Rødt går fra et enkelt til otte mandater i det nye norske Storting og bliver en styrket kritisk stemme til venstre for den ny regering anført af Arbeiderpartiet - som fik det næstdårligste valg nogensinde.

af Bjarke Friborg og Åge Skovrind

Rødt-leder Bjørnar Moxnes. Foto: Ihne Pedersen.

 

Efter valget mandag den 14. september er den konservative Høyre-regering fortid i Norge efter 8 år ved magten.  Både Høyre og det fremmedfjendske Fremskrittspartiet, som i en periode også var med i regeringen, gik tilbage. Forventningen er nu, at Arbeiderpartiet vil danne regering med støtte fra Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet, som traditionelt er et bondeparti med base uden for de store byer.

 

Parti Procent Mandater Ændring
Arbeiderpartiet 26,3 48 – 1
Høyre 20,4 36 – 9
Senterpartiet 13,5 28 + 9
Fremskrittspartiet 11,6 21 – 6
Soc. Venstreparti 7,6 13 + 2
Rødt 4,7 8 + 7
Venstre 4,6 8    0
Miljøpartiet Grønne 3,9 3 + 2
Kristelig Folkeparti 3,8 3 – 5

 

Situationen minder på mange måder om den, der opstod efter det danske Folketingsvalg i 2011, hvor Helle Thorning-Schmidt dannede regering sammen med Radikale Venstre og SF. Det skete dengang, selv om Socialdemokratiet (og SF) var gået tilbage, men balancen mellem den såkaldte røde og blå blok var tippet på grund af stor fremgang for de Radikale og Enhedslisten (8 mandater ekstra til hvert af partierne).

 

I Norge er både Senterpartiet (+9), Socialistisk Venstreparti (+2) og Rødt (+7) gået frem.

 

Rødts fremgang

Særligt Rødts fremgang fra 1 til 8 mandater er bemærkelsesværdig. Partiet fik 4,7 procent af stemmerne og landede dermed for første gang over den norske spærregrænse på 4 procent. Før havde man et enkelt kredsmandat i Oslo. Der er tale om et stort gennembrud for partiet, som skyldes et langvarigt og sejt træk, og som afspejler, at partiet har et godt lokalt fodfæste i mange kommuner med 80 repræsentanter i kommunalbestyrelser og ti pladser i landets 11 regioner (fylker). Ikke mindst viser valgresultatet, at Rødt har formået at nå ud til nye generationer. I Rødts nye stortingsgruppe er de fleste mellem 31 og 39 år, og de to ældste er 43 og 47.

 

Rødt har fået ganske mange vælgere fra Arbeiderpartiet på både det offentlige og private område og i industrien, ikke mindst i servicefagene, hotel, restaurant, butikker. Det siger Marie Sneve Martinussen, en af de nyvalgte, til Arbejderen.

 

For at opnå et flertal bag sin regering vil Jonas Gahr Støre fra Arbeiderpartiet skulle hente støtte fra både Senterpartiet og Socialistisk Venstreparti. De tre partier tæller til sammen 89 mandater i Stortinget, som i alt har 169 medlemmer.  I den sammenhæng er der ikke brug for mandaterne fra hverken Rødt eller Miljøpartiet De Grønne, som landede lige akkurat under spærregrænsen, men vandt tre kredsmandater.

 

Kampen mod Forskels-Norge

Rødt vil dermed få en rolle, som kan minde om den, Enhedslisten havde under Thorning-regeringen. Partiet vil bruge den til i samarbejde med bevægelser og fagforeninger at skabe pres på den ny regering for mere social lighed og grøn omstilling.

 

“Øget ulighed og privatisering truer alt det, arbejderbevægelsen har bygget op i Norge – tryghed, velfærd og et stærkt fællesskab. Det gør, at magt og muligheder bliver uretfærdigt fordelt. Folk sorteres efter størrelsen på tegnebogen. Samfund, som bygger på samarbejde og ligeværd er mere retfærdige end samfund baseret på kapitalistisk konkurrence. Fordi fællesskab fungerer. Derfor er kampen mod forskels-Norge Rødts allervigtigste sag, “hedder det på partiets hjemmeside med formuleringer, som til forveksling minder om Enhedslistens.

 

Partileder Bjørnar Moxnes udtaler begejstret: “Det er tydeligt, at mange har ventet på dette vendepunkt. Bare siden valgnatten har vi fået mere end 850 nye medlemmer. Rødt er blevet en folkebevægelse mod øgede forskelle, for en retfærdig og kraftfuld klimapolitik.”

 

Kritik fra miljøbevægelser

Fra miljøbevægelserne lyder der dog også en del kritiske røster mod Rødts klimapolitik. På partiets digitale landsmøde i foråret 2021 tog man to beslutninger, som har vakt stor skuffelse hos Greenpeace og andre.

 

Tidligere var Rødt modstander af al udbygning af vindenergi. Men på landsmødet vedtog man også at være imod vindmøller på havet. Ligeledes vedtog man med 130 stemmer mod 56 at fjerne en slutdato for norsk olie- og gasproduktion (tidligere hed det, at 90 procent skulle være lukket ned inden 2030).

 

Havde vi beholdt slutdatoen, havde vi været i en anden liga end de andre partier. Nu er vi bare et par meter foran i løbet,” sagde en kritisk Alberte Bekkhus, leder af Rød Ungdom, til webavisen Naturpress.

 

Avisens udenrigsredaktør, Terje Karlsen, tror ikke, at valgresultatet vil betyde en radikal ændring af klimapolitikken med tanke på, at de såkaldte miljøpartier – Rødt, Socialistisk Venstre, Miljøpartiet og Venstre, til sammen havde en fremgang på kun 4 procentpoint.

 

“Et stærkt Senterparti og et svagt SV er dårligt nyt for klimapolitikken i den ny regering. Med sine 13 mandater vil SV ikke have styrke i regeringen til at kunne dæmme op for Senterpartiets svagere klimapolitik,” skriver han i en kommentar til valget.

 

Væltede Oslos bystyre

Til gengæld har Rødt altid haft et princip om, at de ikke vil nøle med at vælte en Arbeiderparti-regering – selvom det næppe kan komme på tale i den kommende periode.

 

Tidligere i år støttede Rødt et mistillidsvotum mod Oslos daværende viceborgmester Lan Marie Bergvar. Baggrunden var, at hun ikke havde informeret byrådet om en budgetoverskridelse på 5 milliarder kroner for en udgift til vandforsyningen i byen. Mistilliden blev vedtaget af et flertal bestående af den borgerlige opposition og Rødt og fik som konsekvens, at hele bystyret, bestående af Arbeiderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Miljøpartiet, trådte tilbage og fortsatte som et “forretningsministerium”.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com