Israel har iværksat, hvad man beskriver som en 'omfattende og betydningsfuld' operation mod flygtningelejren i Jenin, hvor der bor 25.000 palæstinensiske flygtninge.

af Nassar Maha

Læsetid: 7 minutter

 

Blot to dage efter den skrøbelige våbenhvile i Gaza-striben, indledte Israel den 21. januar 2025 et storstilet angreb på Jenin-flygtningelejren på Vestbredden.

 

Soldater plyndrede hundredvis af hjem i byen i det, som det israelske militær kaldte “bekæmpelse af terrorisme”, med det formål at genetablere kontrollen dér. Mange analytikere har antydet, at razziaen er et forsøg fra den israelske premierminister Benjamin Netanyahu på at formilde højreekstremistiske medlemmer af hans koalition, som er imod våbenhvileaftalen.

 

Uanset motivet har offensiven været ødelæggende for mange af lejrens beboere. Det israelske militær har ifølge rapporter ødelagt infrastruktur, lukket adgang til lokale hospitaler og tvangsfordrevet omkring 2.000 familier. Livet var i forvejen hårdt for indbyggerne i den tætbefolkede lejr. Vestbreddens direktør for FN-agenturet UNRWA, der fører tilsyn med flygtninge, beskrev for nylig lejrforholdene som “næsten ubeboelige”.

 

Fokus for den seneste israelske operation er ikke nyt. Flygtningelejren, som ligger i den vestlige udkant af byen Jenin i den nordlige del af den besatte Vestbred, har ofte oplevet vold mellem israelske soldater og palæstinensiske kæmpere.

 

Denne vold er eskaleret siden det Hamas-ledede angreb den 7. oktober 2023, hvor omkring 1.200 mennesker blev dræbt. Lejren har været udsat for gentagne, store militæroperationer fra israelske styrker, både angreb fra land, fra luften og med droner, der har forårsaget omfattende ødelæggelser. Samtidig har israelske bosættere afbrændt palæstinensiske biler og ejendomme, og alene i Jenin-området har der siden den 7. oktober 2023 været 64 angreb af denne type. I december sidste år angreb Den Palæstinensiske Myndighed, som samarbejder med Israel om at overvåge sikkerheden i dele af Vestbredden, også lokale militante.

 

Disse begivenheder har forstærket de politiske spændinger og forværret den økonomiske og humanitære krise på Vestbredden. Ifølge FN er mere end en fjerdedel af de mere end 800 drab på palæstinensere på Vestbredden siden angrebet den 7. oktober, sket i Jenin-distriktet. Flere israelske civile er også blevet dræbt på Vestbredden i samme periode.

 

Som ekspert i palæstinensisk historie ser jeg denne seneste episode som det seneste kapitel i en meget længere historie med palæstinensisk fordrivelse og modstand mod israelsk besættelse. En forståelse af denne historie hjælper med at forklare, hvorfor netop Jenin-lejren er blevet et mål for israelske offensiver og et center for palæstinensisk, militant modstand.

 

Voksende militans

Siden 1967 har Jenin sammen med resten af ​​Vestbredden været besat af det israelske militær.

 

Den israelske besættelse af Jenin har forværret situationen for disse flygtninge. Som statsløse palæstinensere kunne de ikke vende hjem. Men under israelsk besættelse kunne de heller ikke leve frit i Jenin. Menneskerettighedsgrupper har længe dokumenteret, hvad der er blevet beskrevet som “systematisk undertrykkelse”, som omfatter diskriminerende beslaglæggelser af jord, tvangsudsættelser og rejserestriktioner.

 

Da de ikke så nogen anden udvej, greb mange af lejrens unge flygtninge til væbnet modstand.

 

I 1980’erne indledte grupper som De Sorte Pantere, der var tilknyttet den palæstinensiske, nationalistiske Fatah-organisation, angreb på israelske mål i et forsøg på at afslutte besættelsen og befri deres forfædres land. Under hele den første intifada – den palæstinensiske opstand 1987-1993 – gennemførte den israelske hær raids mod Jenin-lejren mange gange for at anholde medlemmer af militante grupper. I denne proces rev israelske styrker også nogle gange familiemedlemmers huse ned og arresterede slægtninge. Sådanne handlinger med tilsyneladende kollektiv afstraffelse fik mange palæstinensere til at konkludere, at man kun kunne stoppe den israelske besættelse med magt.

 

Fredsprocessen i Oslo i 1990’erne – som bestod af en række møder mellem den israelske regering og palæstinensiske repræsentanter – fik nogle tidligere militante til at håbe, at besættelsen kunne afsluttes gennem forhandlinger i stedet. Men indbyggere i Jenin forblev marginaliserede på Vestbredden og afspærret fra Israel og oplevede kun få forbedringer i deres liv, selv efter overførslen af ​​administrative beføjelser fra Israel til det Palæstinensiske Selvstyre i 1995.

