Siden årsskiftet er en ligelønsbevægelse vokset frem og har formået at skabe en politisk dagsorden. Fagbevægelsen har indgået ligelønsalliancer, og græsrodsnetværk er dannet på tværs af fag, ligesom aktivistgrupper af sygeplejersker, jordemødre, pædagoger og mange andre er blevet bygget op.

af Enhedslistens Hovedbestyrelse

I flere måneder i foråret blev der afholdt ugentlige demonstrationer i flere byer i landet. Og et borgerforslag om et opgør med Tjenestemandsreformen fik over 50.000 underskrifter på under en uge.

 

Sygeplejerskerne har, som de eneste, strejket i forbindelse med de seneste overenskomstforhandlinger, men de er en del af en bredere bevægelse, der kæmper for et opgør med uligelønnen. Regeringen valgte sammen med højrefløjen og Radikale at gribe ind i sygeplejerskernes strejke uden at lytte til deres legitime krav om politisk handling for ligeløn. Der er ingen tvivl om, at der var brug for politisk handling, men at handlingen var et ensidigt arbejdsgiverindgreb i en lovlig faglig konflikt, er et direkte overgreb på sygeplejerskerne. Enhedslisten har gentagne gange opfordret til, at regeringen tog aktivt stilling, og de har hele tiden haft en anden mulighed. De kunne have indkaldt de partier i Folketinget (Ø, SF og DF), der støtter kravet om en ligelønspulje, til forhandlinger om at tage de første skridt i opgøret med den dybt uretfærdige uligeløn i det offentlige. Alligevel valgte regeringen at svigte sygeplejerskerne, ligelønskampen og vores velfærd ved sammen med højrefløjen og Radikale at ophøje det forslag, som sygeplejerskerne havde stemt rungende nej til, til lov. I Enhedslisten kritiserer vi på det kraftigste regeringens lovindgreb i sygeplejerskernes legitime strejke!

 

Tjenestemandsreformen fra 1969 indplacerede de kvindedominerede fag nederst i lønhierarkiet, og det betyder, at de kvindedominerede fag i den offentlige sektor, også den dag i dag, får en ringere løn end mandsdominerede fag med samme ansvar og uddannelseslængde. Problemet er skabt af politikere, og derfor bør det løses politisk. Årtiers overenskomstforhandlinger og adskillige strejker har ikke formået at gøre op med det urimelige hierarki. Det er bl.a., fordi de økonomiske rammer for forhandlingerne fastsættes i Finansministeriet. Når Mette Frederiksens regering griber ind i sygeplejerskernes strejke, beviser det netop, at det ikke er via overenskomstsystemet, der kan gøres op med uligelønnen.

 

Den ulige aflønning er udtryk for, at velfærds- og omsorgsarbejde ikke lønnes ud fra den værdi, arbejdet tilfører samfundet, og kampen mod Tjenestemandsreformen er dermed også en kamp mod myten om, at velfærds- og omsorgsarbejde ikke skaber værdi i samfundet.

 

I Enhedslisten støtter vi sygeplejerskerne og alle andre kvindedominerede offentlige fags kamp for ligeløn. Det gør vi parlamentarisk og udenomsparlamentarisk. Vi vil en helt anden vej. Derfor har vi mange gange igennem flere år stillet forslag om en lavt- og ligelønspulje på 5 milliarder kroner, som skal fordeles af arbejdsmarkedets parter. Pengene vil vi tage fra de rigeste ved at beskatte aktie- og kapitalindkomst med samme skatteprocent som lønindkomst. Udenomsparlamentarisk har vi støttet sygeplejerskerne i vores faglige netværk, vi har deltaget i aktionerne, og vi har kørt kampagne på sociale medier.

 

Selvom regeringen har stoppet strejken med deres indgreb, så er kampen for retfærdig ligeløn i Danmark ikke slut. I Enhedslisten vil vi støtte den bevægelse, som er opstået på ligelønsområdet, og løfte kampen sammen med bevægelsen ud på gader og stræder samt ind i Folketinget. Det vil vi, fordi det er helt essentielt for vores velfærdssamfund, at der er ordentlige løn- og arbejdsforhold samt ligeløn for alle dem, der knokler i det offentlige. Vi vil:

 

● Aktivt arbejde for en alliance på tværs af fag, mellem ligeløns- og lavtlønsforkæmpere i fagbevægelsen og blandt græsrødder, som kan føre kampen videre.

 

● Arbejde for, at der afsættes finansiering til de første skridt i et opgør med Tjenestemandsreformens konsekvenser senest ved afslutningen af lønstrukturkomiteens arbejde, herunder stille krav om selvstændige ligelønsforhandlinger, som skal gøre op med Tjenestemandsreformens konsekvenser og stille krav om lavt- og ligelønspulje ved finanslovsforhandlingerne.

 

● Føre kampagne for borgerforslag om ligeløn og opgør med Tjenestemandsreformen.

 

● Føre kampagne og stille forslag, indkalde samråd m.v. og tage alle parlamentariske skridt i Folketinget, som synliggør lavt- og ligelønsbevægelsens krav og giver deres bevægelse mest muligt momentum.

 

● Stille forslag i Folketinget om en national plan for ligeløn.

 

● Holde tæt kontakt med alle relevante grupper i ligelønsbevægelsen og støtte dem i deres arbejde.

 

● Afholde et digitalt stormøde for de af Enhedslistens medlemmer, der arbejder i omsorgs-, lavtløns- og velfærdsfag, med henblik på at få flere til at deltage aktivt.

 

● Genoptrykke flyer om uligeløn og opfordre alle lokalafdelinger til at gå på gaden og uddele den.

 

● Hjælpe lokalafdelinger til kampagne, uddelinger og politiske forslag lokalt, som synliggør krav om lavt- og ligeløn.

 

● Udvikle politik, materiale og aktivisme, som kan gøre lavt- og ligelønskrav aktuelle lokalt i forbindelse med kommunal- og regionsvalget.

 

● I regionerne, som er en central arbejdsgiver på velfærdsområdet, arbejde for at regionerne forholder sig til deres politik for ligeløn og de utilsigtede konsekvenser af Tjenestemandsreformen fra 1969, som der er i vores sundhedsvæsen i dag.

 

Alle disse ting vil vi gøre for at styrke bevægelsen og løfte kravet om lavt- og ligeløn i offentligheden. Målet er, at der inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2024 er afsat penge og en tværfaglig bevægelse for et progressivt og favnende lige- og lavtlønskrav.

 

Vedtaget af Enhedslistens hovedbestyrelse den 29. august 2021

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com