content-picture.php

De forestående forhandlinger om finansloven for 2020 vil vise, om den socialdemokratiske regering har tænkt sig at leve op til løfterne om forbedringer af velfærden, vilkårene for de reformramte og indsatsen mod klimaforandringerne. Men inden regeringen fremlægger sine planer, skal de udskudte økonomiaftaler med kommuner og regioner gøre færdige.

af SAPs Forretningsudvalg

I modsætning til Thorning-regeringen kan den nuværende regering ikke pege på økonomien som undskyldning for ikke at gennemføre mærkbare forbedringer. For Enhedslisten er sagen klar: Regeringen må levere ved kasse ét for at vise, at der er en mærkbar forskel på en S-ledet og en V-ledet regering. Ellers må regeringen lede efter sit flertal et andet sted.

I den forgangne uge fremsatte regeringen et teknisk forslag til finanslov for 2020. På grund af folketingsvalgets sene afholdelse er hele fremlæggelsen af en finanslov indeholdende den nye regerings politiske prioriteringer udskudt med omtrent en måned. Processen er identisk med V-regeringens tiltræden i 2015.

 

Dårlige undskyldninger: Masser af penge!
Sammen med fremsættelsen af det tekniske finanslovsforslag holdt finansminister Nicolai Wammen pressekonference om et ”servicetjek” af de offentlige finanser, som Socialdemokratiet iværksatte umiddelbart efter magtovertagelsen. Selve forløbet er en kopi af Venstres regeringsdannelse i 2015. Dengang brugte Løkke-regeringen anledningen til at forklare, at kassen var tom, der var lavet ufinansierede politiske aftaler, som betød, at der skulle spares i den offentlige sektor.

Samme konklusion var snublende nær for finansminister Nicolai Wammen, da han tirsdag kunne fortælle, at der mangler 3,5 mia. kr. i kassen for at kunne levere på de indgåede aftaler. Derfor ville der ikke være så mange penge til velfærd, lod han forstå.

Paradoksalt nok udkom samme dag Finansministeriets halvårlige status over den økonomiske situation og de offentlige finanser med en ganske anden konklusion. Heri fremgik det, at der ventedes store overskud på de offentlige finanser. Ikke bare i 2019, hvor man i lighed med 2018 forventede mere end 40 mia. kr. i overskud på den faktiske saldo. Nej, frem til 2025 forventedes det, at der ville være solide overskud på også den strukturelle saldo. Den strukturelle saldo er et teknisk begreb, som Finansministeriet bruger til at sige noget om den underliggende sundhed på de offentlige finanser og det er samtidig den strukturelle saldo, som regeringen bruger til at beregne, om underskuddet på en given finanslov overstiger budgetlovens tilladte underskudsgrænse på 0,5 procent af bruttonationalproduktet.

Uanset hvordan hvor meget finansministeren forsøger at dæmpe forventningerne til, hvor mange penge S-regeringen vil prioritere til bedre velfærd og vilkår for udsatte, så er bundlinjen, at der er masser af overskud på de offentlige finanser i de kommende år. Dermed kan S-regeringen ikke bruge en trængt økonomi som undskyldning for at føre en borgerlig økonomisk politik på samme måde som Thorning-regeringen forsøgte at gøre det.

Den gunstige økonomiske situation giver det bedste udgangspunkt for at indfri den ”historiske mulighed for at sætte en ny politiske retning”, nemlig en ”retfærdig retning for Danmark” – for nu at tale med forståelsespapiret. Ikke engang med budgetloven i hånden kan regeringen fastholde, at der ikke er råd til forbedringer. I 2020 er prognosen, at de strukturelle indtægter og udgifter går i nul. Inden budgetlovens underskudsgrænse rammes, kan der altså bruges godt 10 mia. kr. til forbedringer af velfærd, klima og reformramtes vilkår i 2020.

 

Pres på!
Men inden regeringen fremlægger sine planer, skal de udskudte økonomiaftaler med kommuner og regioner gøre færdige. Disse aftaler vil være første indikation på, om regeringen har tænkt sig at levere en ny politisk retning inden for velfærd og sundhed. Hvis ikke økonomiaftalerne indeholder de lovede forbedringer af velfærd og sundhed, øger det kravene til en finanslov for 2020. For hvis ikke det er til at se forskel på, om det er en socialdemokratisk eller en Venstre-regering, der laver økonomiaftaler med kommuner og regioner, skal der være væsentlige forbedringer i finansloven, for at der samlet set kan være tale om en ny politisk retning.

For Enhedslisten er opgaven klar: Finansloven er en prøvesten på, om regeringen har tænkt sig faktisk at levere på forståelsespapirets løfter om forbedringer af velfærd, reformramte og klima. Finansministerens oplæg lugter af, at regeringen ikke for alvor vil levere ved den kommende finanslov. Det er Enhedslistens opgave i og uden for Folketinget at skabe mest muligt pres på regeringen for at få flest mulige forbedringer igennem – og forhindre den  i at svigte de løfter, den kom til magten på.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 2. september 2019

 

single.php