Protest i den italienske havneby Genova mod krig og militarisme, 29. november. Foto: diem.org/Facebook

Der var demonstrationer over hele Italien, anført af arbejdere og grupper i civilsamfundet, og den blev støttet af alle dem, der gik på gaden i Madrid, i Portugal, Frankrig, Tyskland, Belgien, Norge, Luxembourg, Østrig og Irland.

I Sydamerika var der også demonstrationer, i Mexico, og i fire byer på tværs af Brasilien (São Paulo, Florinópolis, Sierra Grande, Porto Alegre). I Nordamerika var der demonstrationer i Canada og USA. I Sydafrika gjaldt det for Cape Town og Johannesburg.

I Muloobinha/Newcastle i Australien havde miljøbevægelsen ’Rising Tide’ slået sig sammen med en række solidaritetsgrupper 29. november, om ’Paddle Out for Palestine’, et led i en fem dage lang blokade mod verdens største havn for eksport af kul.

Demonstrationerne i Italien var kendetegnet ved, at en række internationalt kendte personligheder rejste til Genova og Rom for at bakke de strejkende havnearbejdere op.

Blandt dem var Francesca Albanese, FN’s særlige rapportør for de besatte områder i Palæstina; den klima- og propalæstinensiske aktivist Greta Thunberg; den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis; journalist og vinder af Pulitzerprisen Chris Hedges; og den brasilianske pro-palæstinensiske aktivist Thiago Ávila.

Det var den tredje italienske strejke mod Israels folkemord i Palæstina, og den viste en stadig stærkere koordinering blandt havnearbejderne på globalt plan i kampen mod Israel.

På scenen i Rom blev der i talerne opfordret til flere strejker og demonstrationer imod den ’illegale’ resolution 2830, som FN’s Sikkerhedsråd havde vedtaget.

Den landsdækkende strejke i Italien blev ledet af ’Unione Sindicale di Base’ (USB) og bakket op af de faglige landsorganisationer Confederazione Unitaria di Base (CUB), Comitati di Lotta Autonomi Precari (CLAP) og Confederazione dei Comitati di Base (COBAS), Den italienske faglige landsorganisation CGIL deltog ikke i strejken, men valgte at afholde sin egen aktionsdag den 12.december.

Den opfordrede til at sætte en stopper for, at Europa bruger milliarder på militæret, og at de europæiske lande ved at støtte Israels krig i Gaza gør sig medskyldige i, at Israel kan blive ved med at angribe det palæstinensiske folk.

USB udtalte, at organisationens medlemmer udøver ’arbejdermagt’ for at få den italienske stat til at opfylde den forpligtelse, som den har som medunderskriver af Konventionen om Folkemord fra 1948. Konventionen forpligter staterne til ikke alene at lade være med at begå folkemord, men også arbejde på at forhindre det, og straffe det, hvis det alligevel finder sted.

I en erklæring fra ledelsen i USB og fra de selvstændige havnearbejderes kollektive ledelse, CALP, hedder det, at ’Giorgia Meloni-regeringens budget for genoprustning med den krigspolitik, der er blevet ført i de seneste år, flugter med, at de offentlige tjenesteydelser er blevet ofret på krigsøkonomiens alter. Vi kræver mindst 2000 euro mere som grundløn, færre arbejdstimer, lavere husleje, nyansættelser i den offentlige sektor, og sundhedspleje for alle.’

’Det er et påtrængende behov til stede i et land med lavkonjunktur, behov, der ikke kan tilfredsstilles, når regeringen har tænkt sig at være i stand til at føre krig’.

Generalstrejken i oktober sidste år, der fik støtte fra CGIL, førte til afbrydelse af transport med skib til og fra Israel.

Den tidligere præsidentkandidat for De Grønne i USA, Jill Stein, skrev i en solidaritetserklæring til de strejkende, at ’de italienske havnearbejdere har vist os vejen’. ’Vi har vundet ved den offentlige menings domstol’, skrev Stein. ’Vi må nu udøve arbejdermagt for at stoppe folkemordet’. Hun opfordrede til strejker over hele verden i solidaritet med USB, og ’nederlag for den illegale resolution 2803 fra FN’s Sikkerhedråd’.

9. december 2025

Oversat fra Green Left af Niels Overgaard Hansen