Det er lykkedes regeringen at pakke særloven, der skal hjælpe de ukrainske flygtninge, ind i en finansiering, der er helt utålelig. Det er glædeligt, at de ukrainske flygtninge bliver modtaget på en måde, der på flere punkter imødekommer den berettiget voldsomme kritik af Danmarks hidtidige behandling af krigsflygtninge.

af SAP's Forretningsudvalg

30.
marts
2022
Forbered udskrift | Email Send via email |
Læsetid: 5 minutter

For eksempel:

  • At ukrainske flygtninge umiddelbart får opholdstilladelse og ret til at arbejde på det almindelige danske arbejdsmarked.
  • At ukrainske flygtninge umiddelbart får et personnummer og ret til uddannelse, børnepasning, sundhedsydelser og sociale ydelser.
  • At ukrainske flygtninge ikke får beslaglagt alle værdier til dækning af deres ophold (ikke er omfattet af den såkaldte ”smykkelov”).
    At ukrainske flygtninges ønske om bopælskommune så vidt muligt vil blive opfyldt.

 

Alt sammen med det gode formål, at ”de pågældende under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund”. Hvilket jo alt sammen lyder fint og indlysende – for ukrainske såvel som for alle mulige andre flygtninge.

 

Diskriminerende forbedring
Det er en skandale, at disse udmærkede forbedringer udelukkende skal gælde de ukrainske flygtninge. Ikke f.eks. syrerne, og heller ikke de afghanske flygtninge, der er flygtet fra en krig, som Danmark har været dybt involveret i.

 

Man får uundgåeligt den tanke, at denne diskrimination, dette hykleri, ud over de politiske sympatier (som vel også måtte findes for de tolke, der arbejdede for Danmark i Afghanistan?) også må tilskrives racistiske tilbøjeligheder i lovgivningsarbejdet. Og så meget mere grund er der til at råbe op om dette og protestere mod denne ulighed.

 

Men er dette også i sig selv en grund til, at man så skal stemme imod loven? Nej, ikke hvis vi følger vores faste princip om at stemme for den mindste forbedring, mod den mindste forringelse. Vi vil ikke stemme imod en forbedring for én gruppe, fordi andre ikke i samme omgang får samme forbedringer. Og helt konkret vil det jo desværre ikke hjælpe f.eks. de syriske flygtninge spor, selvom det skulle lykkes Enhedslisten at forhindre forslaget om at behandle ukrainere bedre end dem. Det ville udelukkende betyde, at ukrainerne skulle udsættes for den sædvanlige, dårlige behandling.

 

Til gengæld er det så i voldsom grad en forpligtelse for Enhedslisten i denne situation at råbe op om urimeligheden i forskelsbehandlingen – og bruge det gode eksempel som en løftestang for en generel forbedring af modtagelsen af flygtninge. For hvorfor i alverden skal andre krigsflygtninge ikke ”under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt være en del af det danske samfund ”??
Man må rose Enhedslisten – ikke mindst ordføreren, men også andre – for netop en flot indsats med at fremføre denne kritik og udstille hykleriet.

 

Nedrig finansiering
Men desværre stopper problemerne ikke her. I hastebehandlingen af særloven blev spørgsmålet om finansiering åbenbart gemt væk i en bisætning, så det tilsyneladende kom bag på regeringens støttepartier, at modtagelsen af de ukrainske flygtninge iflg. regeringens forslag skulle finansieres næsten udelukkende med midler taget fra de bistandsmidler. Midler, der ellers skal finansiere bl.a. nødhjælp til de hårdt pressede afrikanske befolkninger. En konto, der i forvejen er undermineret af ”dobbeltbrug” til klimastøtte til den tredje verden, og hvor yderligere ukrainekrigens pres på energi- og fødevarepriser rammer netop den tredje verdens fattige benhårdt.

 

Stop det dog!
Enhedslisten har selvfølgelig højlydt protesteret mod denne finansiering – og konkret foreslået bevilling af en milliard kroner til at fylde dette hul. Men allerede i den første vurdering – baseret på 20.000 ukrainske flygtninge – skulle der tages to milliarder fra bistandskontoen. Og med den nuværende vurdering, at der kommer mindst 100.000 ukrainere til Danmark, bliver regningen mange gange større.

 

Så protester er ikke nok. Det burde være indlysende, at Enhedslisten er nødt til direkte at stemme imod denne finansiering. Når forslaget er ”en pakke”, hvor finansieringen ikke optræder selvstændigt, må vi stemme imod pakken. Man kan også her argumentere med et andet af Enhedslistens udmærkede principper: at stemme for det, vi er for, og imod det, vi er imod – men afvise rådne pakker, hvor vi giver til én trængende gruppe ved at tage fra en anden trængende gruppe.

 

Det argument giver også helt konkret god mening: Vi vil insistere på at hjælpe de ukrainske flygtninge – men under ingen omstændigheder finansiere det med penge, der bl.a. skal redde afrikanere fra hungersnød. Vi kan så demonstrere dette ved at stille forslaget med en anden finansiering – f.eks. taget fra oprustningsbudgettet, eller bare fra det mere end 58 mia. kr. store overskud på statens finanser i 2021, der lige er blevet beregnet.

 

Enhedslistens stemmer stopper ikke dette vanvid. Men faktisk burde det ikke være umuligt at mobilisere et folkeligt pres for en anden finansiering. Hvad med at alle de store bistandsorganisationer – Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet osv. – slog sig sammen om en stor demonstration foran Christiansborg med dette krav? Selv om disse i første omgang er blevet friholdt for besparelsen, er det en oplagt sag for dem. Alle disse organisationer har store støttekredse, der med garanti vil være parate til at reagere på denne nedrige kobling. Det skal ikke være verdens fattigste, der skal betale for at Danmark for en gang skyld giver nogle flygtninge en værdig modtagelse.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 30. marts 2022

single.php

Artiklen er udskrevet fra Socialistisk Information (www.socinf.dk)

WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com