Der er ingen tvivl om, at den globale #metoo-bevægelse har været en vigtig kraft bag de iranske kvinders nye kampagne, hvor beretninger om seksuelt misbrug offentliggøres. Den har haft en kraftig indflydelse på iranske kvinders hjerner og hjerter. Den har indgydt dem mod og fået dem til at indse, at de ikke behøvede at forblive tavse om seksuel chikane, misbrug og voldtægt.

af Frieda Afary

Blandt dem, som har skrevet om den nye #MeToo-bevægelse i Iran i engelsksprogede medier, er Masih Alinejad og Roya Hakakian, som konkluderer, at iranske kvinder har fundet ud af, at en hijab ikke kan beskytte dem mod deres overfaldsmænd. Det, der i stedet ”kan beskytte dem mod seksuel chikane, er et retssamfund og et samfund, hvor intet individ kan veje tungere end forfatningen”.

 

Alinejad og Hakakian mener, at ”i modsætning til #MeToo-bevægelsen i vestlige lande hvis mål er at fjerne ulighed mellem kønnene, ser det nuværende udbrud i Iran ikke køns ulighed som problemet, men snarere som et symptom på et mere alvorligt problem: selve regimet”.

 

Som et svar på dette skriver Sara Tafakori, at ”det vigtigste mål for de kvinder, der står frem, er hverken staten eller regimet; det er selve de kvindefjendske og patriarkalske strukturer på arbejdspladsen og i samfundet.” Hun understreger, at bevægelsen ”orienterer sig globalt og universelt”. Og hun kritiserer Alinejad og Hakakian for at være ukritiske over for den vestlige imperialisme og for at se vestlig liberalisme som en model for iranske kvinder.

 

Det er en vigtig debat. Der er ingen tvivl om, at fremkomsten af #MeToo-bevægelsen i Iran kræver love, der beskytter kvinder, og på den måde bliver de stærke modstandere af det iranske regime, af patriarkatet og kvindehad på globalt og universelt plan. Men der er mere at sige om aktualiteten og potentialet for  #MeToo-bevægelsen i Iran. I en nyligt udgivet artikel skriver Narges Imani, en ung socialistisk feministisk oversætter og forsker bosat i Iran: ”Der er et vigtigt og delvist modsætningsfyldt punkt, som har fået mindre opmærksomhed: Forklaringer, der ser patriarkatet som mentalt konstrueret … ser uddannelsen af flere og flere mænd i respekt for kvinders rettigheder som en løsning på, at mangel på kultur fører til seksuel chikane. Men faktisk er de vigtigste anklagede for de seneste overgreb ”meget kultiverede” mænd, hvoraf nogle er berømte inden for kunst, videnskab og ideer. Grundlæggende er en af hovedårsagerne til det chok, som de nylige afsløringer udløste, ikke så meget de anklagedes berømmelse som den skade, disse afsløringer har voldt ”den kulturelle forklaring på patriarkatet”.

 

Imani fortsætter med at forklare, at der må gives et svar på den indflydelse, kapitalens logik har på krop og bevidsthed. I ovennævnte artikel og andre steder behandler hun den måde, hvorpå kapitalismen bruger både prækapitalistiske former for dominans, såsom ”mandecentrisme”, og religion og mere moderne former for dominans til at disciplinere kroppen og forme vores begær, til at kommercialisere og instrumentalisere menneskelige relationer.

 

I lyset af de vigtige spørgsmål og ideer, Imani rejser, kan vi vende tilbage til #metoo-bevægelsens oprindelse i USA og uddrage vigtige punkter, der kan hjælpe  #metoo-bevægelsen i Iran og globalt.

 

#MetTo-bevægelsen brød frem i USA i oktober 2017, da Hollywood-skuespilleren Alyssa Milan offentliggjorde de mange anklager mod Hollywoodproduceren Harvey Weinstein for sexchikane og voldtægt. #MeToo-kampagnen var imidlertid oprindeligt startet i 2007 af en afrikansk-amerikansk kvinde, Tarana Burke, som havde udviklet en sådan kampagne siden 1997, hvor hun havde talt med et 13-årigt offer for voldtægt.

 

I et interview i 2017 understregede Tarana Burke, at hendes mål og vision med at starte #MeToo-kampagnen var at føre samtalen væk fra den enkelte, hvad enten det var den anklagede eller anklageren, og i stedet fokusere på at udfordre og udrydde det strukturelle grundlag for magt og privilegier i samfundet. Hun startede med det mål at fokusere på farvede kvinder, transkønnede og handikappede, som er de grupper, hvor den største procentdel oplever seksuel vold i USA. Hun har været optaget af en ”virkelig strukturel ændring” og en grundlæggende forbedring af retfærdigheden, eftersom ”mange gerningsmænd selv har overlevet seksuel vold, specielt seksuelt misbrug som børn. Og det komplicerer en masse ting. Vi har behov for en klarere forståelse for, hvad retfærdighed er, og hvad mennesker behøver for at føle sig hele. Hvis vi nogensinde skal skabe heling i vores samfund, må vi hele gerningsmændene og vi må hele de overlevende. Ellers bliver det bare en fortsat ond cirkel”.

 

Ideerne i Abolition Feminisme – en bevægelse startet i USA af afrikansk-amerikanske kvinder samtidig med deres teoretisering omkring og kamp mod det fængsels-industrielle kompleks – kan også videreudvikle målene med og visionerne bag  #MeToo-bevægelsen. Ledere af Abolition Feminisme såsom Tarana Burke, Angela Davis, Ruth Wilson Gilmore, Joy James, Avery Gordon, Romarilyn Ralston, Mariame Kaba går imod kønsvold og ser det som en indbygget del af det racistiske, sexistiske og heterosexistiske kapitalistiske system, som de anser for i sit grundlag at være fængselslignende. De er modstandere af kapitalistisk afhumanisering, varegørelse og alle former for undertrykkelse.

 

I Feminisme og sex gerningsmanden understreger Abolition Feministerne Judith Levine og Erica R. Meiners også, at kønsvold ikke kan adskilles fra statsvold. De skriver at ”MeToo er bevis på, at uden en gennemgribende social forandring vil loven ikke kunne gøre meget for at beskytte folk mod seksuelle overgreb”. Og at ”frihed fra vold er ikke et mål i sig selv, men kun et skridt mod en atmosfære, i hvilke alle kan blomstre”.

 

Iranske kvinder, som udtaler sig mod seksuelt misbrug, overgreb og voldtægt, kan finde meget inspiration i Tarana Burkes definition af #MeToo-kampagnen og i Abolition Feminisme. Når man lever i en autoritær politistat, som i øjeblikket har 240.000 politiske fanger, kan man ikke have tillid til det iranske retssystem.

 

Oversat fra New Politics Journal af Bodil Rasmussen

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com