I dag er blot hver tiende lønmodtager i USA med i en fagforening, en halvering siden 1983, og i den private sektor er organisationsprocenten så lav som seks procent. En tilbagegang, der hænger tæt sammen med de forringede vilkår, der gennem flere årtier har ramt mange af landets arbejdere.

af Lars Henriksson

14.
februar
2021
Forbered udskrift | Email Send via email |
Læsetid: 6 minutter

Foto: Jane Slaughter og faksimile af Labor Notes første nummer

 

Men i denne modvind er det radikale tidsskrift Labor Notes vokset frem som et lys i mørket for dem, der trods alt gør modstand. Lars Henriksson har talt med veteranen Jane Slaughter i forbindelse med, at tidsskriftet for nylig udkom med nummer 500.

 

I slutningen af 70´erne foretog en gruppe radikale fagligt aktive i USA en grov fejlvurdering. Med et oprørsk årti bag sig og en række kamporienterede reformbevægelser i fagbevægelserne i fremdrift, så disse aktive store muligheder for at sparke liv i organisationer, der længe havde været topstyrede og bureaukratiske. Konklusionen blev at starte tidsskriftet Labor Notes i 1979, som en måde hvorpå disse bevægelser kunne samarbejde, udveksle erfaringer og udvikle sig. Så kom 80´erne. Ronald Reagan blev præsident, en massiv nyliberal offensiv blev indledt med faglige nederlag og retræter over hele linjen. Spørgsmålet er, om ikke de unge aktivister havde tøvet med deres tidsskriftsprojekt, hvis de havde kunnet forudse dette. Men heldigvis kunne de ikke det, og Labor Notes udkom i november 2020 med sit nummer 500 og har i dag større indflydelse end nogensinde før. I det store faglige mørke i USA er det lille tidsskrift gennem de forløbne årtier blevet til et af de få lyspunkter, og dem, som har gjort modstand, har samlet sig omkring det og her fundet støtte.

 

Selv kom jeg i kontakt med Labor Notes i starten af 90´erne, da jeg som tillidsmand for en del af Volvos Torslandafabrik søgte efter faglige erfaringer og argumenter omkring den nye frelserlære ”lean production” [på dansk lean produktion, o.a.]. Da arbejdsløsheden skød i vejret, skrottede de svenske bilfabrikanter al snak om humanisering af arbejdet og begyndte, som resten af bilverdenen, at tillempe budskabet fra Toyota.

 

Indenfor den svenske fagbevægelse fandtes der kun få selvstændige tanker omkring dette og selv internationalt var der ikke et stort udbud. På Volvos eget bibliotek, af alle steder, fik jeg efter et stykke tid fat i bogen Choosing Sides af Jane Slaughter og Mike Parker. Den var udgivet af Labor Notes.

 

Og der stod det sort på hvidt: analysen, erfaringerne og frem for alt perspektiverne og tankerne om, hvordan vi kunne imødegå den igangværende offensiv fra virksomhederne. Jeg skrev breve, faxede og mailede efterhånden også via gispende modemopkoblinger.

 

Næsten 30 år og to tekniske revolutioner senere sidder jeg nu ved computeren og taler ansigt til ansigt med Jane Slaughter, en af pionererne fra 1979 og mangeårig redaktør af Labor Notes.

 

Jane har igennem et godt stykke tid været pensionist, men er i disse coronatider igen sprunget ind i redaktionen og er en af dem, der har lavet jubilæumsnummeret. Jeg spørger, om de virkeligt ville være gået i gang med tidsskriftet i 1979, hvis de havde vidst hvad der ville komme?

 

Absolut, svarer Jane med eftertryk. Det havde været endnu mere påkrævet. Mange taler om, hvordan det, at Reagan knuste flyvelederstrejken i 1981, blev et vendepunkt for fagbevægelsen i USA, men sandheden er, at dette punkt blev nået allerede i 1979, på selvsamme tidspunkt som vi startede Labor Notes. Det var på det tidspunkt, bilarbejderforbundet UAW indgik den første aftale, der indebar direkte forringelser – med et håb om, at det ville redde beskæftigelsen på det kriseramte Chrysler. Det blev siden et mønster for fremtidige aftaler og begyndelsen på den store faglige nedgang.

