinansierede uddannelser.

 

”Hvor er demokratiet? Ikke på HUM!”
Dette er udtryk for, at uddannelserne i stigende grad styres af et teknokratisk lag, der udtænker teknokratiske løsninger, som forekommer smarte, men som i praksis er katastrofale, idet de forringer de studerendes evne til at indgå i deres fremtidige erhvervsfunktion.

 

Lige så meget som blokaden er en protest imod faglukninger, er det derfor også en aktion for demokrati på universitetet. Igen taler de studerendes bannere, der pryder universitetets haller og gange, deres tydelige sprog: ”Hvor er demokratiet? Ikke på HUM!” og ”Ned med dekanvældet!”, som der står på to af dem. Reelt demokrati er der nemlig ikke meget tilbage af på Københavns Universitet. Dekanens 2023-plan blev kritiseret i smadder, da den var i høring i Akademisk Råd, hvor de studerende og underviserne er repræsenteret. Denne kritik ignorerede ledelsen, for gode argumenter om faglighed, videnskab og (ud)dannelse betyder intet, når sparekniven skal svinges.

 

Ikke nok med det. Dekanen har truet med at smide de aktivistiske studerende ud af universitetet, hvis ikke de ophæver blokaden. Det er et kujonagtigt og patetisk angreb på den rest af studenterdemokrati, der er tilbage efter studenteroprøret mod professorvældet i 1968.

 

Samtidig er fakultetsledelsen skamløs nok til at tage de ansatte som gidsler ved i Magisterbladet udokumenteret at påstå, at blokaden ”stresser” personalet. Det er som bekendt en klassisk strategi at prøve at splitte sine modstandere. Fakultetsledelsen gjorde noget lignende, da gruppen Et andet universitet blokerede en administrationsgang i 2014 i protest imod nedskæringer. Her forsøgte ledelsen pinagtigt at true med at låse dørene i weekenderne, så ingen kunne komme ind på fakultetet, til gene for dem, der gerne ville bruge læsesalene og grupperummene lørdag og søndag. Et tåkrummende forsøg, der heldigvis ikke lykkedes, på at spille de studerende ud mod hinanden. Forhåbentlig lykkes det heller ikke denne gang.

 

Lyden af studenteroprør
De studerende er gået modigt og hårdt til modangreb i både den nationale presse samt på plakater, flyers og bannere rundt omkring på universitetet. Samtidig strømmer det ind med solidaritetserklæringer fra alt og alle, fra fagråd over studenterblade til caféudvalg på tværs af fakulteter på hele Københavns Universitet, studenterråd på landets andre universiteter, lokalafdelinger og nationale organisationer fra hele elev- og studenterbevægelsen, fagforeninger – og selvfølgelig SUF, der på organisationens nationale stormøde sidste weekend sendte en uforbeholden støtteerklæring.

 

Dette er ikke blot en kamp for de universitetsstuderende. Nedskæringer og forringelser har hærget hele uddannelsessystemet ligesom den teknokratiske mishandling af uddannelserne er sket fra erhvervsakademierne til pædagoguddannelserne til de kunstneriske uddannelser.
Derfor er besættelsen en spydspids for alle, der er blevet ramt, og må danne baggrund for, at alle faglige organisationer giver aktionen helhjertet støtte.

 

De studerende ryster ikke i bukserne. Som der står på et af bannerne, der hænger ned fra væggene på Humaniora: ”Dekanen truer. Blokaden består!” Eller som de studerende har skrevet i et åbent brev, de har delt ud til de ansatte på fakultetet: ”Vi studerende lader os ikke knægte af trusler og fortsætter derfor, indtil dekanen indleder en seriøs dialog med os og jer”.

Sådan lyder et gedigent studenteroprør. Al støtte herfra til blokaden på Det Humanistiske Fakultet:  Stop nedskæringerne og faglukningerne, ned med dekanvældet!
SAP’s forretningsudvalg, den 11.november 2019

single.php