 

Uafhængige projekter som Freedom Theatre gav en vis lettelse til lejrens flygtningebørn, men det var ikke nok til at overvinde den knugende fattigdom eller den vold, de blev udsat for fra israelske soldater og bosættere. Da den anden intifada brød ud i 2000, sluttede mange af lejrens teenagere sig til militante grupper. Blandt andet sluttede Zakaria Zubeidi, som havde været med til at starte Freedom Theatre, sig til den Fatah-tilknyttede Al-Aqsa Martyrernes Brigade. Ligesom ungdommen i 1980’erne konkluderede de også, at kun væbnet modstand ville bringe besættelsen til ophør.

 

Livsbetingelser i lejren

Jenin er en landbrugsby med rødder tilbage til oldtiden og har længe været et centrum for palæstinensisk modstand. Under den arabisk-israelske krig i 1948 slog arabiske krigere med succes israelske forsøg på at erobre byen tilbage.

 

I slutningen af ​​denne krig blev byen et tilflugtssted for nogle af de hundredtusindvis af palæstinensiske flygtninge, der flygtede eller blev fordrevet fra de områder, der blev en del af Israel. Jenin blev sammen med Vestbredden annekteret af Jordan.

 

U.N. Relief and Works Agency etablerede Jenin-lejren i 1953 lige vest for byen. Siden da har dette agentur leveret basale tjenester til lejrens beboere, herunder mad, bolig og uddannelse.

 

Lejrforholdene har altid været vanskelige. I de første år måtte flygtninge stå i lange køer for at modtage madrationer, og i årtier manglede deres trange hjem elektricitet eller rindende vand.

 

Jenin-lejren blev hurtigt den fattigste og tættest befolkede af Vestbreddens 19 flygtningelejre. Og i betragtning af dens placering nær den “grønne linje” – våbenstilstandslinjen, der fungerer som Israels de facto grænse – kunne beboerne, der blev fordrevet fra det nordlige Palæstina, faktisk se de hjem og landsbyer, hvorfra de blev fordrevet. Men de blev forhindret i at vende tilbage til dem.

 

En voldsspiral?

I april 2002 invaderede den israelske hær Jenin-lejren i håb om at sætte en stopper for sådanne væbnede grupper. Der var voldsomme sammenstød mellem israelske soldater og unge palæstinensiske mænd i lejren, hvilket styrkede Jenins ry blandt palæstinensere som “modstandens hovedstad”.

 

De manglende fremskridt i fredsforhandlingerne siden da, Israels udvidelse af bosættelserne på besat jord – der anses for ulovlig i henhold til international lov – og inddragelsen af ​​yderligtgående israelske politikere i regeringen har forværret harmen i lejren. Meningsmålinger viser, at palæstinensere i stigende grad støtter væbnet modstand.

 

I et forsøg på at beskytte lejren mod israelsk indtrængen dannede en gruppe lokale beboere i 2021 Jenin-brigaderne. Grundlæggeren var tilknyttet Palæstinensisk Islamisk Jihad, men gruppen tiltrak hurtigt militante fra forskellige politiske fraktioner. Medlemmerne anskaffede sig våben, patruljerede i gaderne og bekæmpede Israels militære indtrængen. I 2022 erklærede de dele af lejren for “befriet” fra den israelske besættelse.

 

Tilsyneladende alarmeret over den voksende militans og oplagringen af ​​våben i lejren intensiverede Israel dramatisk sine razziaer i 2022. Det var under en sådan razzia, at den palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Akleh blev dræbt af en israelsk soldat.

 

Den 3. juli 2023 invaderede det israelske militær igen Jenin og trak sig tilbage efter to dages kraftigt luftbombardement og en invasion, der dræbte 12 palæstinensere og sårede over 100.

 

Den seneste offensiv kan meget vel overstige dette dødstal med mindst 10 dræbte på den første kampdag. Men den kampånd, som er forbundet med lejren, blev opbygget på årtiers modstand og afvisning af besættelsen, og Israel har haft ringe succes med at udrydde den. På samme måde tror jeg, at denne militante stemning i lejren kun vil vokse med de seneste dødsfald og ødelæggelser.

 

23. januar 2025

 

Maha Nassar er lektor ved School of Middle Eastern and North African Studies på University of Arizona, USA.

 

Artiklen er oversat fra Europe-Solidaire af Leif Mikkelsen

Det er en opdateret version af en historie, som blev bragt i The Conversation den 5. juli 2023.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com