Ved at give regeringen magten til at fratage seks millioner mennesker deres statsborgerskab uden varsel formaliserer the Nationality and Borders Bill andenrangs-status og udvider »Hostile Environment’s« trussel overfor marginaliserede samfund i Storbritannien.

af Hamza Ali Shah

Den kontroversielle Nationality and Borders Bill er på nuværende tidspunkt ved at komme igennem Overhuset (House of Lords, red.), samtidig med at det allerede er blevet vedtaget i Underhuset (House of Commons, red.) med et flertal på 67 stemmer. Den 27. januar vil udvalget, som behandler forslaget, vende tilbage til Overhuset, hvorefter det vil blive fremsat til tredje behandling, og derefter til lov.

 

Indenrigsminister Priti Patel, som er utilfreds med Indenrigsministeriets historiske krigsførelse, har vist sig opsat på at skærpe den aggressive måde, som Storbritannien forsvarer sine grænser på.

 

Under hendes embede, har man set asylansøgere indkvarteret i fængselslignende kaserner, ligesom der er lagt planer om brutalt at ”skubbe” både tilbage, som forsøger at krydse Kanalen fra Frankrig.

 

Når hun taler om nødvendigheden for en »hurtig og effektiv« opruskning af reglerne vedrørende asylansøgere og deportationer, så kan vi antage, at det handler om let tilslørede eufemismer for inhuman og barbarisk behandling. En nærmere undersøgelse af dette lovforslag bevidner dette.

 

The Nationality and Borders Bill, regeringens besungne hjørnesten af dets ’New Plan for Immigration’, sigter efter at forhindre ”illegal” indrejse til Storbritannien ved at kræve, at folk kun kommer ind, hvis de er godkendt i henhold til en officiel indrejseordning. Denne ændring er fremføres som et forsøg på at beskytte de borgere, som er i ”virkelig nød”, men i virkeligheden overlader det asylansøgere, som kommer ind i landet via ”irregulære” veje, til kriminalisering og sandsynlig fjernelse – på trods af den åbenlyse kendsgerning, at når man flygter fra krig og katastrofe, så tager man den rute, man kan.

 

Så sent som i sidste måned nægtede justitsminister Dominic Raab at afvise, at ministre var i gang med at udarbejde en aftale, som tillader dem at sætte folk, som kommer til landet via Kanalen, på både til Albanien. I tilfælde af at forslaget bliver vedtaget, så vil det blive en kriminel handling at komme til Storbritannien uden tilladelse, som kan blive straffet med op til fire års fængsel. Det oprindelige udkast til lovforslaget gjorde det endda muligt, at de mennesker, som redder liv på havet, kan blive retsforfulgt for menneskesmugling, men bestemmelsen blev nedkæmpet efter en fagforeningskampagne.

 

Storbritannien har mindre end én procent af verdens flygtninge, men langt fra at hjælpe dem i ”virkelig nød”, så er dette lovforslag et angreb på beskyttelsen af flygtninge. Modstandere har beskrevet det som et ”anti-flygtninge”-lovforslag, og hundredvis af civilsamfundspersoner har fordømt det, som ”åbenlys racistisk” i et åbent brev, offentliggjort i New Statesman i sidste uge.

 

En del af lovforslaget, som får særlig opmærksomhed, er paragraf 9. Stille og roligt tilføjet inden nytår giver denne paragraf regeringen beføjelse til at fratage enkeltpersoner deres statsborgerskab uden varsel, hvis det ikke er ”rimeligt muligt” at informere dem.

 

I stedet for at være en handling af ny eller unik ondskab, så bygger paragraffen videre på årtiers lovgivning. Statsborgerskabsloven fra 1981 (The British Nationality Act), introduceret af Thatcher-regeringen, tillod, at en persons statsborgerskab kunne blive tilbagekaldt, hvis det blev anset for at være ”befordrende for det offentlige bedste”, herunder af hensyn til den nationale sikkerhed, så længe man havde fået skriftlig meddelelse fra udenrigsministeren. Immigrationsloven fra 2014, gennemført af daværende indenrigsminister Theresa May, gav derefter staten magten til at fratage en naturaliseret brite hendes statsborgerskab – selvom dette medførte statsløshed – da man jo altid kan søge om et andet statsborgerskab.

 

Paragraf 9 tager disse foranstaltninger, og går et skridt videre. Hvis lovforslaget bliver vedtaget, så vil det blive muligt for ca. seks millioner mennesker i England og Wales, at få frataget deres statsborgerskab uden varsel. Enkeltpersoner har mulighed for at anke fratagelsen af deres statsborgerskab – noget som regeringen har været ivrige efter at pointere – men det er meget sværere at anke en dom, som du ikke ved noget om.

 

Karakteristisk, så er det folk med minoritetsbaggrund, som vil mærke den fulde kraft af lovgivningen. En analyse fra New Statesman tilbage i december viser, at to ud af fem fra ikke-hvide etniske minoriteter (41 pct.) sandsynligvis vil være omfattet og i fare for at få frataget statsborgerskabet, sammenlignet med en ud af tyve (5 pct.) karakteriseret som hvide. Ved yderligere granskning analysen, at halvdelen af alle asiatiske briter i England og Wales er i fare for at miste deres statsborgerskab uden varsel, sammen med to ud af fem (29 pct.) sorte briter.

 

Det er ikke kun paragraf 9, som bygger på præcedens. The Nationality and Borders Bill som helhed er konsolideringen og fortsættelsen af »the Hostile Enviroment«-politikken, som blev iværksat i 2012 under koalitionen, som havde til hensigt at gøre livet ubærligt for de borgere som blev anset for at være uværdige til at få ophold i dette land. Det var politikken, som gav anledning til Windrush-skandalen – som så hundredevis af mennesker, som havde levet i Storbritannien i årtier, bliver uretmæssigt tilbageholdt, nægtet juridiske rettigheder og truet med deportation. I mindst 83 sager, blev personer uretmæssigt deporteret – de livsværk, de havde etableret i Storbritannien, blev anset for at være så lidt værdige, at de blot kunne smides ud. Selv den dag i dag er skandalen langt fra ovre: I november, fandt en undersøgelse, at Indenrigsministeriet kun har kompenseret fem procent af ofrene for Windrush-skandalen.

 

Vores politiske klasse har ikke lært af skandalen. I stedet, så har regeringens totale pligtforsømmelse over for Windrush-generationen dannet præcedens for en hel politisk tilgang. Etniske minoriteter, som har levet hele deres liv i Storbritannien, bliver henvist til en kategori af andenrangs statsborgerskab, som kan se deres eksistens kriminaliseret på ethvert tidspunkt, uden varsel. Asylansøgere, som nyligt ankommer her, bliver i mellemtiden – som ofte har været igennem livstruende rejser for at flygte fra død og ødelæggelse i håbet om at bygge en bedre og mere sikker tilværelse for dem selv og deres familier – kriminaliseret fra det tidspunkt, de sætter deres fod på land.

 

The Nationality and Borders Bill fremskynder Storbritanniens kapløb til den internationale bund. Intet andet land kan i øjeblikket gøre sine borgere statsløse uden varsel. Langt fra at gøre nogen mere sikker, gør denne lovgivning den frygt til virkelighed, der så ofte ligger i baghovedet hos farvede mennesker i Storbritannien: at de i etablissementets øjne aldrig rigtig hørte til.

 

10. januar 2022

 

Oversat fra Tribune af Mike Ashtari 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com