Efter retskendelsen om, at tidligere præsident Lula da Silva er berettiget til at opstille til næste års valg, er Brasiliens herskende klasse gået i panik. Men for arbejdere, der kæmper med økonomiske problemer og Covid19-pandemien, betyder Lulas tilbagekomst, at der omsider er håb om forandringer.

af Benjamin Vogel

I går (den 8. marts, red.) afsagde Brasiliens højesteretsdommer Luiz Edson Fachin en kendelse, der annullerede alle tidligere domme mod præsident Lula da Silva. Fachin sagde, at domstolen i Curitiba i det sydlige Brasilien, der dømte Lula, ikke havde juridisk bemyndigelse til at kende Brasiliens første præsident fra Arbejderpartiet (PT) skyldig. Som følge heraf skal retssagen gå om, denne gang ved en føderal domstol i hovedstaden Brasilia.

 

Den vigtigste konsekvens af denne kendelse er, at den giver Lula de politiske rettigheder tilbage, så han kan opstille til næste års præsidentvalg. Under Brasiliens lov om Ficha Limpa (”Ren Tavle”) – ironisk nok gennemført under en PT-regering – kan politikere dømt for kriminelle handlinger eller ved en rigsretssag ikke opstille til valg.

 

Lula var blevet dømt for hvidvask af penge og korruption i 2016, fordi han skulle have taget imod gratis renovering af en lejlighed ved kysten, som han aldrig boede i. Derefter sad han 560 dage i fængsel, før han blev løsladt efter en appel i november 2019.

 

Sagen mod Lula var altid svag, men det forhindrede ikke, at han blev dømt, fordi Sergio Moro, den dommer der førte retssagen, ulovligt og hemmeligt samarbejdede med anklagemyndigheden om at konstruere en sag mod den tidligere arbejderleder. At han blev kendt skyldig var det vigtigste resultat af efterforskningen af Brasiliens historiske Operação Lava Jato (”Operation Bilvask”), men vi har nu tydelige beviser for, at anklagerne og dommerne deltog i en sammensværgelse om at fængsle Lula med udtrykkelige formål at forhindre ham i at deltage i præsidentvalget i 2018, der førte til, at Jair Bolsonaro fra det yderste højre blev Brasiliens præsident.

 

Lulas juridiske hold erklærede på Twitter at ”afgørelsen, der i dag bekræfter inkompetencen hos domstolen i Curitiba, er en anerkendelse af, at vi altid har haft ret i dette langvarige juridiske slag”. Men en ny drejning i denne saga er imidlertid mulig. Højesteret skal stadig bekræfte den nye kendelse, og en anden domstol vil igen kunne kende ham skyldig. Men indtil videre er Lula fra centrum-venstre tilbage.

 

Lula mod Bolsonaro

Lulas tilbagevenden til den politiske arena har allerede sendt chokbølger gennem Brasilien, og ifølge de seneste meningsmålinger er han stadig den mest populære politiker i Brasilien, til trods for at han har været fængslet og trods årelange smædekampagner i medierne. Og selvom han måske ikke har den historiske opbakning, som han nød lige efter, at han forlod præsidentembedet, så er hans Arbejderparti stadigt det største parti i landet.

 

En meningsmåling offentliggjort i avisen Estado de S. Paulo, fandt, at 50 procent af de adspurgte helt sikkert eller muligvis ville stemme på ham over for 38 procent på Bolsonaro. 44 procent tog afstand til Lula – færre end fra alle de andre potentielle kandidater, såsom højrefløjsguvernøren for Sao Paulo, João Doria, eller den hjernedøde tv-kendis Luciano Huck. Rent faktisk var Lula den eneste af de ti kandidater undersøgelsen, der overgik Bolsonaro.

 

Brasiliens centrum-højre er også gået totalt i panik, eftersom deres egne valgchancer hastigt vil falde. Trods deres officielle opposition mod Bolsonaro, ville mange af dem foretrække en ny valgperiode til ham, fremfor en PT-regering. De ”moderate” har forgæves søgt efter en eller anden – en brasiliansk Macron – som kan fremstille sig selv som leder af en bred demokratisk front mod Bolsonaro, og samtidig i større eller mindre udstrækning at ville følge den samme økonomiske dagsorden som Brasiliens nuværende præsident.