 

Hvordan kan det så være, at I alligevel havde held til at etablere Labor Notes på den tid?

“Dels gav de faglige ledelsers indrømmelser luft under vingerne for de oppositionelle i fagbevægelsen,og deres indflydelse fortsatte gennem et stykke tid med at vokse. Gennem en række år var Labor Notes præget af reformbevægelserne i UAW, stålarbejderforbundet, transportarbejdernes fagforbund Teamsters og så videre. Men frem for alt var det i Labor Notes, at folk kunne finde forklaringer på, hvad der foregik, og de argumenter, de havde behov for i det faglige arbejde.”

 

Hvad er de største forskelle mellem Labor Notes i dag sammenlignet med starten?

“Størrelsen. Ud over at udgive tidsskriftet hver måned har vore nationale konferencer hvert andet år været en vigtig del af vort arbejde. Der kom 400 deltagere til den første, noget vi var vældigt tilfredse med dengang. I år havde vi regnet med 4.000, men blev selvfølgelig tvunget til at aflyse på grund af pandemien.”

 

“Ellers er det mest slående kontinuiteten, hvordan vi hele tiden har fastholdt vores tilgang med analyse og aktivitet. Vi har kunnet forklare, hvad der er sket, og vi har hjulpet med at sprede argumenter, som fagligt aktive har haft brug for at kunne modstå angrebene. Min egen første Labor Notes-konference var i 1993 i Detroit, og det stærkeste minde var det interview, jeg lavede med den dengang temmelig ukendte socialist i USA´s kongres, senatoren fra Vermont, Bernie Sanders. Han har altid været en støtte for tidsskriftet og har endog skrevet en artikel i vort jubilæumsnummer 500.”

 

Hvordan har Labor Notes forholdt sig til den politiske udvikling?

“En af vore styrker har været, at vi i princippet har holdt os væk fra politik og valg, forklarer Jane. Fagforeninger i USA har traditionelt forsøgt at få indflydelse gennem at støtte den ene eller den anden kandidat, men vi har, med undtagelse af det faglige forsøg på at starte et arbejderparti i 90´erne og Bernie Sanders kampagne, holdt os væk fra dette. Vi har ganske vist taget spørgsmål op, som ikke har været direkte forbundet med fagligt arbejde, såsom solidaritet med Sydafrika og El Salvador, eller som i dag Black Lives Matter, men vores grundlæggende indstilling har været enkel: hvad vi skal gøre for at holde sammen og kæmpe i fællesskab på arbejdspladsen, behovet for organisering på gulvet, for demokrati i fagforeningen og så videre.

 

For flere år siden begyndte Labor Notes at organisere ikke bare de store konferencer, men også lokale ”Troublemakers Schools”, faglige kurser som kombinerer skoling i de grundlæggende principper med praktisk organisationsarbejde.

 

“Dette har været et af de vigtigste bidrag fra Labor Notes,” mener Jane. Aktive i forskellige lokale fagforeninger har kunnet mødes, lære af hinanden og få del i tidligere erfaringer. Desværre har det i de fleste tilfælde ikke ført til nogen varige netværk eller organisering lokalt, som vi havde håbet på.

 

Og fremtiden efter pandemien og Trump? Jane er som de fleste bedrøvet over, at så mange stemte på Trump til trods for alt, han har sagt og gjort.

 

“Det viser, at millioner ville være beredte til at følge en fascistisk strømning. Og jeg er ikke den, der benytter begrebet ”fascist” skødesløst, tværtimod.”

 

Men efter fire år med Biden – som kommer til at føre en højrepolitik, der rammer arbejderklassen – er risikoen åbenbar for, at en Trump-figur eller værre dukker op igen og forvandler skuffelsen til støtte for en endnu mere brutal politik end den, vi lige har set.

 

Men når det gælder Labor Notes er Jane dog optimistisk.

 

“Jeg kan ikke se noget, der skulle forhindre, at vi vil fortsætte med at udvide og udvikle os, afslutter hun med en selvtillid, der skyldes 40 år med langsom, men i princippet ubrudt fremgang.”

 

2. februar 2021

 

Oversat fra Internationalen af Peter Kragelund

single.php

Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com