Der er ikke tid til fejlfortolkninger. Bolivia er offer for et brutalt og voldeligt statskup, organiseret af det racistiske ekstreme højre, som i de seneste måneder er begyndt at generobre politisk terræn og social opbakning i Andeslandet. Vi fordømmer dette kup og udtrykker vores fulde solidaritet med Bolivias folk.

af Fjerde Internationale

Foto: Wikimedia

I de tidlige 00’erre kæmpede Bolivias sociale bevægelser med de oprindelige folk i spidsen i byen og på landet en lang og slidsom kamp mod nyliberale tiltag, som forværrede landets ekstreme fattigdom ved at privatisere alting, herunder vandforsyningen. Lidt efter lidt vandt en anti-nyliberal bevidsthed frem i bjerglandet, og højrefløjen tabte terræn.

 

Derefter trådte Evo Morales (formanden for MAS) frem som parlamentarisk alternativ til regimet. Der var en pulserende, livlig og intens proces med mobiliseringer og debat, som bragte Morales og Garcia Linera til magten i 2006. Bolivias historie tog en ny retning, og der blev dannet en grundlovgivende forsamling med indfødt deltagelse, som udformede en grundlov, der skulle ændre Bolivias til en stat med flere nationaliteter. I 2008 forsøgte det ekstreme højre, som først og fremmest bestod af oligarkiet blandt de hvide landbesiddere, et kup gennem at blokere godkendelsen af den nye grundlov. Den folkelige mobilisering og presset derfra var enormt, og grundloven blev vedtaget i 2009. En periode med intens konflikt om hegemoni blev således afsluttet, og en periode med større stabilitet begyndte under MAS’ lederskab.

 

Med de gunstige internationale økonomiske og politiske betingelser lagde Bolivia grundlaget for økonomisk stabilitet med vækst, indkomstudjævning og reduktion af fattigdom. Dette blev kun påvirket i begrænset omfang påvirket af krisen i 2008, som ellers betød så mange negative konsekvenser for verden og Latinamerika. Evos regering ændrede i disse år Bolivia statsstruktur for at udvide formerne for de oprindelige folks deltagelse, firedoblede nationalproduktet, nedbragte ekstrem fattigdom fra 35,2 til 15,2 procent, og blev det land i regionen med den hurtigst vækst.

 

Lidt efter lidt begyndte landets forandringsproces imidlertid at vise sine begrænsninger, såvel pga. af ledelsesfejl som pga. landets strukturelle begrænsninger. Spændingen mellem smukke ord og et udviklingsmæssigt ekstraktivistisk projekt førte allerede i 2012 til en alvorlig krise i regeringen samt tab af opbakning i basis. Dertil kom, at vanskeligheder med fornyelse af ledelsen efterhånden også svækkede processens bæredygtighed.

 

Den nye grundlov i Bolivia (vedtaget i Evos første valgperiode i 2009) tillader kun ét genvalg. Det var imidlertid underforstået, at Evos første periode ikke skulle tælles med, da det var under den tidligere grundlov. Han blev derfor ”valgt første gang under den nye grundlov” i 2009. Han blev så genvalgt i 2014.

 

Teoretisk set kunne han ikke opstille igen. Men i betragtet af vanskelighederne med ledelsesfornyelse, foreslog MAS en folkeafstemning for få taget stilling til, om han kunne få endnu en chance, og i 2016 tabte han afstemningen, så hans kandidatur blev forhindret. Han appellerede til højesteret og vandt sagen.

 

I denne anspændte situation i 2019 kandiderede han mod Carlos Mesa, en af hovedstøtterne til den nyliberalisme, som led nederlag gennem de sociale mobiliseringer i 2005. Evo vandt første valgrunde i en dårligt gennemført og forvirrende proces, og oppositionen beskyldte ham for valgsvindel.  Det højredrejede OAS  foreslog nyvalg. Det blev Evo Morales presset til at acceptere.

 

Men det yderste højre har nu tildelt folket et ildevarslende slag.

 

Bolivias yderste højre, som var blevet slået i 2008, er vendt tilbage med fuld styrke på en favorabel international arena, med Trump som præsident i USA og Bolsanaro ved magten i Brasilien. Med Fernando Camacho, en kristen fundamentalist, i spisen, er det gradvist lykkedes at overtale militæret til at stå bag kuppet, og det afgjorde sagen.

 

Der er ingen tvivl om, at fejltagelser fra Evo Morales’, Garcia Lineras og MAS’ side i ledelsen af Bolivias forandringsproces har bidraget til at skabe grundlaget for social utilfredshed og for konstruktionen af ”demokratiske argumenter” for kupfolkene. Imidlertid skete kuppet ikke pga. Evo Morales’ regerings fejl, men derimod for at tilbagerulle regeringens resultater symbolske styrker: social inklusion, autonomi og frigørelse til virkelig mange indfødte, nedbringelsen af ulighed og fattigdom.

 

Den metode, der blev anvendt for at fremtvinge præsidentens afgang, var vold, gennem at brænde familiemedlemmers eller sympatisørers huse ned, voldtægt og offentlig ydmygelse. Umiddelbart efter hans tilbagetræden fortsætter volden, og alle Evo Morales’ støtter er i fare. Der er rapporter om tvungne ”forsvindinger” og vilkårlige fængslinger. Det er et klassisk kup med en alliance bestående af politi, militær og borgerkomiteer.

 

Evo Morales og hans allierede fortjener ikke at blive fængslet og retsforfulgt. Bolivias befolkning har historisk lidt for meget.  Vi ønsker og vil bidrage til, at de vinder styrken til at generobre landet. Fuld solidaritet med Bolivias folk. Fuld solidaritet med Evo Morales og hans kammerater, fuld solidaritet med Bolivia.

 

Vi håber, vinden vil vende, så kuppet ikke holder længe, og vi håber, at Bolivias folk vil erobre landet tilbage.
Kampen stopper aldrig.
No passaran!

 

Fjerde Internationales Bureau (Forretningsudvalg), 14. november 2019.

 

Ovenstående udtalelse om situationen i Bolivia blev udsendt som SAPs ugekommentar.  

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com