Basjkirerne, et tyrkisktalende folkeslag, er en Ruslands 193 etniske grupper. Foto: ludmila216@ya.ru, CC BY-SA 3.0. Wkimedia

Eksperter og aktivister har længe advaret om, at Ruslands stadig mere diskriminerende politik truer denne enorme kulturelle og sproglige mangfoldighed. Opsigelsen af ​​FCNM ser ud til at være endnu et skridt på landets vej mod større international isolation. Men hvad betyder det egentlig for Rusland og dets minoritetssamfund?

Hvad er FCNM?

FCNM blev vedtaget af Europarådet i 1994 og ratificeret af Rusland i februar 1996.

Konventionen opstiller en håndfuld principper, som underskriverne forventes at følge, når de udvikler nationale politikker over for forskellige minoritetsgrupper, herunder oprindelige folk, statsløse minoriteter og minoriteter med national autonomi. FCNM hyldes bredt af menneskerettighedseksperter for at dække et vidtrækkende sæt spørgsmål om minoritetsrettigheder, herunder brugen af ​​mindretalssprog i medier og uddannelse og fremme og beskyttelse af minoritetskulturer, historier, sprog og religioner.

“At realisere minoriteters rettigheder er en kompleks opgave, som kan gribes an på forskellige måder,” sagde Stefania Kulaeva, som er menneskerettighedsforkæmper og ekspert ved det Bruxelles-baserede Anti-Discrimination Center (ADC) Memorial. “Denne konvention giver detaljerede svar på spørgsmål på området, og specifikke anbefalinger fra den rådgivende komité har været hjælpsomme, når komplekse problemer skal løses.”

I modsætning til den europæiske menneskerettighedskonvention har FCNM ingen redskaber til at modtage individuelle klager over overtrædelser af dens bestemmelser. Ifølge Kulaeva forbliver den primært et “rådgivningsinstrument” for regeringer, der sigter på fuldt ud at realisere deres mindretals rettigheder.

Hvorfor trækker Rusland sig?

Rusland forlod Europarådet i marts sidste år, efter at det blev suspenderet fra alle sine rettigheder til repræsentation som svar på invasionen af ​​Ukraine. Et par måneder senere blev Ruslands deltagelse i FCNM’s rådgivende udvalg – det organ, der har til opgave at føre tilsyn med gennemførelsen af ​​konventionen på tværs af medlemslande – også begrænset.

Russiske myndigheder hævder, at begrænsningen af dets deltagelse i det rådgivende udvalg udgjorde en bevidst diskrimination, og at tiltaget har forhindret landet i at “overvåge tilfælde af krænkelse af rettigheder for russisktalende, der bor i udlandet.”

“At ophøre med at deltage i denne internationale traktat vil afbøde diskriminerende behandling af Den Russiske Føderation … og vil ikke skade … nationale mindretal,” lyder den forklarende note offentliggjort af Underhuset i det russiske parlament.

Men ifølge The Moscow Times er eksperter enige om, at Ruslands exit fra konventionen bare er en logisk forlængelse af dets udenrigspolitiske kurs, der har til formål at distancere sig yderligere fra det vestlige demokratiske samfund.

“Rusland er i færd med at trække sig tilbage fra alle internationale konventioner og traktater, som på nogen måde kan begrænse landets suverænitet,” sagde Davur Dordzhiev, en advokat og aktivist fra republikken Kalmykia i det sydlige Rusland.

Dordzhiev mener, at Ruslands udtræden af ​​konventionen var et forudsigeligt træk og et træk, der “illustrerer” Kremls foragt for ikke-slaviske samfund i Rusland. Også Stefania Kulaeva fra ADC Memorial fortalte The Moscow Times, at Ruslands opsigelse af konventionen var “meget forudsigelig.” “Rusland forlod den europæiske menneskerettigheds-konvention og kan nu bringe dødsstraffen tilbage. At dømme efter dette katastrofale træk … bliver dette endnu et logisk skridt,” sagde hun.

Hvad betyder det for Ruslands mindretal?

Eksperter og aktivister er enige om, at Ruslands politik og handlinger over for mindretal længe har været i modstrid med nogle af rammekonventionens nøgleprincipper. Blandt sådanne diskriminerende tiltag er undertrykkelse af etniske aktivister, restriktioner på undervisning og offentlig brug af minoritetssprog og tvungen assimilering og diskrimination af etniske ukrainere i Rusland og de besatte ukrainske områder.

“Nu er der flere problemer i Rusland end nogensinde før. Rusland puster chauvinistisk nationalisme op, og de nationale mindretals rettigheder er alvorligt indskrænket,” sagde Kulaeva fra ADC Memorial.

Kulaeva, som tidligere leverede skyggerapporter til FCNM’s rådgivende udvalg, mener, at Ruslands udtræden af ​​konventionen er en “foruroligende” udvikling på grund af det faktum, at menneskerettighedsforkæmpere ikke længere vil være i stand til at give udtryk for deres bekymringer i Strasbourg og konsultere Europarådet om nøglespørgsmål.

Denne fopfattelse blev gentaget af Yana Tannagasheva, en indfødt shor-aktivist og forkæmper for menneskerettigheder fra Sibirien, som var blandt forfatterne til 2017-rapporten om krænkelse af rettighederne for oprindelige shor- og teleut-folk, som blev præsenteret for FCNM’s rådgivende udvalg. “Rusland følger ikke nogen principper [af konventionen] og har i alt væsentligt ikke gjort det i flere år,” sagde Tannagasheva til The Moscow Times. ”Men dette er et af de få juridiske dokumenter, der sikrer de nationale mindretals rettigheder. Selvfølgelig vil denne [beslutning] have en negativ indvirkning på vores folk.”

19. oktober 2023

Oversat fra Moscow Times af Anne Haarløv