Så fik Venstres trafikordfører Kr. Pihl Lorentzen, vognmændene og Viborgegnens Liberale Erhvervslaug omsider de to første etaper af den Hærværksmotorvej, de har råbt på i årevis. Klart, at Pihls faste sponsorer skal have noget for pengene. Det synes regeringen åbenbart også, selvom den havde muligheden for at sige nej. Men da målet var en bred trafikaftale, så har regeringen sagt ja til den naturødelæggende motorvej, hvis værdi selv Vejdirektoratet tvivler på. (Kr. Pihl er i øvrigt den trafikordfører, der har fået mest med hjem til valgkredsen: Vejprojekter for ca. 13 mia kr.)

Så imødekommende er de borgerlige ikke, når det gælder investeringer i den kollektive trafik. Der er ingen tvivl om, at de vil udnytte aftalens muligheder til kun at sige ja til projekter, de synes om. Aftalebrud er dem ikke ukendt. Således løb DF fra aftalen om Togfonden, da Løkke kom til i 2015.

Og selv om Enhedslisten ikke bakker op om vejprojekterne – hvad både radikale og SF gør (sidstnævnte dog ikke en tredje Limfjordsforbindelse) – så ender projekterne jo på de årlige finanslove, og her stemmer støttepartierne ja.

Så er scenen sat for det trafikforlig, alle partier indgik 28. juni. Der investeres 160 mia. kr. – heraf er der 106 mia. kr. til nye projekter, mens 54 mia. kr. er penge til allerede vedtagne projekter.

Aftalen skal binde Danmark stærkere sammen, hed det på pressemødet. Nedbringe trængslen på vejene “uden at gå på kompromis med den grønne omstilling.” Tiltroen til at stedse flere elbiler vil kunne transportsektorens CO2-reduktioner, er tårnhøj.

Bekvemt ses bort fra, at også elbiler giver trængsel. Og ikke ét ord om, at elbiler skal produceres og en dag skrottes. For hvem vil dog ødelægge fortællingen om, at fremtidens biler er CO2-neutrale? Alle var påfaldende tavse om, at aftalen blot mindsker transportsektorens CO2-udslip med 0,3 procent

Gyldne løfter

Overfor tvivlerne hævder transportminister Benny Engelbrecht, at der skal udvikles teknikker, der til brug i anlægsfasen for at opgøre CO2-fodaftrykket, og som på sigt kan gøre det muligt at opstille krav til CO2-reduktion i forbindelse med planlægning, anlæg samt drift og vedligehold af infrastrukturen. Med andre ord: Hockeystavens løfter om en grønnere fremtid.

Engelbrecht skal dog roses for, at han, som den første minister(?), indregner to priser pr. CO2. Den nuværende pris på 300 kr., og Klimarådets anbefalede 1.500 kr., og som Dan Jørgensen afviser. Det er nyttigt, at aftalen viser, hvad den høje CO2-afgift kan betyde for forrentningen af projekterne.

Eksempelvis er forrentningen af motorvejen til Kalundborg med den lave CO2-pris 5,7 procent, men 5,6 procent ved en høj CO2-pris. Og lige sådan med de øvrige projekter. Her ligger forrentningerne mellem 3,5 procent for den 3. Limfjordsforbindelse, til udbygning af Hillerød-motorvejen fra Motorring 3 til Ring 4 på 21,1 procent. 4 procent er minimumsgrænsen for, hvornår et projekt er rentabelt.

Forrentningen opstår ved at måle den tid, bilisterne sparer, når de kører 80 km/t, og så er det ligegyldigt om de skal på arbejde, eller det er ren fritid. Når bagerturen gøres til en samfundsskabt værdi, så er det jo klart, at en motorvej hurtigt kan tjene sig hjem igen.

Nye motorveje

Der kommer nye motorveje til Kalundborg, Næstved-Rønnede, to etaper af Hærværksmotorvejen, 3. Limfjords-forbindelse, og motorvejene til Frederikssund og Hillerød færdiggøres. E 45 udvides fra Kolding til Randers, det samme sker med de fleste motorveje i Hovedstadsregionen, samt ved Odense og Herning. Tolv hovedlandeveje landet over, mange af dem tilkoblet motorvejsnettet, udvides. Vejprojekterne skal knytte landet bedre sammen, som det blev sagt på pressemødet. Men med det finmaskede vejnet, vi allerede har, så bidrager vejprojekterne blot til at mindske trængslen på vejene for en stund, og at gøre det lettere at være bilist.

