Den sidste måneds begivenheder i Moskva har ført til en politisk krise på landsplan. Dens særtræk er myndighedernes manglende evne til at regere, som de plejer for at opretholde stabiliteten - med en kombination af politiske metoder og undertrykkelse. Det maskineri, der opretholder magtens legitimitet gennem kontrollerede valg med lav valgdeltagelse og den forudsigelige sejr til Forenet Rusland, virker ikke mere.

af Ruslands Socialistiske Bevægelse

Det første faresignal for Kreml var sidste års regionalvalg, hvor regimetro kandidater til guvernørposten i Vladimir, Khakasia og Vladivostok led markante nederlag. Proteststemmer, som ikke kun var forbundet med regionale spørgsmål, men først og fremmest med generel utilfredshed med den voksende fattigdom og reformer af sociale ydelser, især forhøjelsen af pensionsalderen. De kommende valg i Moskva og andre regioner den 8. september vil uddybe og radikalisere denne udvikling.

 

Den ligefremme afvisning af at tillade uafhængige kandidater at opstille, herunder folk fra venstrefløjen og sociale aktivister som Sergel Tsukasov, er den direkte konsekvens af, at de har reelle chancer for at blive valgt. Den aktive stiller-kampagne i forskellige kvarterer har synliggjort det voksende antal protestvælgere, som kunne forpurre bystyrets ønskede valgresultat, hvis de mødte op ved valgurnerne den 8. september.

 

Den første gademanifestation viste også et højt mobiliseringsniveau. Efter massedemonstrationen den 20. juli har myndighederne udelukkende benyttet sig af magtanvendelse, som kun har ført dem længere ind i en blindgyde.

 

De kommende protester vil ikke blive organiseret af borgerligt-liberale, som nogle ” venstrepatrioter” hævder, men af en demokratisk enhed af sociale og politiske grupper. Resultatet af protesterne vil afhænge ikke blot af, i hvilket omfang almindelige borgere i Moskva, Sankt Petersborg og andre steder yder indflydelse på beslutningerne i deres by, men af styrkeforholdet mellem arbejderne og den oligarkiske elite på nationalt plan

 

I dag kæmper vi ikke kun for fair valg, men for befolkningens deltagelse i politik – gennem valg, strejker, gademøder og alle former for selvorganisering. Men selv et begrænset folkeligt styre skræmmer det regerende oligarki, som straks ser den sociale revolutions spøgelse for sig.

 

For 7 år siden anvendte Kreml en model mod demonstrationerne på Bolotnayapladsen, hvor de betegnede fredelige protester som optøjer organiseret udefra. Den model finder nu anvendelse igen. Som i 2012 er det tilfældigt udvalgte almindelige deltagere i demonstrationerne, som bliver ramt af undertrykkelsen. Hovedbudskabet fra efterretningstjenesten og politiet er, at enhver som går på gaden, kan ende i spjældet. For 7 år siden virkede denne trussel delvist, men det er ikke tilfældet i dag.

 

Voksende forarmelse og social utilfredshed mobiliserer i stigende omfang ikke kun den lavere middelklasse, som dominerede Bolotnaya-protesterne i 2012, men også arbejderklassen, ungdommen og indbyggerne i regionerne i det ganske land. Mange af dem har allerede intet at miste.

 

Den vigtigste erfaring fra protesterne i 2011- 2012 var nødvendigheden af en bred social alliance og klare krav om sociale spørgsmål. Det er en lære, man må forstå og anvende. Venstrefløjens pligt er ikke kun betingelsesløs støtte til den folkelige bevægelse, men også at tilføre protesterne nye krav om social retfærdighed og fuldstændig fjernelse af den økonomiske elite fra magten. Ruslands Socialistiske Bevægelse opfordrer alle demokratiske kræfter, uafhængige fagforeninger og økologi- og beboerbevægelser til at samordne deres aktioner, at udbrede protesterne geografisk og til gensidig solidaritet.

 

”Moskva-sagen” må stoppe, og de 13 fanger må løslades!

 

Kandidater, som er blevet underkendt af politiske grunde, skal tilbage på stemmesedlen!

 

Ellers må valgene til Moskvas borgerrepræsentation, som er blevet spoleret af bystyret, aflyses og afholdes senere – med maksimal gennemsigtighed og uden brug af ”administrative ressourcer”, svindel og diskriminerende benspænd.

 

Smid det ”styrede demokrati”, som kun beskytter myndighederne mod samfundet, på historiens mødding!

 

24. august 2019

 

Ruslands Socialistiske Bevægelse blev dannet i marts 2011 af to organisationer: Den Socialistiske Bevægelse Fremad (den russiske sektion af Fjerde Internationale) og Socialistisk Modstand. Bevægelsen en del af Venstrefronten, en alliance som opstod under protesterne mod valgsvindelen i 2011 og 2012.

 

Artiklen er oversat af Leif Mikkelsen fra International Viewpoint.org 

 

Se den danske presses dækning af forløbet, fx her

Amnesty Internationals dækning: https://www.amnesty.org/download/Documents/EUR4609032019ENGLISH.pdf

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com