Den politiske overgangsperiode efter at det tidligere syriske regime blev afsat har givet den nuværende ledelse, med Hay’at Tahrir Sham (HTS) i spidsen, mulighed for at konsolidere sin magt over politiske og økonomiske institutioner. Men der er sket alvorlige menneskerettighedskrænkelser på deres vagt, især massakrerne ved kysten og i Sweida. Og ledelsens brug af neoliberale tiltag og nedskæringer har resulteret i et fortsat højt fattigdomsniveau i hele landet.

På den baggrund er det ikke overraskende, at der i de seneste måneder er sket en stigning i protesterne med krav om demokratiske og socioøkonomiske rettigheder.

Sikkerhed, demokrati og inklusion

For nylig protesterede dele af de alawitiske samfund over krænkelser, de har været udsat for siden Assads fald. De ønskede sikkerhed – mod fortsatte drab og kidnapninger (især af kvinder) – og regional selvbestemmelse. Ud over høje leveomkostninger fordømte de også de uforholdsmæssigt mange og vilkårlige fyringer, som netop de har oplevet fra statsadministrationens side.

Faktisk opfordrede Ghazal Ghazal, lederen af ​​det alawitiske islamiske råd i Syrien og diasporaen, til boykot af fejringen af ​​det tidligere regimes fald og opfordrede alawitterne til at blive hjemme under en “generalstrejke” fra 8.-12. december for at protestere mod det “nye undertrykkende regime”.

Tilsvarende er der i Sweida igangværende demonstrationer, der modsætter sig de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som myndighederne og deres tilknyttede væbnede grupper har begået mod civile siden i sommer. Sideløbende med drabene har befolkningen været udsat for bortførelser (især af kvinder) og tvangsfordrivelser, ofte rettet mod religiøse eller politiske mindretal.

Samtidig bliver de kurdiske nationale rettigheder fortsat ignoreret – endda til tider afvist – af myndighederne. Desuden er der kommet dødvande i forhandlingerne med den autonome administration i Nord- og Østsyrien (AANES) på grund af uenigheder om militære, civile og økonomiske anliggender.

Helt generelt har de herskende myndigheder taget foranstaltninger i brug for at styrke deres kontrol over samfundet, herunder ved forsøg på at begrænse demokratiske rettigheder.

I de seneste måneder har lokale myndigheder haft travlt med at indføre restriktioner for organiseringen af ​​politiske konferencer. Selvom disse foranstaltninger i starten for det meste var uformelle, er stilen langsomt ved at tage form. For eksempel udsendte det syriske turistministerium i november et cirkulære, der anmodede turistvirksomheder om at afstå fra at være vært for arrangementer eller konferencer af politisk karakter uden forudgående godkendelse fra Generalsekretariatet for Politiske Anliggender.

Det betyder, at Generalsekretariatet for Politiske Anliggender – som først blev oprettet af Udenrigsministeriet efter Assads fald – nu har udvidede beføjelser, herunder til overvågning af politiske aktiviteter.

I nogle tilfælde er arrangementer direkte blevet aflyst, såsom seminaret “Politisk tænkning: Nødvendighed eller ej?”, der var planlagt i november af den tidligere politiske fange Aslan Abdel Karim. Lokale myndigheder hævdede, at det skyldtes, at den forening, der organiserede konferencen, ikke havde licens til det. Men loven tillader foreninger, der har ansøgt om en licens (hvilket var tilfældet her), at fortsætte deres aktiviteter, indtil der er truffet endelig beslutning.

På samme måde kritiserede adskillige syriske organisationer og foreninger i midten af ​​oktober social- og arbejdsministerens direktiv om NGO’er. De beskyldte hende for at bruge praksisser “baseret på en undertrykkende foreningslov, der længe blev brugt af det tidligere regime til at begrænse NGO’ers aktiviteter, retsforfølge deres medlemmer og fængsle dem”.

Dette har yderligere bidraget til spørgsmålet om begrænsninger af ytringsfriheden. Selvom den lokale og internationale presse bestemt har haft langt mere frihed til at arbejde i Syrien siden Assads fald, rapporteres der ikke desto mindre om angreb på forskere og journalister.

Bare sidste måned blev den syriske aktivist og politiske forsker Laith al-Zoubi fængslet og tortureret af myndighederne, uden at der var udstedt arrestordre eller rejst anklage.