Der igangsættes forundersøgelser af en fast forbindelse Als-Fyn, motortrafikvej/motorvej på Rute 22 (Kalundborg-Slagelse-Næstved), samt ny vej- og jernbaneforbindelse over/under Lillebælt. Ikke ét ord om en Kattegatforbindelse eller Helsingør-Helsingborg. Heldigvis.

Havnenes mulighed for at aflaste landevejene er ikke undersøgt. I aftalen drejer det sig blot om bedre vejtilgængelighed til de større havne, fx Kalundborg, Århus (Marselis-tunnel), og Hanstholm. Muligvis etableres der landstrømsanlæg hvilket har store lokale miljøgevinster.

Udbygning af jernbaner

Udbygning af jernbanegodskorridoren Hirtshals/Frederikshavn-Padborg (dobbeltspor i Vendsyssel, flere spor i Hjørring og omfartsgodsbane ved Århus) vil kunne fjerne op mod tusind daglige lastbiler fra de jyske motorveje. Dette harmonerer desuden med et EU-krav om, at fra 2025 skal 30 procent – stigende til 50 procent i 2050 – af alle langdistancetransport med lastbiler over på skinner. Et krav, forligspartierne lader som om, de ikke kender.

Anlæg af ny bane på Vestfyn og jernbaneforbindelsen til Femern Bælt, fremrykkes. Det samme sker med udbygning af Århus H, Kastrup Station, (to nye perroner), København H, og så udbygges Ny Ellebjerg til et nyt jernbaneknudepunkt, der skal aflaste Hovedbanegården. Ny station i Brabrand (men ikke i Erritsø, Odense vest og Bjæverskov, der alle har et stort passagerunderlag.)

Ringsted station bliver et vigtigt knudepunkt, når Femern Bælt og time-modellen realiseres. Siden 2012 har Banedanmark modsat sig anlæg af en niveaufri udfletning øst for byen “på den bare mark” for de mange tog til/fra Køge/Roskilde/Korsør/Næstved. Ville anlægge en billig og håbløs udfletning – klods op ad beboede områder, og uden at fjerne de mange konflikter, der kan opstå, når så mange tog skal passere stationen med høj fart. Takket være en flok velargumenterende Ringsted-borgere, og Enhedslisten, der i starten var ene om at støtte den østlige udfletning, er det omsider lykkes at få det eneste forsvarlige projekt vedtaget. Der afsættes 1,7 mia kr.

Tre projekter igangsættes: Ny bane Aarhus-Silkeborg, overhalingsspor til godstog ved Kalvebod og dobbeltspor Tinglev-Padborg (den sidste enkeltsporsbane på godskorridoren Stockholm-Sicilien).

3 mia. til cyklerne

På Københavns Vestegn anlægges to hurtigbusruter (RBT) nord-syd, og Glostrup Station opgraderes til et regionalt knudepunkt. En letbane fra Gladsaxe til Nørrebro station rykker tættere på, men hvorfor ikke forlænge den til Nørreport og Amagerbrogade? I Odense og Århus kommer nye letbane-etaper. Til gengæld må Aalborg se langt efter de letbaner, man var i gang med – indtil Lars Løkke skrottede dem, da han kom til i 2015.

Aftalen er en opvisning i længe savnede projekter, der ikke gøres færdige. Det gælder fx Svendborg-banen, hvor der er mange forsinkelser på grund af ringe forhold og gammelt materiel. Anlægges 13 km dobbeltspor Svendborg-Stenstrup, fjernes årsagen til de mange forsinkelser. Men nej. Alt, hvad parterne kan blive enige om, er et vigespor til 6 mio. – det giver ikke mange sveller.

Privatbanerne har været misligholdt i årtier, nogle har været truet med lukning. Nu afsættes 700 mio. kr., hvilket ikke rækker langt, men så kan regionerne, der driver banerne, få lov til lånefinansiere på lempelige vilkår.

