Læsetid: 5 minutter
Halvdelen af dem er spærret inde, uden at de har fået at vide, hvad de er anklaget for, og de kan blive der i op til to år, uden at det sker. Administrativt fængslede fanger udgør den største kategori af palæstinensere i israelske fængsler, ifølge Ayah Shreiteh, talsperson for Fangernes Klub.
Shreiteh tilføjer, at 1000 af dem er blevet arresteret og holdt fængslet uden rettergang eller begrundelse for, hvorfor de er administrativt tilbageholdt. Mange af dem har tilbragt adskillige måneder i fængslet.
Hvad angår dem, der har fået at vide, hvad de er anklaget og dømt for, er det for flertallets vedkommende for at tilhøre politiske organisationer, eller for at have kastet med sten. Shreiteh understreger, at siden 7. oktober er langt de fleste blevet dømt for ’tilskyndelse til forbrydelser’, en anklage, der kan omfatte alt fra kommentarer på sociale medier til at have holdt taler, eller endda bare at have viftet med det palæstinensiske flag.
Allerede før 7. oktober var de forhold, palæstinensiske fanger levede under, blevet drastisk forringet’, ’ tilføjer Shreiteh. Det er ikke noget nyt i dét.
’Det kvantum af mad, de får, og kvaliteten af det, bliver stadigvæk bare dårligere’, siger hun. ’Israelske fangevogtere gennemroder cellerne en gang om ugen, undertiden en gang om dagen. Det sker alt for tit, at de får for lidt medicin eller slet ingenting’.
Hun siger videre, at’ i celler på 5 eller 6 kvadratmeter, hvor der normalt er op til seks fanger, skal der nu være 9 til 12. Fire af dem må sove på gulvet’.
Advokater, der har fået lov til at besøge palæstinenserne i israelske fængsler, har fortalt om disse tilstande i de seneste to år, og de er blevet bekræftet af de mange vidneudsagn fra de palæstinensiske fanger, der blev løsladt i forbindelse fangeudvekslingerne i januar og nu i mandags.
Mondoweiss talte med nogen de nyligt frigivne fanger tidligere på ugen, der ikke ville have deres navn frem af frygt for israelske repressalier. En af dem, der havde været fængslet, sagde at han og dem, der var i hans celle, var blevet slået med knipler adskillige gange, når de fik deres celler gennemrodet. En anden, der også havde været der i et år, sagde, at dem, der styrede fængslerne, i et helt år ignorerede hans krav om at komme til læge og kun gav ham smertestillende piller.
I januar interviewede Mondoweiss Amir Abu Raddah, en palæstinensisk fange, der blev løsladt ved den første fangeudveksling under våbenhvilen i januar-marts. Han sagde til dem, at de israelske fængselsmyndigheder konfiskerede alle bøger og elektronisk udstyr, og skar deres forplejning så voldsomt ned, at et måltid bestod af fire skefulde ris og lige så lidt tynd suppe, og at frokosten bestod af én skefuld yoghurt og et lille stykke brød.
Israels forbud mod at fangerne fik besøg af deres familie, fortsatte efter våbenhvilen. ’Det er helt usandsynligt, at disse restriktioner vil ophøre i den nærmeste fremtid,’ siger Ansari. ’Fordi de ikke er relateret til 7. oktober, men er blevet skærpet efter dette tidspunkt’.
’De er en del af en politisk agenda, forklarer hun. ’Og den agenda ændres næppe.’
I september gav den israelske højesteret et andragende fra Association for Citizen Rights in Israel (ACRI), medhold i, at krænkelserne af palæstinensiske fanger skulle ophøre, især begrænsningen af fødevarer. Den næste dag, da Ben-Gvir talte med medierne, efter at seks israelere var blevet skudt, tog han skarpt afstand fra Højesterets afgørelse, idet han sagde, at det var et budskab til ’terrorister’ om, at deres forhold i fængslerne ville blive mildnet.’
Netanyahu, der stod ved siden af Ben-Gvir, protesterede også mod Højesterets afgørelse. ’Vi er alle i krig, og I er også i krig’, sagde premierministeren. ’Vi vil ikke lave om på, hvordan terroristerne har det, når de er i fængsel’.
Der har ikke været meget om palæstinensiske fanger i medierne siden 7. oktober, det har kun været i forbindelse med fangeudvekslingerne i januar og sidste uge. Dagen før 7. oktober kunne menneskerettigheds-grupper berette, at mindst en halv million palæstinensere havde været i et israelsk fængsel siden 1967. Men efter 7. oktober blev de israelske gidsler det eneste, som vestlige politikere og medierne talte om, mens de palæstinensiske fanger forbliv usynlige.
I mandags fejrede Donald Trump sin stærkt opreklamerede ’fred for evigt’ efter at have underskrevet aftalen om våbenhvile i Egypten. De israelske gidsler er blevet frigivet, men palæstinensernes trøstesløse ophold i Israels fangehuller er der stadigvæk ingen, der tænker på.
Appel fra Mondoweiss:
Israel taber slaget om den offentlig mening
Der er sket en meget mærkbar forandring. Hjælp os med at udnytte, at vi har momentum nu
Der er stadig flere mennesker overalt i verden, der indser, at Israel er en apartheid-stat, og at der finder et folkemord på palæstinensere sted i Gaza. Det er ikke en forandring, der er sket af sig selv. Den er sket, fordi folk har organiseret sig, dokumenteret, hvad der finder sted, og nægtet at tie, når magthaverne ville lukke munden på dem. Mondoweiss har været en del af det arbejde hver eneste dag, lagt alle kendsgerninger frem, og sikret, at palæstinensiske stemmer også blev hørt
Modreaktionen har været voldsom. Hvem der betaler, bliver skjult. Sociale medier når ikke længere så langt ud. Når presset stiger, er der mange medier, der skruer ned for retorikken. Det gør vi ikke.
Hvis I vil være med til, at momentum fortsættes, så hjælp os med at gøre det. Vores læseres støtte medvirker til at gøre vores rapporter tilgængelige, beskytter vore uafhængighed, sikrer at den næste historie bliver fortalt, den næste rapport fra Vestbredden eller Gaza bliver bragt, og den næste analyse, der giver dig alle argumenterne, bliver offentliggjort og delt vidt og bredt. Giv en donation med det samme. Hvis I har mulighed for det, så giv en donation hver måned, så vi kan fortsætte med at gøre fremskridt.
15. oktober, 2025
Oversat fra Mondoweiss af Niels Overgaard Hansen