 

Trods den moderate oppositions talen om demokrati, er det usandsynligt, at de ville støtte en centrum-venstrekandidat i en eventuel anden valgrunde mod Bolsonaro. Brasiliens politiske centrum fjernede ikke blot Dilma Rousseff fra embedet i 2016, men hjalp med til at vælge Bolsonaro i hans konkurrence med PTs Fernando Haddad. Nogle af de navne, der bliver luftet som potentielle kandidater,  som den tidligere sundhedsminister Luiz Henrique Mandetta, har selv siddet i Bolsonaros regering, og andre, som Doria og Huck, støttede Bolsonaro i 2018.

 

Bolsonaro selv trak på skuldrene over nyheden, og hævdede: ”Jeg tror ikke, at det brasilianske folk ønsker at have en kandidat som ham i 2022, endsige overvejer muligheden af at vælge ham”. Bolsonaro-regeringens katastrofale politik kunne få mange, der enten stemte imod PT i 2018, eller som stemte blankt, til at betragte Lula som en realistisk alternativ kandidat i 2022.

 

Det er imidlertid sigende, at Brasiliens aktiemarked faldt med 4 procent, og landets valuta sank ned til et rekordlavt niveau i forhold til dollaren, efter at dommen blev offentliggjort. Investorerne bekymrede sig åbenbart ikke synderligt om de dommedagslignende dødstal for Covid-19, der dagligt kommer fra Brasilien – men Lulas tilbagekomst udløste total panik.

 

Bolsonaros morderiske svar på Covid-19

Sidste uge opviste rekord i antallet af døde siden begyndelsen af Covid-19-pandemien med en rekord på 1.910 døde om torsdagen alene. Brasilien har registreret over 265.000 døde og 11 millioner smittede. Intensivafdelinger på hospitalerne over hele landet er hurtigt ved at løbe tør for sengepladser, byer er ved at løbe tørre for vacciner, og regeringen synes at opmuntre til, at virussen skal komme ud af kontrol.

 

Sundhedsministeriet advarer om, at Brasilien vil kunne opleve så mange som tre tusinde døde om dagen i de kommende uger, og landet mangler stadig en landsdækkende vaccinationskampagne. Sundhedseksperter advarer om, at effekten af at lade en pandemi sprede sig uhindret i et så stort land endog truer den verdensomspændende Covid-19 vaccinationskampagne, da virussen muterer og nye varianter opstår.

 

Bolsonaros seneste krumspring drejer sig om en uafprøvet næsespray som den seneste mirakelkur. Alt imens han fortsætter med at angribe offentlige sundhedsforanstaltninger og ophidse sine følgere mod enhver, der forsøger at kontrollere spredningen af Covid-19. Parlamentet har indtil videre næsten intet gjort for at gøre Bolsonaro og hans regering ansvarlige for dens morderiske reaktion på pandemien.

 

Til trods for Bolsonaros dræbende respons på Covid-19 krisen, åben kriminalitet, og den kendsgerning, at Lula var leder under et af de største økonomiske opsving i Brasiliansk historie, forsætter storkapitalen, store dele af mainstreammedierne og Brasiliens politiske centrum med at fremstille Lula og Bolsonaro som to sider af den samme mønt. Denne falske form for sammenligning mellem ”pest eller kolera” bliver bakket op af såvel Brasiliens pæne opposition som de kræfter, der støtter Bolsonaro. De står skulder ved skulder i deres fjendskab vendt mod venstrefløjen.

 

Den militære trussel

Elefanten i rummet er hvordan Brasiliens militær vil reagere. I en nyligt udkommet bog indrømmede den tidligere chef for de væbnede styrker Eduardo Villas Boâs, at han og andre førende generaler forsøgte at lægge pres på Højesteret via Twitter natten før en domsafsigelse, der ville afgøre, om Lula ville blive fængslet og derfor frataget muligheden for at opstille i valget i 2018. På dette tidspunkt førte Lula over Bolsonaro i alle meningsmålingerne med et tydelig forspring.