Cyklerne får en pæn klat – 3 mia frem til 2025, de skal bruges til sikrere cykelstier, og ny cykel-infrastruktur. Om pengene så falder i de store byer, hvor der er mange cyklister, eller om de også kommer til de landområder, hvor forholdene ofte er ringe, må tiden så vise. Projekterne beror på kommunernes medvirken, og det har ikke altid været positivt.

Forhåbentlig tages der fat på børns faldende cyklisme – “mor/far kører” – samt de ringe forhold for cyklister, der rejser over Storebælt og Kattegat. Færgerne er for dyre, og der er begrænset plads i togene over Storebælt. Ned med færgetaksterne, og indsæt pendulcykeltog Korsør-Nyborg.

De 3 mia. kr. skal bl.a. medfinansiere prestigeprojektet 2022 som “Cyklens år”, samt værtskabet for Tour de France. Da mange eventmagere skal berige sig ved den lejlighed, så bliver det erfaringsmæssigt en kostbar affære.

S-tog til Roskilde

Selvom både Enhedslisten, SF og radikale tidligere var betænkelige ved projektet, så er der nu enighed om, at “at DSB skal forberede automatiseret metrodrift på S-banen.” Læs nærmere om hvorfor projektet kan koste passagerer her: https://socinf.dk/foererloese-s-tog-noedvendig-teknologiudvikling-eller-forringelse-af-den-kollektive-transport/

Heller ikke S-tog til Roskilde er gennemtænkt. Dels vil det forlænge rejsetiden, og dels vil det for-ringe fleksibiliteten for fjern-, regional- og de stedse længere godstog, som der, med indvielsen af Femern Bælt, vil komme mange flere af. Med den tætte trafik på strækningens fire spor, vil det svække togtrafikken, hvis der fremover kun er to spor til rådighed.

Endelig er der puljer til vidt forskellige formål, og som i flere tilfælde kræver kommunal medfinansiering. De fleste puljer er fornuftige nok, men burde optages på de årlige finanslove, fx ved ligeholdelsen af privatbanerne. Problemet med puljerne er, at midlerne ofte gives vilkårligt. Nogle projekter støttes, andre ikke, selvom de ligner hinanden.

Nogle nye puljer er: Bedre trafikal sammenhæng land-by (3,5 mia. kr.), støjbekæmpelse (3 mia.), ladeinfrastruktur langs statsvejene (0,5 mia.), bedre tilgængelighed for handicappede på stationer (1 mia.), trafiksikkerhed (0,7 mia.), færgepulje (0,1 mia.) mv.

Desuden initiativer, der skal gøre transportsektoren mindre miljøbelastende: Busser, batteritog, “klimavenlig” asfalt, udvikling af landsdækkende app, der rummer trafikinformation, billetkøb og reservationer i ét. Endelig afsættes 12,4 mia kr. til fornyelse og vedligehold af jernbanerne. Også den post skulle stå på finansloven.

Venner med alle

Og til alle jer, der holder ferie her i landet, indføres et Sommerrejsepas til busser og tog – 8 dage for 400 kr., gratis for børn op til 12 år, og halv pris for 12-15 årige. For ø-hoppere er der gratis færgetransport til ca. 25 småøer.

Konklusion: Forliget afspejler Socialdemokratiets vilje til at ville være venner med alle, og ikke gøre noget, folk bliver kede af. Man er bange for at realisere de tilsagn, man gav i Forståelsespapiret – frygten for vælgernes reaktion er massiv, og derfor ender det hele med en underlig gang misk-mask, der tilgodeser de stærkeste lobbyister.

Aftalens største mangel er, at den intet gør for at begrænse det alt for store trafikarbejde, hvordan afstanden mellem bolig og job/uddannelse kan mindskes, lokalisere flere arbejdspladser i de sovebyer, der ligger rundt om de større bysamfund. Den, der leder efter det visionære, og nytænkning på transportområdet, bliver skuffet. Alt er ved det gamle, og bevares, den kollektive trafik tilgodeses da i et vist omfang, men slet ikke i en sådan grad, at den for alvor kan true bilernes dominans. Det er heller ikke det, regeringen har sat sig for.

Link: Aftale om Infrastrukturplan 2035