Søndag den 14. marts 2021 stoppede den 63-årige politiske fange Dimitris Koufodinas den sultestrejke, han havde påbegyndt 65 dage tidligere – den 8. januar.

af Solidaritetskampagnen

Siden den 16. februar havde han været indlagt på intensivafdelingen af Lamia Hospitalet med udsigt til enten alvorlig fare for at lide uoprettelig skade på sit helbred eller pludselig død.

 

Lægerne oplyser, at han har brug for 2 måneder for at komme til hægterne, men uden sikkerhed for, om hans skadede organer vil komme sig – hans liv er stadig i fare. Fangens krav, at han bliver flyttet fra Domokos, en afsidesliggende landsby i det centrale Grækenland, til Korydallos i hovedstaden Athen, er ikke blevet imødekommet. Det blev afvist af såvel domstolene, der erklærede sig selv ”inkompetente”, som ”den centrale fangeforflytningstjeneste”: Begge rettede ind efter regeringens ordrer og argumenter.

 

Afbrydelsen af sultestrejken, som forhindrede den sultestrejkendes død, blev mødt med lettelse af solidaritetsbevægelsen, mens hans kamp blev betragtet som en sejr for livet mod en regering, som var villig til at skubbe ham i graven eller tvangsmade ham fikseret. Regeringen viste hele vejen igennem sin ubønhørlige hævngerrige holdning til ham.

 

Den sultestrejkende erklærede: ”Hvad der sker derude er meget mere betydningsfuldt end det, som det startede for”. Nemlig sultestrejken. Denne vurdering af situationen er velbegrundet: Dimitris Koufodinas’ kamp har opnået meget mere, end han selv vedkender sig:

 

I næsten to måneder har titusinder af mennesker trodset politiets ukontrollerede voldsanvendelse mod demonstranter med uhæmmet brug af kemikalier, overhængende risiko for vilkårlige arrestationer, chikane og bøder (under dække af covid-19-restriktioner), iscenesat propaganda i mainstream medier, og censur på Facebook og andre sociale medier.

 

Alle disse mennesker har demonstreret og deltaget systematisk med online manifestationer og offentlige udtalelser til støtte for den sultestrejkende. I et land, hvor demonstrationer praktisk talt er blevet forbudt under dække af pandemien, har regeringens ubøjelighed og politiets vold forenet studerende, intellektuelle, advokater, kunstnere, faglige aktivister, venstrefløjsgrupper og den libertære bevægelse med deltagelse af tusinder af mennesker hver eneste dag.

 

Selvom støtten til sultestrejken i begyndelsen var begrænset til grupper i den libertære bevægelse, den yderste venstrefløj og venstre-intellektuelle, så så vi uge for uge tilkendegivelser fra institutionelle organisationer, personligheder, i Grækenland og i udlandet, såvel som utallige solidaritetsaktioner alle vegne fra. Blandt andet kan vi nævne: tilkendegivelser fra den græske ombudsmand, græske og udenlandske medlemmer af Europaparlamentet, den græske menneskerettighedskommission (rådgivende organ for regeringen), ledere,  medlemmer af parlamentet, ledelsesmedlemmer fra adskillige politiske partier (Syriza, KKE, Mera25, KINAL), erklæringer fra sammenslutningen for dommere og anklagere, gentagne mobiliseringer af mere end 1000 advokater, fagforeninger, hundredvis af akademikere, journalister, kunstnere, læger og alle medier, der ikke er regeringskontrollerede. Strejken har også fremkaldt aktioner, såsom andre sultestrejker i solidaritet (fire anarkistiske fanger og den græske kunstprofessor Georgia Sangri). En anden stærk indikator er, at i de seneste uger er teologer, præster og endog medlemmer af højreorienterede partier kommet med offentlige udtalelser eller har givet støtte til den sultestrejkende i et forsøg på at bryde regeringens indædte modstand. Dette er i korte træk, hvordan regeringens påstande og dens forsøg på at nedbryde den sultestrejkendes moral blev tilbagevist: løgnene og forvrængningerne skudt ned, herunder påstanden om, at den sultestrejkende krævede særbehandling, at han foretog afpresning (ifølge straffeloven er sultestrejke en rettighed for fanger), at sultestrejken ikke angår samfundet, og at det kun var ham selv, der ville skade ham.

 

Dimitris Koufodinas kamp blev kendt over hele verden i de første uger. Ud over MEP’er og aktioner fra Amnesty International, som udbredte kendskabet til det legitime i den sultestrejkendes anmodninger og til censuren i Grækenland, kom der støtteerklæringer og underskrifter fra Europa, Latinamerika, Indien, Canada, der var dusinvis af solidaritetsmøder fra Italien, den spanske stat, Baskerlandet, Tyskland, and Frankrig, Tyrkiet, Kurdistan, Argentina og USA.

 

Solidaritetsbevægelsen har gjort alle opmærksomme på, selv de som er mindst tilbøjelige til at tro på det, at den internationale statslige anti-terror strategi angår ikke blot ”de svage led ” dvs. dem som deltog i organisationer som ”17. november”, især i et land som Grækenland, hvor cyklussen med venstreorienteret bevæbnet vold er et for længst er et afsluttet kapitel.

 

Det er er blevet vist er, at under dække af ”kampen mod terrorisme” (eller i dagens termologi, “forebyggelse af radikalisering”) er der en hel konstellation af udenlandske ambassader, partier, medier, dommere og politi, som drastisk begrænser demokratiet, som unddrager sig principperne for retsstaten, som bruger/bryder love til politiske formål, som udøver vold og registrerer borgere på baggrund af deres politiske synspunkter, ligesom det skete i 50’erne og 70’erne,  som ideologisk terroriserer venstrefløjen med det formål at drastisk indskrænke mulighederne for lovlige, regeringskritiske protester.

 

Af alle disse grunde er sultestrejken på den ene side, og den gigantiske solidaritetsbevægelse, som den har skabt, på den anden side, blevet en katalysator for vigtige sektorer i det græske samfund for at vendte tilbage til politik og at gå på gaden, stillet over for en ekstrem konservativ regering, som er fjendtligt stillet overfor samfundet, som notorisk har fejlet i sin håndtering af pandemien og økonomien. Den har mistet sin moralske legitimitet, og præcis derfor bliver den mere og mere autoritær og en fare for landets demokratiet.

 

Vi vil sende en varm tak til kammerater og venner, som har bidraget til at sprede alternative informationer, til at støtte den sultestrejkendes krav og at styrke solidaritetsbevægelsen.

 

Solidaritetskampagnen for den sultestrejkende Dimitris Koufodinas. Athen, 15. marts 2021

 

Erklæringen er oversat fra Anticapitalistresistance.org af Leif Mikkelsen

Socialistisk Information har tidligere omtalt sultestrejken med et link til mere baggrundsinformation.

 

 

 

 

 

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com