 

Under ledelse af officerer gør over seks tusinde medlemmer af de væbnede styrker tjeneste i Bolsonaro-regeringens forsøg på at håndtere Covid-19. Under den katastrofale ledelse af sundhedsministeren, general Eduardo Pazuelleo, har det brasilianske sundhedsministerium forkludret at sikre sig vacciner og grundlæggende medicinsk udstyr. I stedet har det brugt tiden på at prakke kvaksalver-kure på befolkningen, mens folk døde på gaderne, og større byer løb tør for ilt til respiratorer. Trods dets selvkonstruerede billede af at være vogtere af demokrati og moderation, er Brasiliens væbnede styrker Bolsonaros vigtigste støtte og har gennem de seneste år knapt skjult deres antidemokratiske tilbøjeligheder.

 

Lava Jato er endelig død

Dommer Moro mangler stadig at blive stillet overfor de retslige konsekvenser af at bruge ”anti-korruption” til et politisk korstog. Den sidste højesteretsdom stiller ham ikke til ansvar for sine ugerninger, men han kan stadig blive stillet til ansvar i de kommende dage.

 

Dommen er måske det sidste søm i ligkisten for Lava Jato-undersøgelsen, som officielt blev lukket i januar. Moro, troede han omsider havde fanget sin hvide hval i skikkelse af Lula, men måske er det rent faktisk hans egen politiske karriere, der er slut. Moro bragte Bolsonaro til magten i ”anti-korruptionens” navn, og i sin egen hybris troede han, at han var urørlig. Han arbejder nu for et advokatfirma, der har Odebrecht, byggefirmaet i centrum for Lava Lato-skandalen, som en af sine kunder.

 

Brasiliens anti-korruptions-korstog vil blive husket som en politisk motiveret kampagne, der sønderrev retsstatsprincippet, paralyserede Brasiliens økonomi, og sikrede valget af den værste præsident i landets historie. Et studie, gennemført af Brasiliens største faglige landsorganisation, fandt, at Lava Jato kan have kostet økonomien så meget som 187 mia. kr. i investeringer og 4,4 millioner jobs, da den mere eller mindre lammede både bygge- og oliebranchen i Brasilien i årevis.

 

Lava Jato begyndte muligvis sit liv som en undersøgelse, men den blev omdannet til en magtfuld fraktion inden for den brasilianske stat, der søgte at sætte sin egen politiske dagsorden. Gennem denne var den ved hjælp af kapitalen, justitsministeriet, den internationale anti-korruptions-industri og medierne i stand til at tiltage sig tilstrækkelig magt til at fælde regeringer.

 

Valget af Bolsonaro som kandidaten til bekæmpelse af korruption har lukket Lava Jato ned og slettet dokumentation om korruption, og han har åbenlyst brugt sin position til at beskytte og berige sin klan. Trods alt dette er han endnu ikke blevet stillet overfor en ny anti-korruptionsbevægelse. De samme kræfter, der gik på gaden mod PT-regeringen på spørgsmålet om korruption, er nu stort set ligeglade med den kendsgerning, at Bolsonaro nu regerer i koalition med de mest korrupte kræfter i brasiliansk politik, kendt som centrão (”brede centrum”). Lederne af centrão har nu kontrol med begge kamre i Brasiliens parlament.

 

Imidlertid rækker arven fra Lava Jato ud over Brasiliens grænser. Som jeg gjorde opmærksom på i Jacobin i sidste måned, så lover Biden-regeringen at gøre anti-korruption til et centralt omdrejningspunkt i sin udenrigspolitiske dagsorden, og den model, de har i tankerne, er baseret på Lava Jato. ”Operation Bilvask” blev aktivt støttet af USA´s justitsministerium, hvilket var højst sandsynligt var et brud på både internationale traktater og brasiliansk lov. Afsløringen af kriminaliteten i Lava Jato-kampagnen først af Intercept og senere af Brasiliens Højesteret, mangler endnu at lede til offentlig selvransagelse blandt store dele af den internationale anti-korruptionsindustri eller blandt amerikanske udenrigspolitiske figurer, der stadig fremfører undersøgelsen som paradigmet til bekæmpelse af korruption.

 

Valget i Brasilien i 2022 er stadig halvandet år ud i fremtiden, men spillereglerne bliver stadig tydeligere – PT er stadig den største valgmæssige kraft i Brasilien, og med mindre flere juridiske chikanerier holder ham borte fra magten, vil Lula have en chance for at samle de kræfter, der er nødvendige for at redde landet fra Bolsonaro.

 

9. marts 2021

 

Artiklen er oversat fra Jacobin af Peter Kragelund

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com