1. maj-møde i Sydkoreas hovedstad Seoul. Foto: KCTU/Facebook

En række fagforeninger for bygningsarbejdere har stået i centrum for den statslige undertrykkelse. Indtil videre har politiet foretaget mere end et dusin razziaer siden slutningen af sidste år. Mere end 900 fagforeningsfolk er blevet efterforsket og 18 organizers og ledere tilbageholdt.

Kort tid før havde den lokale anklagemyndighed bedt om en arrestordre mod Yang og to andre af fagforeningens medarbejdere. De er under efterforskning for at tvinge byggeselskaber til at hyre organiserede arbejdere og at indsamle fagforeningskontingenter. Det beskriver anklagerne som intimidering og afpresning.

Yang stod til at skulle i retten kl. 15 den 1. maj, men i stedet valgte han at sætte ild til sig selv i protest. Han blev fløjet til hospitalet men døde næste dag. I en besked på SoMe samme morgen beskrev Yang sig selv, som én, der bare ”udførte fagforeningsarbejde retfærdigt og uden at gøre noget forkert”. Han var bestyrtet over, at anklagerne nu sigtede ham for ”indblanding og intimidering”.

Han skrev: “ Min stolthed kan ikke tolerere dette. Jeg skulle have kæmpet stædigt og kæmpet uophørligt for at vinde. Måske tager jeg den lette udvej. Jeg var glad for at have været sammen med jer om dette. Jeg vil stå på mine kammeraters side for evigt.”

Den åbenlyse anti-fagforeningsdagsorden

Når vi fordømmer angrebene på fagforeningerne, er det yderst vigtigt at forstå, hvorfor Yoon-regeringen, der arbejder hånd-i-hånd med byggefirmaerne, har udset sig bygningsarbejdernes fagforeninger.

Regeringen under præsident Yoon Suk-yeol har aldrig lagt skjul på sin fjendtlighed mod fagforeninger og arbejderkrav. Den har mobiliseret angreb på lastbilchaufførernes strejke og forsøgt at gennemføre arbejderfjendsk politik. Den 21. februar i år bemærkede Yoon: ”På byggepladser begår magtfulde fagforeninger med deres særinteresser åbent ulovlige handlinger så som at forlange bestikkelser, gennemtvinge rekruttering og obstruere byggeriet.”

Yoon refererede til vold på byggepladserne som ”bygningsarbejdernes mafia”. Han foranledigede, at “anklagere, politi, Ministeriet for land, infrastruktur og transport og Ministeriet for beskæftigelse og arbejde arbejdede sammen om at slå ned på systematiske ulovlige handlinger, så som afpresning og vold på byggepladser.” Han har stemplet fagforeninger som ”anti-reformatoriske rigide særinteresser” og har forstærket offensiven.

Byggeindustrien oplever økonomiske svingninger. Den er afhængig af ejendomsmæglernes held og uheld og regeringens byggeplaner. Som den femtestørste i verden – i form af indtægt – slås Koreas byggesektor lige nu med prisfald efter en boble på ejendomsmarkedet, som har betydet en alvorlig nedgang i byggeriet. Én af måderne, byggefirmaerne forsøger at komme igennem krisen, er ved at angribe stærke fagforeninger, hvilket den nuværende anti-arbejderregering er mere end villig til at støtte.

Arbejderoffensiven

Arbejderes ansættelser på byggepladser er ureglementerede og på korttidskontrakter. Udfordringerne er utallige for bygningsarbejderne fra de forskellige byggepladser i forhold til at kunne organisere sig i stærke fagforeninger. Den midlertidige status, som en byggeplads har, gør det også sværere for arbejderne at forhandle med arbejdsgiverne.

Alligevel er det lykkedes bygningsarbejderne at organisere sig. Mobiliseringer blandt bygningsarbejdernes voksede frem i 1989 og voksede kraftigt efter massefyringerne under den asiatiske finanskrise i 1997. Kran- og truckførere blev organiseret i 2000-tallet. Siden 2010 er bevægelsen vokset hurtigt og har både forbedret situationen for lavtlønnede og arbejdsforholdene betydeligt.

Fra lige lidt over 70.000 medlemmer i 2015 har indsatsen for at organisere fået KCWU til at vokse til et fagforbund med 160.000 medlemmer. Hvis man medregner den mere konservative Federation of Korean Trade Unions (FKTU), er 250.000 bygningsarbejdere i Sydkorea nu med i en fagforening. Før i tiden akkumulerede sydkoreanske chaebols [sydkoreanske industrikonglomerater ] store profitter fra byggeindustrien gennem overudnyttelse af arbejderne. Ved at vinde kontrollen over store byggepladser har fagforeningerne styrket deres forhandlingsmagt.

En afgørende sejr i KCWUs kamp var, at man forlod byggeriets ”deltagelsessystem” for at fjerne de mange niveauer af underleverandører, som underminerer jobsikkerhed og arbejdersolidaritet. KCWU opnåede en tilføjelse til Byggeindustriens Basislov (Construction Industry Basic Law), så man gik bort fra, at ” laveste udbudspris altid vinder”. Det skete på trods af en kraftig modstand fra byggefirmaerne, som var stærkt irriterede over fagforeningernes voksende magt.