Brug for et projekt social retfærdighed

Landets voksende socioøkonomiske udfordringer har i stigende grad ført til syrisk kritik af regeringens politik. Udover ønsket om at akkumulere kapital i store luksuriøse ejendomsprojekter er der ikke blevet fremlagt en genopbygningspolitik eller -plan af de nuværende regerende myndigheder. Og befolkningen er tydeligvis ikke tilfreds.

Nogle er endda begyndt at demonstrere mod ejendomsprojekter som det, der drives af det Kuwait-baserede Al-Omran Real Estate Development Co. (ejet af en syrisk forretningsmand). Byudviklingsinitiativet “Boulevard of Victory” i Homs mødte lokale protester med bannere med teksten: “Ingen boulevard, nej til fordrivelse”. Der blev endda foretaget en sammenligning med “Drømmen om et hjem”, en byfornyelsesplan udarbejdet under Bashar al-Assad.

Den organiserede aktion fik ejendomsvirksomheden til at annoncere, at den ville annullere den del af planen, der løb gennem det omstridte kvarter.

På uddannelsesområdet strejkede lærerne i flere uger og demonstrerede foran offentlige institutioner i Aleppo og Idlib under sloganet “Bevægelsen fortsætter, indtil vores krav er opfyldt”. De kræver fastansættelse, hurtig genansættelse af dem, der blev fyret, og lønstigninger til at matche de stigende leveomkostninger.

Der blev også organiseret strejker blandt minibuschauffører i Damaskus samt arbejdere i det private firma Madar Aluminum, der krævede bedre arbejds- og levevilkår.

I denne måned har ansatte i havnen i Tartus på grund af uenigheder om militære, civile og økonomiske anliggender, afholdt en sit-in foran guvernørbygningen i protest mod deres forflyttelse – uvarslet og informeret om via WhatsApp – til fjerne grænseovergange i  Jarablus og al-Bukamal i de østlige guvernementer.

Derudover udtrykte mange over hele landet vrede over massive elprisstigninger, og i byer som Salamiyeh og Homs blev der indkaldt til demonstrationer. Hvis de fortsat vil have strøm, kan det potentielt betyde prisstigninger på ublu 3000 % til 6000 % for hver husstand.

Uanset niveauet af forbrug vil mange i sidste ende blive tvunget til at rationere deres elforbrug, og mere generelt vil dette resultere i en ny stigning af inflationen.

Selvom mindstelønnen fra slutningen af ​​juli steg til 68 dollars om måneden, kan størstedelen af ​​befolkningen, uanset om de er ansat i staten eller den private sektor, ikke dække deres behov med deres lønninger. Ifølge nyhedsmediet Kassiouns estimater nåede minimumsleveomkostningerne for en syrisk familie på fem personer, der bor i Damaskus, op på omkring 645 dollars i slutningen af ​​september. Og store dele af samfundet er afhængige af de pengeoverførsler, der sendes af deres kære i udlandet.

Finansministerens svar har været at annoncere en lønstigning (med 200 %) for arbejdstagere i sundheds- og uddannelsessektoren. Denne potentielle fremtidige stigning er dog stadig utilstrækkelig til at modvirke den konstante stigning i leveomkostningerne og tilfredsstille en protesterende befolkning.

I denne sammenhæng, og mens vi markerer etårsdagen for Assads fald, er det afgørende, at enhver autoritær praksis fra de nye regerende myndigheder møder modstand. Samtidig skal der igangsættes et økonomisk projekt med det formål at opnå social retfærdighed, omfordele velstand og implementere en genopbygningsproces til gavn for størstedelen af ​​befolkningen.

Mens globale medier og ledere gør sig kloge på landets fremtid, har Syrien et presserende behov for et alternativt politisk projekt, der kombinerer demokratiske, sociale og økonomiske rettigheder og fremmer samarbejde og samarbejdsevner mellem forskellige protestbevægelser og mere generelt den syriske befolkning i al dens mangfoldighed.

13. december 2025

Artiklen har været bragt i International Viewpoint. Den er oversat af Anne Haarlev.

Joseph Daher er en schweizisk-syrisk akademiker og aktivist. Han er forfatter til Syria After the Uprising: The Political Economy of State Resilience (Pluto, 2019) og Hezbollah: The Political Economy of Lebanon’s Party of God (Pluto, 2016) og grundlægger af bloggen Syria Freedom Forever. Han er også medstifter af Alliance of Middle Eastern and North African Socialists.