Siden våbenhvilen i Gaza har Israel intensiveret sine operationer mod palæstinensere på Vestbredden, udført militære angreb i nord og øget bosætterangreb på palæstinensere, der høster oliven.

af Qassam Muaddi

Læsetid: 5 minutter

 

Illustration: Svend Vestergaard Jensen

 

Selvom krigen i Gaza officielt blev stoppet af den Trump-ledede våbenhvileaftale, er drabene på palæstinensere i virkeligheden ikke stoppet.

 

På Vestbredden fortsætter Israels krig mod palæstinensere med samme intensitet som umiddelbart efter 7. oktober 2023. Intensiveringen af ​​israelske angreb på palæstinensiske byer er ikke mindsket, og det samme gælder udvidelsen af ​​israelske bosættelser eller restriktionerne for palæstinensernes bevægelsesfrihed.

 

Søndag dræbte den israelske hær Majed Daoud, 42, under et angreb på al-Ain-flygtningelejren i Nablus, endnu en af de over 1.000 palæstinensere, der er blevet dræbt af bosættere og den israelske hær siden oktober 2023. I samme angreb sårede israelske styrker to andre palæstinensere på 22 og 38 år. Samtidig har mere end 40.000 palæstinensere, der i januar og februar blev fordrevet fra deres hjem i flygtningelejrene Jenin, Tulkarem og Nur Shams på den nordlige Vestbred, fortsat forbud mod at vende tilbage.

 

Men det mest bemærkelsesværdige aspekt af kontinuiteten i Israels fortsatte krig på Vestbredden er den fortsatte eskalering af israelsk bosættervold mod palæstinensere. Siden underskrivelsen af ​​våbenhvilen i Gaza er bosætteres angreb intensiveret mod palæstinensere, der høster i deres olivenlunde, især på den centrale Vestbred og i Ramallah-området.

 

I den forgangne ​​weekend udløste israelske bosættere en række angreb på palæstinensiske landmænd i landsbyerne Nablus og det østlige Ramallah. Fredag ​​blev landmænd i landsbyen Taybeh tvunget til at aflyse olivenhøsten under truslen om vold fra israelske bosættere. I udkanten af ​​landsbyen talte en palæstinensisk familie med Mondoweiss, da de forlod deres lund, mindre end to timer efter ankomsten.

 

“Gå ikke op ad bakken, der er bosættere deroppe, og de har lige angrebet en arbejder. Vi har ventet på, at de skal gå,” fortalte moderen til Mondoweiss.

 

“Arbejderen er fra Mazraa Sharqiyya,” fortalte hendes 21-årige søn til Mondoweiss med henvisning til en af ​​Taybehs nabolandsbyer. “Han høstede oliven kun hundrede meter fra os, da to bosættere kom og tvang ham til at forlade stedet.”

 

“De tog hans bil, hans telefon og en sæk oliven, han havde høstet for bare 15 minutter siden,” tilføjede han.

 

På den lokale palæstinensiske politistation sagde en palæstinensisk betjent, der talte med Mondoweiss, at rapporter fra palæstinensere om israelske bosætterangreb i området er steget kraftigt, siden olivenhøsten startede i midten af ​​oktober.

 

Men ligesom i de fleste landdistrikter på Vestbredden har palæstinensere ingen mulighed for at søge retfærdighed, når de bliver angrebet. Ifølge betjenten bliver der som regel ikke fulgt op på klager til det israelske politi. De palæstinensiske sikkerhedsstyrker kan heller ikke yde nogen fysisk beskyttelse til landmændene, da de ikke har jurisdiktion i område C på Vestbredden, som udgør mere end 60 procent af territoriet.

 

Tilbage på politistationen besvarer en anden betjent et telefonopkald og råber pludselig: “Vi skal være opmærksomme på, hvad der sker i Turmusayya!”

 

Omkring femten minutter fra Taybeh var den større by Turmusayya i centrum for bosætterangreb i weekenden. Byen er kendt for sit høje antal palæstinensisk-amerikanske statsborgere, og mange af dens indbyggere er også bosat i USA. Lørdag angreb en gruppe israelske bosættere en landmand i landsbyen og beskadigede hans bil. Som reaktion tog beboerne søndag til det samme område for at høste oliven i større grupper, ledsaget af internationale aktivister.

 

“Vi blev overraskede over, at bosættere kom tilbage i endnu større antal, snesevis af dem bar køller og stokke, og de begyndte at angribe folk,” fortalte Abdallah Awad, beboer i Turmusayya, til Mondoweiss. “Folk begyndte at løbe, men en bosætter kom meget tæt på og slog en kvinde fra nabolandsbyen Mughayyir i hovedet med en kølle, så hun besvimede og faldt. Han fortsatte derefter med at slå en af ​​de internationale solidaritetsaktivister.”

 

Mens den internationale aktivist kun blev lettere såret, blev den ældre kvinde overført til hospitalet i Ramallah, hvor hun stadig modtager behandling for sine skader. Derudover satte israelske bosættere ild til fire biler, der blev brugt af palæstinensere under høsten. Ifølge Awad er mindst 40 procent af Turmusayyas landbrugsjord blevet utilgængelig for sine palæstinensiske ejere på grund af bosættervold.

 

“Jeg har selv 300 dunam [1 dunam = 1000 m²], som jeg ikke har adgang til, og i dagevis har jeg været tvunget til at se israelske bosættere høste mine oliven, ude af stand til at gøre noget,” påpegede han. “Situationen er mere anspændt end nogensinde, og den ændrer sig kun til det værre, og vi ved ikke hvornår.”

 

Eskaleringen af ​​israelsk bosættervold på Vestbredden siden oktober 2023 har været parallel med den israelske regerings Regeringens initiativer til at udvide bosættelserne. I august godkendte Israel E-1-bosættelsesprojektet øst for Jerusalem, som ville dele Vestbreddens nordlige og sydlige halvdele i to. Israels hardliner finansminister, Bezalel Smotrich, fejrede initiativet som en “begravelse” af den palæstinensiske stat. I maj godkendte Israel 22 nye bosættelser, herunder legalisering af allerede eksisterende bosætterposter på palæstinensisk jord.

 

Ifølge den Palæstinensiske Modstandskomite mod Muren og Bosættelser har israelske bosættere udført 7.154 angreb på palæstinensere og deres ejendomme siden oktober 2023, hvor 33 mennesker er blevet dræbt, og 48.728 træer er blevet ødelagt eller beskadiget.

 

21. oktober 2025

 

Oversat fra Mondoweiss af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com