I de seneste år har bygningsarbejdere etableret nye fagforeninger og forhandlet med byggefirmaer om løn og arbejdsforhold. KCWU blev grundlagt i 2007 og bestod af Civil Engineering Construction Regional Union, Crane Operators’ Union, Construction Machinery Union og Electrical Workers’ Union. Ud over det blev National Plant Construction Workers’ Union grundlagt i 2007 og omfattede regionale faglige sammenslutninger. Disse faglige organisationer blev en styrke i forhold til at gå op imod kapitalmagten i byggeindustrien.

Fra starten var det ikke alle byggefirmaer, der var villige til at forhandle med fagforeningerne. Bygningsarbejderne kæmpede for at gennemføre forhandlinger flere gange om måneden. Deres indsats kulminerede med en skelsættende arbejdsmarkedsaftale i 2017 mere end et årti senere, da bygningsarbejdernes fagforening bevægede sig ud over regionale forhandlinger og forlangte en national kollektivt forhandlet aftale.

Byggefirmaerne troede ikke, at arbejderne ville kunne stå sammen som en organisation, der var i stand til at forhandle med selskaberne. Selv hvis de gjorde, ville de stoppe kampen, så snart lederne blev tilbageholdt. Ikke desto mindre forstod de fagligt aktive bygningsarbejdere den magt, der ligger i at stå fagligt samlet, til trods for trusler og intimidering.

Derudover har fagforeningerne faktisk forhindret korruption og uregelmæssigheder ved at monitorere byggefirmaerne og styrket civil sikkerhed ved at undgå fejl i konstruktionerne.

Statens og kapitalens modoffensiv

Ministeren for land, infrastruktur og transport og de offentlige anklagere har nu iværksat en nådesløs modoffensiv imod KCWUs fagforeningsfolk. De har stemplet de fysiske aktioner, hvor fagforeningerne overtager byggepladser, som ”ulovlige” og tilbageholder fagforeningens organizere.

Regeringen og byggefirmaerne angriber KCWU primært af to grunde. Den ene er, at det er ulovligt for kranførerne at modtage en månedlig bonus (dvs. en separat og ekstra betaling for ekstra arbejdstimer) fra deres arbejdsgivere. Den anden er, at fagforeningerne har kontrol over ansættelsen af pladsens arbejdere.

Det månedlige vederlag opfattes som en præstationsbonus for kranførere. Ifølge tidligere retskendelser er bonussen at betragte som en “løn”, fordi kranførerne arbejder længere end de foreskrevne timer. Det er også et faretillæg for at udføre farligt arbejde. Men regeringen ignorerer den kendelse og angriber bonussen som en ”ulovlig, unfair betaling”. Fagforeningen gjorde det klart, at det var for arbejde udført efter byggefirmaernes ønske. Hvis regeringen bruger det her som en undskyldning for at angribe fagforeningen, vil de holde op med at acceptere ekstrabetalingen og i stedet indføre ”arbejd-efter-reglerne” ved ikke at arbejde over.

En anden grund til, at bygningsarbejderne udsættes for repression, er, at de presser på for at få en eksklusivaftale. Fagforeningerne kræver, at mellem- og store byggepladser beder nyansatte arbejdere om at tilslutte sig en fagforening. Men indtil de når frem til en aftale om eksklusivaftale med byggefirmaet, kræver fagforeningsfolkene, at firmaerne ansætter medlemmer af fagforeningen og udfordrer [dermed] kontrollen med ansættelserne. Dette involverer ind imellem fysiske konfrontationer mellem fagforeningerne og selskaberne.

Arbejderne forrest i kampen

Den nuværende regering og byggefirmaerne angreb på KCWU skal ses i lyset af en voksende fagforeningsstyrke og arbejdermagt i byggesektoren. Stillet overfor sådan en eskalerende undertrykkelse, trækker arbejderbevægelsen i Korea sig ikke.

Den koreanske landsorganisation af fagforeninger (KCTU), som KCWU er tilknyttet sammen med andre tilknyttede fagforeninger, har annonceret en serie strejker og demonstrationer i de næste to måneder.

De koreanske metalarbejderes fagforening er de første, der har indkaldt til generalstrejke den 31. maj. KCWU sigter mod at mobilisere 100.000 fagforeningsmedlemmer til strejke i juli. KCTU opbygger en bred alliance for en ”anti-Yoon Suk-yeol”- generalstrejke i juli.

Efterhånden som den sociale og politiske krise bliver dybere i Sydkorea, har denne kamp hurtigt vist sig som en væsentlig kampplads. Processen og resultatet vil uden tvivl forme fremtiden for den koreanske arbejderbevægelse og det koreanske samfund.

5. maj 2023

Myungkyo Hong er mangeårig aktivist i studenter- og arbejderbevægelsen. Han er tidligere organiser i Samsung Elecronics Service Branch i den koreanske fagforening for metalarbejdere. Han er nu aktivist i den sociale bevægelse Platform C. Han bidrager til artikler om sociale bevægelser for Hankyoreh, Weekly Kyunghyang og Daily Labor News

Oversat fra europe-solidaire af Bodil Olsen. Først bragt i Asian Labour Review