I et interview i Politiken den 20. januar, advarer Mette Frederiksen om stigende antisemitisme og giver indvandringen som grund. Hun påstår også, at der er ansatser til antisemitisme på venstrefløjen. 

af SAPs Forretningsudvalg

Anledningen til interviewet var 75-året for afslutningen på Holocaust. Den 27. januar 1945 blev Auschwitz befriet af den Røde Hær og derfor er 27. januar indstiftet som International Holocaust Mindedag ved en resolution i FN’s generalforsamling i 2008. Resolutionen indeholder en opfordring til alle medlemslande om at bruge mindet om Holocaust til at forebygge fremtidige folkemord. Resolutionen fordømmer alle former for religiøs intolerance og angreb mod personer eller grupper i samfundet baseret på etnisk oprindelse eller religion. Nazisternes forfølgelse var ikke alene rettet mod jøder, men også for eksempel slaviske folkeslag, romaer og homoseksuelle. Mindet om nazismens forbrydelser mod menneskeheden skal bruges til i dag at bekæmpe alle former for racisme og forsvare alle mindretals rettigheder.

 

Det er dybt problematisk, når Mette Frederiksen udpeger indvandrere som årsag til stigende antisemitisme. Uanset om antisemitisme er stigende eller ej, så er det selvfølgelig et problem, når jøder oplever diskrimination og had. Men når Mette Frederiksen på denne måde udpeger andre minoritetsgrupper som problemet, er hun med til at stemple muslimer over en bred kam. Når hun samtidig ikke fordømmer diskrimination og hadforbrydelser mod muslimer, tegner hun et billede af et officielt Danmark, der vægter nogle minoriteter højere end andre. Det er næppe vejen til hverken mindre diskrimination eller større tolerance.

 

Modstand mod ”den jødiske stat” er ikke antisemitisme
Når Mette Frederiksen angriber venstrefløjen for at være arnested for antisemitisme, skyldes det, at hun blander antisemitisme sammen med kritik af og modstand mod staten Israel. Hun udtaler, at hvis man “kritiserer Israel for at være en jødisk stat”, så kan det være antisemitisk. I artiklen fastslår hun, at Socialdemokratiet støttede oprettelsen af staten Israel og stadig bakker op om Israel.

 

Når vi på venstrefløjen er modstandere af staten Israel, er det netop på grund af den ideologi, der var grundlaget. Ifølge denne tankegang, så er den eneste måde at sikre jøder mod forfølgelse, hvis der eksisterer en stat for jøder. Vi vil kæmpe for, at jøder kan føle sig sikre mod forfølgelse og diskrimination, uanset hvor i verden de lever.

 

Zionismen er ikke blot en ideologi. Det er også en praksis. En praksis hvor etnisk udrensning af den ikke jødiske befolkningsgruppe har været det definerende element. En praksis, der med Israels USA-støttede fremturen i de besatte områder lige nu udvikler sig stadigt mere uhyrligt. Staten Israel har klart flere træk tilfælles med det tidligere apartheidregime i Sydafrika end med de vestlige demokratier.

 

Vi er modstandere af den jødiske stat, der betyder, at der ikke er lighed mellem jøder og ikke-jøder. Dette har intet med antisemitisme at gøre. Det har at gøre med noget så grundlæggende som lige rettigheder for alle, uanset religion, race og nationalitet.
Men måske skal man bare holde op med at blive overrasket, når Socialdemokratiets ledelse synes at have fortrængt alle tanker om den slags…

 

SAPs forretningsudvalg, den 10. februar 2020

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com